Endometriose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Endometriose set under laparoskopi.

Endometriose er en kronisk, inflammatorisk sygdom, hvor væv, der ligner endometrium (livmoderslimhinde) befinder sig udenfor livmoderen[1]. Det kan findes på æggestokke, æggeleder, tarm, blære, bughinde og ledbåndene som holder livmoderen på plads (uterosacral ligament), egentlig hvor som helst i bækkenet, men kan også findes på mellemgulv, lunger og nerver. Endometriose er blevet fundet på næsten alle organer i kroppen[2]. Man ved ikke hvorfor sygdommen opstår, og der er mange teorier omkring det, men noget tyder på at det er genetisk betinget. Man regner med at 10% af alle kvinder og piger har endometriose, og et ukendt antal af transkønnede, ikke-binær og kønsdiverse individer[3].

Man[hvem?] mener at endometriose reagerer på hormoner. Hidtil har det været ment, at kun østrogen spillede en rolle,[kilde mangler] hvorfor en del af behandlingstilbuddet er hormonbehandling, som sænker kvindens naturlige østrogenproduktion. Det kan være p-piller uden blødningspause eller hormonpræparat, som sætter kvinden i en kunstig overgangsalder. Nye undersøgelser[hvilke?] tyder dog på, at endometriosevæv reagerer på både progesteron og østrogen (Dr. John F. Dulemba og Dr. Andrea Vidali). Nogle kvinder oplever bedring ved graviditet og amning,[kilde mangler] og efter overgangsalder, men man bliver ikke kureret, heller ikke ved hormonbehandling, selvom mange oplever bedring.[kilde mangler] Den bedste løsning er, at endometriosevævet fjernes kirurgisk,[kilde mangler] men mikroskopiske pletter overses oftest, ligesom klare eller hvide pletter. Det nytter heller intet hvis kirurgen blot brænder overfladen på vævet,[kilde mangler] eller kun skærer en del af vævet væk, i disse tilfælde vil endometriosevævet fortsat give smerter,[kilde mangler] og det er her de fleste læger undskylder med, at vævet er kommet tilbage, nyt væv er opstået, der er nervesmerter eller fantomsmerter.[kilde mangler]

Endometriose kan ses som læsioner, eller pletter om man vil, eller som chokoladecyster (de hedder sådan grundet indholdet af gammelt blod og endometriosevæv, som af udseende kan ligne chokoladesovs). Der dannes arvæv og sammenvoksninger, så organer kan være nærmest klistret sammen.

Endometriose kan kun helt sikkert diagnosticeres ved en kikkertoperation (laparoskopi).[kilde mangler] Grundet øget risiko for arvæv og sammenvoksninger foretrækkes kikkertoperationer til endometriosepatienter, åben operation er kun i alleryderste nødstilfælde. Mange kvinder med endometriose døjer også med spændinger i musklerne i underlivet,[kilde mangler] her kan en fysioterapeut med speciale i kvindens underliv, en gynobs fysioterapeut, være behjælpelig.[kilde mangler]

I de værste tilfælde er stærkere smertestillende som tramadolhydrochlorid og morfin nødvendigt, eller der kan være brug for medicin til nervesmerter som gabapentin eller amitriptylin. I mildere tilfælde kan smerterne klares med paracetamol og Ibuprofen. Smerteniveau hænger ikke sammen med mængden af endometriosevæv.[kilde mangler]

I Danmark er der to højtspecialiserede endometriose afdelinger. En på Aarhus Universitetshospital, Skejby[4], og en på Rigshospitalet[5].[kilde mangler] Såfremt man har endometriose på tarm, rektovaginalt (mellem endetarm og skede) og/eller svær endometriose skal man henvises hertil, ifølge specialevejledning fra Sundhedsstyrelsen.

Begreber og definitioner for endometriose, subtyper og placeringer[1]
Begreb Definition Kilder
Endometriose En sygdom karakteriseret ved tilstedeværelsen af endometriumlignende epitel og/eller stroma uden for endometrium og myometrium, sædvanligvis med en forbundet inflammatorisk proces. [6] [7] [8]
Peritoneal/overfladisk endometriose Endometriumlignende vævslæsioner, der involverer den peritoneale overflade. Læsionerne kan have forskelligt udseende og farve f.eks. klar, sort osv.
Ovarial endometriotic cyst / endometrioma Endometrium-lignende væv i form af ovariecyster. De kan enten være invaginationscyster eller ægte cyster, hvor cystevæggen også indeholder endometriumlignende væv og mørk blodfarvet væske, hvis farve og konsistens giver anledning til navnet 'chokoladecyster'. [8]
Dyb endometriose Endometriumlignende vævslæsioner i maven, der strækker sig på eller under den peritoneale overflade. De er normalt nodulære, i stand til at invadere tilstødende strukturer og er forbundet med fibrose og forstyrrelse af normal anatomi. [9] [6] [8] [10] [11]
Tarm endometriose Endometriose placeret inde i tarmvæggen. Selvom det for det meste påvirker det rectosigmoide område, kan læsioner også findes i andre dele af mave-tarmsystemet, herunder blindtarmen. Læsioner på den peritoneale overflade af tarmen betragtes som peritoneal endometriose.
Blære endometriose Endometriose, der involverer detrusormusklen og/eller blæreepitelet. Læsioner på den peritoneale overflade af blæren betragtes som peritoneal endometriose.
Ekstra-abdominal endometriose Endometrium-lignende væv uden for bughulen.
Iatrogen endometriose Læsioner som følge af direkte eller indirekte spredning af endometrium under operation.
Adhæsioner (peritoneale) Bånd af fibrøst arvæv, der kan binde mave- og bækkenorganerne, inklusive tarmene og bughinden, til hinanden. De kan være tætte og tykke eller filmagtige og tynde. Adhæsioner kan induceres af endometriose som følge af sygdommens inflammatoriske proces. [9]

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

Der er ikke en konkret liste af symptomer, som skyldes endometriose. Mange andre sygdomme har samme symptomer som endometriose, og mange endometriosepatienter har andre diagnoser, der gør det svært at udpege, hvilke symptomer skyldes hvad. De symptomer, man oftest vil høre om, er stærke menstruationssmerter, smerter ved afføring, vandladning og samleje, samt kronisk træthed[12][13]. Der nævnes også tit besvær med at blive gravid, selvom mange kan føde uden interventioner og andre kan blive gravid med interventioner som IVF[14]. Da endometriose er en systemisk sygdom, i det hele kroppen er påvirket, burde man også gøres opmærksom på andre oplevede symptomer af selve patienter[15].

  • Stærke menstruationssmerter
  • Smerter ved afføring
  • Smerter ved vandladning
  • Smerter ved samleje
  • Kronisk træthed

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Endopatient.info

Center for Endo

Endopædia

Endometriose Foreningen

SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.