Enrique Iturriaga
Enrique Iturriaga | |
---|---|
Information | |
Født |
3. april 1918 Lima, Peru |
Død |
23. november 2019 (101 år) Lima, Peru |
Statsborger | Peru |
Sprog | Spansk |
Beskæftigelse | Pædagog, musikkritiker, komponist, pianist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Enrique Iturriaga Romero (født 3. april 1918 i Lima, Peru - død 23. november 2019) var en peruviansk komponist, professor, pianist, rektor, lærer og musikkritiker.
Iturriaga studerede komposition, musikteori og klaver på National Conservatory of Music (1945-1950). Han studerede herefter i Paris hos Arthur Honegger. Iturriaga har skrevet en symfoni, orkesterværker, kammermusik, vokalmusik, korværker, klaver stykker etc. Han var professor og lærer i komposition på National Conservatory of Music, og senere ledende rektor (1999). Han hører til de vigtige og betydningsfulde komponister i Peru sammen med bl.a. Celso Garrido Lecca. Iturriaga var musikkritiker på avisen El Comercio i Lima. (1953-1960). Hans stil som komponist balancerede mellem traditionelle og moderne tendenser, som leder hen på Pjotr Ilítj Tjajkovskij, Bela Bartok og Igor Stravinskij. Iturriaga var med til at fremme klassisk musik i Peru. Han døde 101 år gammel i Lima i 2019.
Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]
- Symfoni - "Junin og Ayacucho 1824" (1974) - for orkester
- "Hyldest til Stravinskij" (1971) - for orkester
- "Proklamation og dans" (1948) - for klaver
- "Rolandos sang og død" (1947) - for orkester
- "Bakkerne" (19?) - for kor
- "Erfaringer" (1965) - for orkester
Eksterne henvsininger[redigér | rediger kildetekst]
- om Enrique Iturriaga Arkiveret 26. oktober 2020 hos Wayback Machine
- om Enrique Iturriaga på www.musicweb-international.com Arkiveret 24. juni 2017 hos Wayback Machine
Spire Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |