Engelsk syge
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Engelsk syge Klassifikation | |
|---|---|
 Røntgenbillede af en to-årig med engelsk syge; de bøjede knogler i benene skyldes nedsat deponering af mineraler i knoglemassen. | |
| Information | |
| Navn | Engelsk syge |
| Medicinsk fagområde | endokrinologi  |
| Genetisk association | CYP27B1, VDR, CYP2R1 |
| SKS | DE55 |
| ICD-10 | E55 |
| ICD-9 | 268 |
| OMIM | 264700, 277440, 600081, 600785 |
| DiseasesDB | 9351 |
| MedlinePlus | 000344 |
| ICD-9-CM | 268.0 |
| Patientplus | vitamin-d-deficiency-including-osteomalacia-and-rickets |
| MeSH | D012279 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Engelsk syge (kendt under de medicinske betegnelser rakitis, rhachitis eller rakit) er en form for osteomalaci hos børn, der er betinget af mangel på calcium eller patologiske forhold relateret til D-vitamin. Sygdommens navn har sin oprindelse fra forekomsten blandt patienter i engelske fabriksbyer under den tidlige industrialisering.[1]
Tilstanden forårsages overordnet af enten en mangel på eller et øget tab af D-vitamin. Mangel kan opstå som følge af en for ringe mængde i kosten, malabsorption (eksempelvis cøliaki) eller nedsat soleksposition, mens et øget tab typisk skyldes fækalt tab ved malabsorption eller tab gennem nyrerne i forbindelse med nefrotisk syndrom. D-vitaminet er mest kendt som "solskinsvitaminet", da det dannes i huden under påvirkning af sollys. Normalt får danskere sollys nok via solskin i sommerhalvåret, mens en mangel kan opstå i vinterhalvåret. Som en direkte konsekvens af nedsat soleksposition får tildækkede kvinder ofte for lidt D-vitamin, ligesom mennesker med mørk hud også kan opleve mangel, når de bor på nordlige breddegrader. I Danmark kan lette grader af sygdommen således forekomme hos børn af indvandrere.[1]
Hos børn med engelsk syge medfører sygdommen overordnet, at knoglerne forbliver bløde og bøjelige. Allerede i barnets første leveår kan der optræde kliniske symptomer i form af tetani, hypotoni, nedsat motorisk udvikling og væksthæmning. Senere i sygdomsforløbet udvikles en række karakteristiske træk såsom rakitisk rosenkrans (en svulst af de kostokondrale overgange af ribbenene), Harrisons fure (en indtrækning nedadtil på thorax forårsaget af diaphragmas træk i de eftergivelige ribben), firkantet kranieform (caput quadratum), udvidet forreste fontanelle, kraniotabes, forsinket tandfrembrud samt emaljehypoplasi. På endnu længere sigt tilkommer yderligere alvorlige knogledeformiteter, herunder "hønsebryst", bækkenforsnævring og krumning af underekstremiteternes vægtbærende knogler.[1]
Standardbehandlingen for lidelsen består af direkte tilførsel af D-vitamin.[1] Denne helbredende virkning af D-vitaminet på engelsk syge blev oprindeligt opdaget i 1918.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "Rhachitis". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 682. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |