Ellipse (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se ellipse (flertydig).

Ellipse betegner i sprogvidenskaben udeladelse af et eller andet tilsyneladende uundværligt element. Ellipse og udeladelsesprikker er opfundet af inderne. [1]

Et elliptisk udtryk er altså for så vidt et ufuldstændigt udtryk, som man ved nærmere logisk analyse savner en bestemmelse i det. Det er imidlertid ikke sprogets opgave at give alt det udtryk, som en minutiøs logisk undersøgelse kan eftervise i vore tanker, men at tjene det praktiske livs behov til et hurtigt og bekvemt meddelelsesmiddel, og da menneskene i reglen kan forstå halvkvædede viser, især når de har hørt dem ofte, kommer sproget til at vrimle af ellipser af forskellig slags. Livet er for kort til hvert øjeblik at sige: "Jeg ønsker Dem en god dag" eller "De skal selv have tak"; derfor nøjes man med "goddag" og "selv tak". På lignende måde drikker man "Bordeaux" (dvs. vin fra Bordeaux, se metonym), og "så Gud hjælpe mig" bliver til "s'gu".

I mange tilfælde er ellipsen i den grad fastslået, at ingen længere tænker på den. Man ved måske, at piano siges for det fuldstændige pianoforte eller fortepiano, men kun få aner, at dette er kort for den oprindelige benævnelse clavecin à forte et piano. Når Peer Gynt udbryder: "Den, som havde sig en ramsaltet sild!", så tænker han næppe på, at han mangler hovedsætningen ("han kunne være glad" eller lignende). Disse udtryk ligesom de på dansk hyppigere med "hvem der..." har egentlig helt skiftet karakter og er ikke længere noget, der udsiges abstrakt om enhver, der er i det angivne lykkelige tilfælde. De betyder nu ikke andet end et ønske i første person ("Gid jeg..."). Andre eksempler landsdommer (af landsret og dommer) og motorvej (af motorkøretøj og vej).

En præcis afgrænsning af begrebet ellipse frembyder store vanskeligheder, idet man vil komme til helt forskellige resultater, efter som man anlægger rent logiske eller genetiske (sproghistoriske) synspunkter. I gængse fremstillinger af grammatik blandes tit de to synsmåder sammen, så der navnlig drives misbrug med ordet "underforståelse". En så vidt muligt gennemført sondring mellem udfald, udeladelse og underforståelse måtte kunne skabe større klarhed, end man nu i reglen træffer hos de fleste sprogforskere.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Chapter 8: Zeroes Citat: "...the symbol o--an abbreviation of the Greek word ouden, "nothing"...The case of zero is special; in Sanskrit, it was called shunya, "void, empty" (sometimes written sunya or shunya-bindu, "empty dot")...Our modern custom of indicating a missing word or line of verse by a row of dots goes back to this Indian practice...This famous text inscribed on the wall of a small temple near Gvalior [ Gwalior?] (near Lashkar in Central India) first gives the date (AD 870 in our reckoning) in words and in Brahmi numerals...Here, in the number 270, the zero first appears as a small circle..."