Protagoras

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Protagoras

Salvator Rosa - Démocrite et Protagoras.jpg

Personlig information
Født 486 f.v.t.Rediger på Wikidata
AbderaRediger på Wikidata
Død 411 f.v.t.Rediger på Wikidata
Ioniske HavRediger på Wikidata
Dødsårsag DrukningRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse FilosofRediger på Wikidata
Fagområde FilosofiRediger på Wikidata
Elever Metrodorus fra ChiosRediger på Wikidata
Bevægelse SofismeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Protagoras var en græsk filosof, der levede ca. 481 f.Kr.411 f.Kr.. Ligesom Demokrit kom han fra Abdera i Thrakien, men underviste bl.a. i Athen, og regnes blandt sofisterne. Ligesom før ham Anaxagoras og senere Sokrates blev han anklaget for blasfemi af athenerne, dette på grund af sin bog Om guderne, som han havde læst op fra i et privathus i Athen. Han forlod klogeligt byen med kurs for Sicilia; men undervejs skal han være omkommet ved en skibsforlis. Hans bog blev brændt på torvet i Athen. [1]

Protagoras var som en ægte sofist orienteret om forskellige emner, og grundlagde faget grammatik. Flere af de begreber, vi benytter i dag, stammer fra ham, såsom ordklasser, substantivernes køn og verbenes tider. [2]

Primært er han kendt for sit udsagn om, at "Mennesket er alle tings mål", som i betydning ligger tæt op ad et andet kendt udsagn, "alt er relativt". Protagoras argumenterede for, at et hvilket som helst forhold afhænger af det perspektiv, man anskuer det fra. Dermed gør han sig til talsmand for en filosofisk relativisme. Han adskiller sig således fra fx Sokrates og Platon, der begge mente, at der findes universelle sandheder. Hermed er grunden lagt for en filosofisk strid, der har eksisteret lige siden.

Protagoras' filosofi illustreres også af udsagnet "Til hver sag findes der to modsatte udsagn" – altså to diametralt modsatte udsagn, der for så vidt er lige sande. Nogle filosoffer spørger da, om det også gælder for udsagnet selv, dvs. om det også gælder, at der til hver sag ikke eller aldrig er to modsatte udsagn, der er lige sande. Kritikerne mener med dette spørgsmål at have vist, at Protagoras' filosofi er selvopløsende, noget der er karakteristisk for den filosofiske retning, der kaldes skepticisme. Relativismen er dog ikke uden fortalere. En af de mest kendte er den tyske filosof Friedrich Nietzsche.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 51), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9
  2. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 52)
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.