Emmerik Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Emmerik Jensen
Født 15. maj 1922 Rediger på Wikidata
Død 5. august 1972 (50 år) Rediger på Wikidata
Schweiz Rediger på Wikidata
Far Johannes V. Jensen Rediger på Wikidata
Søskende Villum Jensen,
Jens Jensen Rediger på Wikidata
Barn Hans Ulrik Rediger på Wikidata
Familie Thit Jensen (tante),
Ragna Rask-Nielsen (kusine) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Professor (fra 1969), læge Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Emmerik Jensen (født 15. maj 1922, død 5. august 1972 i Schweiz) var en dansk læge og professor.

Emmerik Jensen var yngste søn og efternøler af forfatteren Johannes V. Jensen. Han blev født omkring tidspunktet hvor faren udgav bogen Cimbrernes Tog, og bogen dedikerede Johannes V. Jensen til sønnen.[1] Emmerik Jensens ældre brødre var Villum Jensen og den senere kredslæge Jens Jensen. Fra sin ungdom kendte han Eva Bendix og Aage Bohr.[2] Emmerik Jensen bestod den medicinske embedseksamen omkring 1949,[3] og kom i praktik i Thisted.[4][5] I en årrække virkede Emmerik Jensen ved Rigshospitalet som prosektor, og var i følge Leif Nedergaard en vellidt lektor i patologisk anatomi.[5] Han blev udnævnt til professor i patologisk anatomi ved Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet den 1. marts 1969.[6] En studerende beskrev ham senere som "den patologiske anatomis ungdomsfriske kvindeglade John F. Kennedy type".[7]

Fra 1958 stammer bogen Studies on the Hormonal Regulation of the Mouse Hair Cycle.[8]

Emmerik Jensen døde tragisk ved en bjergbestigningsulykke som blot 50-årig. Med sin sygeplejerskekæreste[9] var han taget til de schweiziske bjerge. Under en bestigning mistede den unge pige fodfæstet og trak dem begge i døden. Ulykken blev rapporteret i Ekstra Bladet.[5] Før sit endelige havde han i 1954 deltaget i den dansk-norske grønlandsekspedition til Staunings Alper.[10] Emmerik Jensen var en aktiv sportsmand i andre grene end bjergbestigning. Han deltog kort i bestyrelsesarbejdet for B93,[11] hvor han spillede tennis.[12]

Det Kongelige Bibliotek er i besiddelse af flere fotografier af Johannes V. Jensen og den unge Emmerik sammen.[13] Efter farens død deltog Emmerik Jensen i flere mindehøjtidligheder for faren, en norsk mindefest i 1965 holdt på Ekeberg hovedgård[14] og til indvielsen den 20. januar 1972 af en rekonstruktion af Johannes V. Jensens arbejdsværelse på Nationalmuseet.[15] Hans søn er saxofonisten Hans Ulrik.[16]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Johannes V. Jensen (1922). Cimbrernes Tog. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag.
  2. ^ Eva Bendix. Man siger tak.
  3. ^ Nedergaard (1993). Side 603.
  4. ^ Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen: Liv og Forfatterskab. C.A. Reitzels Forlag. ISBN 87-7421-842-5.
  5. ^ a b c Nedergaard (1993), side 607.
  6. ^ "Årbog for Københavns Universitet 1968-1969": 126. Arkiveret fra originalen 13. maj 2019. Hentet 13. maj 2019. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  7. ^ Leif Sestof (2014). "Anden dels teoretiske fag. Sluteksamen". MedicinerOrganisationernes Kommunikationsorgan. 47 (11).
  8. ^ "Domusmedicabiblioteket.dk". Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 18. februar 2016.
  9. ^ Bibliopaten (8. oktober 2004). "Hartvig Frisch med og uden hoved (4)". Politiken. Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 18. februar 2016.
  10. ^ Erik Hof (1955). "Den dansk-norske grønlandsekspedition til Staunings Alper 1964". Tidsskriftet Grønland. Arkiveret fra originalen 11. juli 2020. Hentet 18. februar 2016.
  11. ^ "Oktober/November 1969. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov". Arkiveret fra originalen 30. januar 2016. Hentet 18. februar 2016.
  12. ^ "September/Oktober 1972. Medlemsblad. Redaktør: Leif Milwertz". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2013. Hentet 18. februar 2016.
  13. ^ Eksempler:
  14. ^ "Nobelprisvinner Johannes V. Jensen og Ekeberg". Netavisen. 9. juni 2009. Arkiveret fra originalen 25. februar 2016. Hentet 18. februar 2016.
  15. ^ Nedergaard (1993). sider 586.
  16. ^ Birgitte Rahbek (3. januar 2013). "»Han var verdensmester - det bliver jeg nok ikke«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 4. maj 2016. Hentet 2. april 2016.