Charlottenlund Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charlottenlund Station
CharlottenlundStation-0801A.jpg
Stationen set fra Nord, med den gamle posthusbygning (th)
Overblik
Land Danmark
Stationstype Trinbræt
Adresse Stationspladsen 2
2920 Charlottenlund
Kommune Gentofte Kommune
Jernbane Klampenborgbanen
Nabostationer Hellerup Station, Ordrup StationRediger på Wikidata
Forkortelse Ch
Åbningsdato 22. juli 1863
Takstzone 30/40
Perron(er) 2
Perronspor 2
Transport
Operatører DSB
S-tog S-train service C.svg
Buslinjer 169 176 179
Passagertal
S-tog

Koordinater: 55°45′6″N 12°34′20″E / 55.75167°N 12.57222°Ø / 55.75167; 12.57222

Charlottenlund Station er en S-togs-station på Klampenborgbanen. Den er beliggende i Charlottenlund, der er navngivet efter det nærliggende Charlottenlund Slot.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stationen blev taget i brug samtidig med Klampenborgbanens indvielse 22. juli 1863. Den oprindelige stationsbygning lå på stationens vestside – samme sted som den nuværende – og var tegnet af V.C.H. Wolf, der også stod bag banens øvrige stationer mellem Hellerup og Klampenborg. Det var en beskeden gul murstensbygning i to etager, der udover ventesal rummede stationsforstanderens bolig.

Ved stationens åbning bestod stationens opland af nogle spredte bebyggelser omkring slottet, så de fleste rejsende var skovtursgæster, der udover fred og ro i skoven bl.a. søgte en række udskænknings- og dansepigetelte i Charlottenlund Skovs sydøstlige hjørne. Med åbningen af jernbanen tiltrak området sig fra sidst 1860'erne desuden en del landliggere, der pendlede til København med toget.

I forbindelse med anlægget af Klampenborgbanens 2. hovedspor blev stationsbygningen i 1876 udvidet med fire fag mod syd. Der blev bl.a. indrettet godsekspedition, bolig til en drager samt en detention til højrøstede udflugtsrejsende. På banens østside opførtes et billetkontor og et langt halvtag langs perronen.

Som led i anlægget af Kystbanen blev den gamle stationsbygning revet ned i efteråret 1897, og den nuværende blev opført på samme sted. Den er tegnet af Thomas Arboe og stod klar i starten af 1899. Den består af en hovedbygning i 2½ etage med en sidebygning på hver side på 1½ etage.

I 1890'erne havde Charlottenlund udviklet sig til en udpræget villaby, og helårsbeboelsen gav desuden grundlag for et antal detailforretninger. Efter Kystbanens åbning var skovturstrafikken dog stadig i stigning og kulminerede i 1901/02, hvor stationen solgte 656.000 billetter.

Den tiltagende jernbanetrafik gjorde jernbaneoverskæringen nord for stationen upraktisk og farlig, så i 1915-16 anlagdes en fodgængertunnel mellem østre og vestre stationsforplads. Nedgangene lå i to smukke trappehuse tegnet af Heinrich Wenck. Jernbaneoverskæringen blev i 1922-23 erstattet af en viadukt, der fører Jægersborg Allé over banen.

Ved udvidelsen af strækningen Hellerup-Klampenborg med det 3. og 4. spor i 1926-28 blev der anlagt to nye øperroner med perrontage samt nedgang til perrontunnelen, der nu blev dobbelt så lang. De to trappehuse blev fjernet, og i stedet anlagdes ramper med lave trin af hensyn, så de kan benyttes af cykler og barnevogne. De nye spor betød, at man måtte man fjerne bygningerne på østsiden af banen. I stedet opførtes en lille ottekantet pavillion, der rummede ventesal, billetsalg og rejsegodsekspedition. Billetsalget ophørte i 1956, og i dag huser bygningen en spejdertrop.

De to vestlige spor blev i 1934 elektrificeret og indgik i den første S-bane-strækning. De to østligste spor bruges i dag kun af fjerntog, der normalt ikke standser ved stationen.

På grund af sporarbejde på S-banen fra 22. september 2008 til 30. november 2008, hvor der ikke kørte S-tog mellem Hellerup og Klampenborg, var der etablerede midlertidige perroner ved de østlige (fjerntogs) spor. Der standsede således fjerntog på Charlottenlund station, så længe der ikke kørte S-tog på denne strækning.[1]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Antal rejsende[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Østtællingen[2] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1957 - 1974 2.426 1991 2.523 2001 2.028
1960 - 1975 2.148 1992 2.415 2002 2.180
1962 - 1977 1.971 1993 2.434 2003 2.241
1964 - 1979 2.529 1995 2.138 2004 1.392
1966 - 1981 2.886 1996 2.480 2005 2.186
1968 3.558 1984 2.721 1997 2.241 2006 2.426
1970 3.002 1987 2.559 1998 2.337 2007 2.233
1972 2.681 1990 2.608 2000 2.147 2008 1.779

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sporarbejde på S-banen fra 22. september 2008 til 30. november 2008
  2. ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17
  Foregående station     S-tog.svg S-tog     Efterfølgende station  
S-train service C.svg
S-train service F.svg
Nat

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Flindt Larsen, Morten. Med damptog til Dyrehaven, 2000
Jernbane Stub
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.