Enns (flod)
Enns | |
---|---|
Overblik | |
Land | Østrig |
Geografi | |
Udspring | Radstädter Tauern |
- højde | 1.375 m.o.h. |
Udmunding | Donau |
- højde | 245 m.o.h. |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 254 km |
Middelvandføring | 201 m³/s |
Afvandingsareal | 6.000 km² |
Afvandingsområde | Østrig |
Enns er en flod i Østrig og en af Donaus bifloder fra syd, med en længde på 254 km.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Enns har sit udspring i bjergene Radstädter Tauern i delstaten Salzburg. I en dal, som blev dannet under den sidste istid, løber den østover på grænsen mellem de Nordlige Kalkalper og Central-Alperne gennem Steiermark, hvor den passerer Dachsteingruppen i syd. Mellem Admont og Hieflau drejer floden nordover og passerer gennem Gesäuse og en 15 km lang kløft i Ennstaler Alperne. Den løber så ind i Oberösterreich, hvor bifloden Laußabach munder ud. Nord for Steyr danner den grænse mellem Oberösterreich og Niederösterreich. Til sidst løber den ud i Donau ved Mauthausen og landsbyen Enns.
Enns får vand fra et område på omkring 6.000 km², hvilket er det femtestørste afvandingsområde i Østrig. Middelvandføringen ved udmundingen er 201 m³ per sekund.
I midten af 1800-tallet blev der bygget kanaler langs det 70 km lange stræk mellem Weißenbach og Gesäuse for at bruge vandet til land- og skovbrug.
Der er ti kraftværker knyttet til floden, og de producerer tilsammen 345 megawatt strøm.
Byer og landsbyer langs floden
[redigér | rediger kildetekst]i Salzburg
[redigér | rediger kildetekst]i Steiermark
[redigér | rediger kildetekst]i Oberösterreich
[redigér | rediger kildetekst]Bifloder
[redigér | rediger kildetekst]Dei vigtigste bifloder er Palten, Salza og Steyr.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]En vigtig transportrute mellem Tyskland and Slovenien gennem Østrig går gennem Ennsdalen. Den såkaldte Eisenstraße (jernvej) løber langs floden mellem Hieflau og Enns, ad hvilken jernmalm er blevet transporteret fra Styrian i Erzgebirge til et stålværk i Linz.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |