Endometriose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Endometriose set under laparoskopi.

Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv, der ligner endometrium (livmoderslimhinde) befinder sig udenfor livmoderen. Det være sig på æggestokke, æggeleder, tarm, blære, bughinde og ledbåndene som holder livmoderen på plads (uterosacral ligament), egentlig hvor som helst i bækkenet, men kan også i få tilfælde findes på mellemgulv, lunger og nerver. Man ved ikke hvorfor sygdommen opstår, men noget tyder på at det er genetisk betinget. Man regner med at 10% af alle kvinder har endometriose.

Man[hvem?] mener at endometriose reagerer på hormoner. Hidtil har det været ment, at kun østrogen spillede en rolle,[kilde mangler] hvorfor en del af behandlingstilbuddet er hormonbehandling, som sænker kvindens naturlige østrogenproduktion. Det kan være p-piller uden blødningspause eller hormonpræparat, som sætter kvinden i en kunstig overgangsalder. Nye undersøgelser[hvilke?] tyder dog på, at endometriosevæv reagerer på både progesteron og østrogen (Dr. John F. Dulemba og Dr. Andrea Vidali). Nogle kvinder oplever bedring ved graviditet og amning,[kilde mangler] og efter overgangsalder, men man bliver ikke kureret, heller ikke ved hormonbehandling, selvom mange oplever bedring.[kilde mangler] Den bedste løsning er, at endometriosevævet fjernes kirurgisk,[kilde mangler] men mikroskopiske pletter overses oftest, ligesom klare eller hvide pletter. Det nytter heller intet hvis kirurgen blot brænder overfladen på vævet,[kilde mangler] eller kun skærer en del af vævet væk, i disse tilfælde vil endometriosevævet fortsat give smerter,[kilde mangler] og det er her de fleste læger undskylder med, at vævet er kommet tilbage, nyt væv er opstået, der er nervesmerter eller fantomsmerter.[kilde mangler]

Endometriose kan ses som læsioner, eller pletter om man vil, eller som chokoladecyster (de hedder sådan grundet indholdet af gammelt blod og endometriosevæv, som af udseende kan ligne chokoladesovs). Der dannes arvæv og sammenvoksninger, så organer kan være nærmest klistret sammen.

Endometriose kan kun helt sikkert diagnosticeres ved en kikkertoperation (laparoskopi).[kilde mangler] Grundet øget risiko for arvæv og sammenvoksninger foretrækkes kikkertoperationer til endometriosepatienter, åben operation er kun i alleryderste nødstilfælde. Mange kvinder med endometriose døjer også med spændinger i musklerne i underlivet,[kilde mangler] her kan en fysioterapeut med speciale i kvindens underliv, en gynobs fysioterapeut, være behjælpelig.[kilde mangler]

I de værste tilfælde er stærkere smertestillende som tramadolhydrochlorid og morfin nødvendigt, eller der kan være brug for medicin til nervesmerter som gabapentin eller amitriptylin. I mildere tilfælde kan smerterne klares med paracetamol og Ibuprofen. Smerteniveau hænger ikke sammen med mængden af endometriosevæv.[kilde mangler]

I Danmark er der to højtspecialiserede endometriose afdelinger. En på Aarhus Universitetshospital, Skejby, og en på Rigshospitalet.[kilde mangler] Såfremt man har endometriose på tarm, rektovaginalt (mellem endetarm og skede) og/eller svær endometriose skal man henvises hertil, ifølge specialevejledning fra Sundhedsstyrelsen.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

http://www.endopaedia.info Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine http://www.centerforendometriosiscare.com Arkiveret 28. april 2018 hos Wayback Machine http://www.womenscentre.net/index.php?option=com_content&view=article&id=36:endometriosis-doctor&catid=22:staff&Itemid=101 Arkiveret 22. oktober 2017 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.