Endometriose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv der ligner endometrium (livmoderslimhinde) befinder sig udenfor livmoderen. Det være sig på æggestokke, æggeleder, tarm, blære, bughinde og ledbåndene som holder livmoderen på plads (uterosacral ligament), egentlig hvor som helst i bækkenet, men kan også i få tilfælde findes på mellemgulv, lunger og nerver. Man ved ikke hvorfor sygdommen opstår, men noget tyder på at det er genetisk betinget. Man regner med at 10% af alle kvinder har endometriose.

Endometriosevævet reagerer på hormoner, særligt østrogen, hvorfor en del af behandlingstilbuddet er hormonbehandling, som sænker kvindens naturlige østrogenproduktionen. Det kan være p-piller uden blødningspause eller hormonpræparat som sætter kvinden i en kunstig overgangsalder. Nogle kvinder oplever bedring ved graviditet og amning, og efter overgangsalder, men man bliver ikke kureret, heller ikke ved hormonbehandling, men mange oplever bedring. Derudover kan endometriosevævet fjernes kirurgisk, men nyt vil højst sandsynligt opstå eller mikroskopiske pletter overses.

Endometriose kan ses som læsioner, eller pletter om man vil, eller som chokoladecyster (de hedder sådan grundet indholdet af gammelt blod og endometriosevæv, som af udseende kan ligne chokoladesovs). Der dannes arvæv og sammenvoksninger, så organer kan være klistret sammen.

Endometriose er en kompleks sygdom, nervebanerne ændres i det ramte område, og man kan få ondt steder, hvor endometriose ikke er tilstede (det viscerale syndrom) [1]

Endometriose kan kun helt sikkert diagnosticeres ved en kikkertoperation (laparoskopi). Grundet øget risiko for arvæv og sammenvoksninger foretrækkes kikkertoperationer til endometriosepatienter, åben operation er kun i alleryderste nødstilfælde.

Symptomerne på endometriose er: Smertefuld menstruation, Smertefuld afføring, Smertefuld vandladning, Smertefuld ægløsning, Smerter ved samleje, Barnløshed, Træthed, Diarre, forstoppelse, kvalme, kroniske smerter i underlivet

Man behøver ikke at have alle symptomer.

En undersøgelse har vist at kvinder med endometriose generelt har lavere livskvalitet og nedsat arbejdsevne.[2]

Mange kvinder med endometriose døjer også med spændinger i musklerne i underlivet, her kan en fysioterapeut med speciale i kvindens underliv, en gynobs fysioterapeut, være behjælpelig.

I de værste tilfælde er stærkere smertestillende som tramadolhydrochlorid og morfin nødvendigt, eller der kan være brug for medicin til nervesmerter som gabapentin eller amitriptylin men i langt de fleste tilfælde kan smerterne klares med paracetamol og Ibuprofen.

I Danmark er der to højtspecialiserede endometriose afdelinger. En på Århus Universitetshospital Skejby, og en på Rigshospitalet. Såfremt man har endometriose på tarm, rektovaginalt (mellem endetarm og skede) og/eller svær endometriose skal man henvises hertil.

Den danske patientforening, Endometriose Foreningen, arbejder for bedre vilkår for endometrioseramte og støtter aktivt op om dansk forskning.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.