Aage Bohr

Aage Niels Bohr
Aage Niels Bohr
	Aage Niels Bohr, 1955.
Personlig information
Pseudonym	James Baker
Født	19. juni 1922; København, Danmark
Død	8. september 2009 (87 år); København, Danmark
Gravsted	Mariebjerg Kirkegård
Nationalitet	Danmark
Bopæl	København
Far	Niels Bohr
Mor	Margrethe Nørlund
Søskende	Erik Bohr,; Hans Bohr,; Ernest Bohr
Ægtefælle	Marietta Soffer (fra 1950)
Barn	Tomas Bohr
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Københavns Universitet
Elev af	Niels Bohr
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien,; National Academy of Sciences (fra 1971),; American Academy of Arts and Sciences,; Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,; Det polske videnskabernes akademi med flere
Beskæftigelse	Pædagog, kernefysiker, fysiker
Forskningsområde	Kernefysik
Deltog i	Manhattan Project
Arbejdsgiver	Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Los Alamos-laboratoriet, Nordita
Arbejdssted	Manhattan Project, Københavns Universitet
Kendte værker	Nuclear Structure
Hovedværk	Nuclear Structure 1-2 ; 1969 og 1975
Nomineringer og priser
Udmærkelser	H.C. Ørsted Medaljen (1970); Nobelprisen i fysik (1975) ; Ole Rømer-medaljen (1976)
Nobelpris	Nobelprisen i fysik 1975
Andet
	Aage Bohr var søn af Niels Bohr
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Nobelprisen i fysik
1975

Aage Niels Bohr (født 19. juni 1922 i København, død 8. september 2009^[1]^[2]^[3]^[4]^[5]) var en dansk fysiker; søn af Niels Bohr. Professor ved Københavns Universitet 1956-92; bestyrer af Niels Bohr Institutet 1963-70; direktør for NORDITA 1975-81.

Han har især arbejdet med tilstande i atomkernerne, hvor energien er fordelt på mange nukleoner (kollektive tilstande). Talrige hædersbevisninger, blandt andre H.C. Ørsted Medaljen i 1970, Nobelprisen i fysik i 1975 og Ole Rømer-medaljen i 1976. Nobelprisen i fysik blev delt med James Rainwater og Ben Roy Mottelson.^[6] Ole Rømer-medaljen blev også delt med Mottelson.^[7] De to forskeres hovedværk er Nuclear Structure 1-2 (1969 og 1975).

Ophold på Princeton University sidst i 1940'erne.

Aage Bohrs søn Vilhelm A. Bohr er læge og forsker i aldring ved USA's Nationale Sundhedsinstitut (National Institute of Health). Hans anden søn, Tomas Bohr, er professor i fysik på DTU Fysik.

Referencer

↑ "Nobelpristageren Aage Bohr er død". Berlingske Tidende. 2009-09-10.
↑ Morten Garly Andersen (2009-09-10). "Nobelprisvinderen Aage Bohr er død". Politiken. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 2009-09-10.
↑ Tilde Mariann Andersen (2009-09-10). "Nobelprismodtager Aage Bohr er død". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 12. september 2009.
↑ Jens Ramskov (2009-09-10). "Nobelpristageren Aage Bohr er død". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 12. september 2009.
↑ "Nobelpristageren Aage Bohr er død". TV 2 Nyhederne. 2009-09-10. Arkiveret fra originalen 2. november 2009.
↑ Nobelprize.org omtale af prisvinderne 1975
↑ Henriksen, Lars (9. juli 2016). "Superfysikeren der vandt hæder til Danmark". Kristeligt Dagblad. Hentet 8. september 2018.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aage Bohr
Nobelprize.org, Nobelpriset i fysik 1975
Åge Bohrs egen hjemmeside
Aage Niels Bohr – Nobel Lecture
Aage Bohr – Daily Telegraph obituary
Oral History interview transcript with Aage Bohr 23 & 30 January 1963, American Institute of Physics, Niels Bohr Library and Archives Arkiveret 11. september 2014 hos Wayback Machine
Aage Bohr i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84) , forfattet af M. Harding og M. Pihl
Aage Niels Bohr – Dansk atomfysiker og professor på gravsted.dk (Mariebjerg Kirkegård, Gentofte)

Spire

Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] "Nobelpristageren Aage Bohr er død". Berlingske Tidende. 2009-09-10.

[2] Morten Garly Andersen (2009-09-10). "Nobelprisvinderen Aage Bohr er død". Politiken. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 2009-09-10.

[3] Tilde Mariann Andersen (2009-09-10). "Nobelprismodtager Aage Bohr er død". Jyllandsposten. Arkiveret fra originalen 12. september 2009.

[4] Jens Ramskov (2009-09-10). "Nobelpristageren Aage Bohr er død". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 12. september 2009.

[5] "Nobelpristageren Aage Bohr er død". TV 2 Nyhederne. 2009-09-10. Arkiveret fra originalen 2. november 2009.

[6] Nobelprize.org omtale af prisvinderne 1975

[7] Henriksen, Lars (9. juli 2016). "Superfysikeren der vandt hæder til Danmark". Kristeligt Dagblad. Hentet 8. september 2018.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

v d r Nobelprismodtagere i fysik
1901–1925	Röntgen (1901) Lorentz, Zeeman (1902) Becquerel, P. Curie, M. Curie (1903) Strutt (1904) Lenard (1905) Thomson (1906) Michelson (1907) Lippmann (1908) Marconi, Braun (1909) van der Waals (1910) Wien (1911) Dalén (1912) Onnes (1913) von Laue (1914) W. Bragg, L. Bragg (1915) Uddeltes ikke 1916. Barkla (1917) Planck (1918) Stark (1919) Guillaume (1920) Einstein (1921) N. Bohr (1922) Millikan (1923) Siegbahn (1924) Franck, Hertz (1925)
1926–1950	Perrin (1926) Compton, Wilson (1927) Richardson (1928) Broglie (1929) Raman (1930) Uddeltes ikke 1931. Heisenberg (1932) Schrödinger, Dirac (1933) Uddeltes ikke 1934. Chadwick (1935) Hess, Anderson (1936) Davidsson, Thomson (1937) Fermi (1938) Lawrence (1939) Uddeltes ikke 1940–1942. Stern (1943) Rabi (1944) Pauli (1945) Bridgman (1946) Appleton (1947) Blacket (1948) Yukawa (1949) Powell (1950)
1951–1975	Cockcroft, Walton (1951) Bloch, Purcell (1952) Zernike (1953) Born, Bothe (1954) Lamb, Kusch (1955) Shockley, Bardeen, Brattain (1956) Yang, T. Lee (1957) Tjerenkov, Frank, Tamm (1958) Segrè, Chamberlain (1959) Glaser (1960) Hofstadter, Mössbauer (1961) Landau (1962) Wigner, Goeppert-Mayer, Jensen (1963) Townes, Basov, Prokhorov (1964) Tomonaga, Schwinger, Feynman (1965) Kastler (1966) Bethe (1967) Alvarez (1968) Gell-Mann (1969) Alfvén, Néel (1970) Gabor (1971) Bardeen, Cooper, Schrieffer (1972) Esaki, Giæver, Josephson (1973) Ryle, Hewish (1974) Aa. Bohr, Mottelson, Rainwater (1975)
1976–2000	Richter, Ting (1976) Anderson, Mott, van Vleck (1977) Kapitsa, Penzias, Wilson (1978) Glashow, Salam, Weinberg (1979) Cronin, Fitch (1980) Bloembergen, Schawlow, Siegbahn (1981) Wilson (1982) Chandrasekhar, Fowler (1983) Rubbia, van der Meer (1984) von Klitzing (1985) Ruska, Binning, Rohrer (1986) Bednorz, Müller (1987) Lederman, Schwartz, Steinberger (1988) Ramsey, Dehmelt, Paul (1989) Friedman, Kendall, R. Taylor (1990) de Gennes (1991) Charpak (1992) Hulse, J. Taylor (1993) Brockhouse, Shull (1994) Perl, Reines (1995) D. Lee, Osheroff, Richardson (1996) Chu, Cohen-Tannoudji, Phillips (1997) Laughlin, Störmer, Tsui (1998) Hooft, Veltman (1999) Alfjorov, Kroemer, Kilby (2000)
Fra 2001	Cornell, Ketterlee, Wieman (2001) Davis, Koshiba, Giacconi (2002) Abrikosov, Ginzburg, Legget (2003) Gross, Politzer, Wilczek (2004) Glauber, Hall, Hänsch (2005) Mather, Smooth (2006) Fert, Grünberg (2007) Nambu, Kobayashi, Maskawa (2008) Kao, Boyle, Smith (2009) Geim, Novoselov (2010) Perlmutter, Schmidt, Riess (2011) Wineland, Haroche (2012) Englert, Higgs (2013) Akasaki, Amano, Nakamura (2014) Kajita, McDonald (2015) Thouless, Haldane, Kosterlitz (2016) Weiss, Barish, Thorne (2017) Ashkin, Mourou, Strickland (2018) Mayor, Peebles, Queloz (2019) Penrose, Genzel, Ghez (2020) Parisi, Hasselmann, Manabe (2021) Aspect, Clauser, Zeilinger (2022) Agostini, Krausz, L'Huillier (2023) Hinton, Hopfield (2024) Clarke / Devoret / Martinis (2025)