Ejnar Hertzsprung

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ejnar Hertzsprung (8. oktober 1873Frederiksberg21. oktober 1967 i Roskilde), var en dansk kemiker og astronom.

Baggrund og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Ejnar Hertzsprung var søn af direktør i Statsanstalten for Livsforsikring Severin Hertzsprung og hustru Henriette f. Frost. Han blev student fra Metropolitanskolen 1892, cand.polyt. med speciale som kemiingeniør 1898 og var kemiker i Sankt Petersborg 1899-1901. Han studerede dernæst på professor Wilhelm Ostwalds laboratorium i Leipzig 1901, blev ekstraordinær professor i astronomi ved universitetet i Göttingen 1909, observator ved Astrophysikalisches Observatorium i Potsdam samme år og udnævnt til adiunktdirektør i astrofysik ved observatoriet i Leiden 1919. Han var ekstraordinær professor ved universitetet sammesteds 1920-1944 og direktør for observatoriet i Leiden fra 1935.

Hertzsprungs banebrydende forskning indenfor astronomi[redigér | redigér wikikode]

I 1905 offentliggjorde Hertzsprung artiklen "Zur Strahlung der Sterne" [1], desværre i det – astronomisk-fagligt set – obskure tidsskrift "Zeitschrift für Wissenschaftliche Photographie, Photophysik und Photochemie" (nr. 3, s. 429-442), hvori Hertzsprung opstillede sine observationer og resultater i tabelform, ikke i et diagram.

De vigtigste resultater i denne artikel er som følger:
1. Stjerner i de "sene" spektralklasser G, K og M er splittet i to grupper med hver deres lysstyrke.
2. De lysstærke røde stjerner må være meget store.
3. Det lille antal røde kæmpestjerner (betegnelsen er ikke Hertzsprungs) viser, at disse stjerner udvikler sig hurtigt.
4. Hertzsprung antager at en stjernes absolutte lysstyrke og spektrum må være indbyrdes afhængige.

Efterfølgende offentliggjorde Ejnar Hertzsprung i 1907 artiklen "Zur Bestimmung der photographischen Sterngrössen", hvori han bl.a. foreslog en metode til at bestemme stjerners afstande ud fra deres spektra. Ligeledes i 1907 offentliggjorde han "Zur Strahlung der Sterne. II" [2]

I 1910 havde den amerikanske astronom Henry Norris Russell, uafhængigt af Hertzsprung, gjort lignende observationer og havde opstillet disse i et diagram.

Efter Ejnar Hertzsprungs besøg i USA i samme år udarbejdede de i fællesskab to diagrammer over de åbne stjernehobe Hyaderne og Plejaderne[3], som blev offentliggjort i 1911 i "Publikationen des Astrophysikalischen Observatorium zu Potsdam", 1911, Nr. 63. Russell fik udgivet et mere generelt diagram – vistnok i samarbejde med Hertzsprung – i en artikel i Nature (92, p. 252, 1914)

På forslag af den danske astronom Bengt Strömgren fik det kombinerede diagram i 1933 betegnelsen Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Hertzsprung-Russell-diagrammet har siden offentliggørelsen været et af de vigtigste hjælpemidler indenfor astronomi og astrofysik.
Det er så essentielt for den astronomiske videnskab, at hvis man finder en bog om astronomi uden Hertzsprung-Russell-diagrammet, er den næsten sikkert fra før 1920.

Udvalg af Hertzsprungs øvrige forskning[redigér | redigér wikikode]

I 1913 bestemte Hertzsprung, ved hjælp af stjerner af typen delta Cephei variabel (som har et præcist forhold mellem absolut lysstyrke og periode), afstanden til den Lille Magellanske Sky, en dværggalakse som (vistnok) kredser om vor egen galakse Mælkevejen, og som ses på den sydlige stjernehimmel. Dette var den første afstandsbestemmelse til et objekt udenfor vor egen galakse.

Ejnar Hertzsprung opdagede to asteroider, begge mens han var i Johannesburg.
Den ene (den 7. juli 1924) 1702 Kalahari, den anden (den 25 september 1929) er Amor-asteroiden 1627 Ivar.
Asteroiden 1693 Hertzsprung er opkaldt efter ham.

I alt offentliggjorde Ejnar Hertzsprung 212 artikler.[4]

Æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]