Ernst & lyset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ernst & lyset
Overblik
Originaltitel Ernst & lyset
Dansk titel Ernst & LysetRediger på Wikidata
Genre kortfilm
Instrueret af Anders Thomas Jensen, Tomas Villum Jensen
Produceret af Kim Magnusson, Tivi Magnusson
Manuskript af Anders Thomas Jensen
Medvirkende Jens Jørn Spottag, Søren Østergaard
Musik af Frans Bak
Fotografering Jens Schlosser
Klip Kenneth Kainz
Udgivelsesdato 1996Rediger på Wikidata
Længde 12 min.
Oprindelsesland DanmarkRediger på Wikidata
Sprog DanskRediger på Wikidata
Tekniske data farve
Links
på IMDbRediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase
i Filmcentralen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ernst & lyset er en dansk kortfilm fra 1996, skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen. I hovedrollerne er Jens Jørn Spottag og Søren Østergaard som hhv. Ernst og Jesus. I filmen vender Jesus tilbage til Jorden efter 2000 år, blot for at erfare at verden og potentielle disciple ikke er hvad de har været.[1]

Filmen modtog i 1997 en Oscar-nominering for bedste kortfilm.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Ernst & lyset handler om rengøringsartikelsælgeren Ernst, der har været i Tyskland for at sælge rengørings redskaber, da han vender hjem til Danmark. Ved sin ankomst går han direkte til en mønttelefon, hvor han ringer til sin kone Connie. Efter en kort samtale går han ned i parkeringskælderen, hvor han starter sin røde bil med en nummerplade, der står "Ernst" på. På vej gennem byen støder han på en blaffer som han passerer to gange (uden synderlig forbløffelse). Pludselig stopper bilens motor. Den fremmede blaffer kommer ud af mørket omkring bilen, åbner bildøren og spørger høfligt "Må jeg køre med?", hvilket han får lov til. Mens de kører, prøver blafferen at overbevise Ernst om, at han er Guds søn Jesus, men Ernst bliver ved med at afvise at tro på den fremmedes påstand med uhøflige jokes og skæve kendsgerninger (udseende, antal troende og racisme) Til sidst opgiver den fremmede og går sin vej, i dette øjeblik oplyses verden i 10 sekunder.

Filmen strækker sig over relativt kort tid, nemlig fra Ernst lander i lufthavnen, til han har samlet Lyset (Jesus) op, og til Jesus opgiver og tager hjem til "far" (Gud).

Filmens personer[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svg Dette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Der er tre personer med i filmen, men kun to som spiller en rolle. De to er nemlig Ernst/Ernie og Lyset/Blafferen/Jesus, den tredje person er Ernsts kone, Conni.

Connie[redigér | redigér wikikode]

Connie er Ernsts kone, som virker underlegen i forhold til Ernst, som hun er sammen med. Connie har som sådan ikke større indflydelse på historien, men er med til at indlede og afslutte filmen: I første del, anslaget, hvor Ernst er dominerende, og "lyset" bliver introduceret, og igen i afslutningen, hvor Ernst taler til hende på samme måde som i starten. Ved at vise at Ernst er den samme i starten som i slutningen, får man det klare indtryk, at der intet er sket for Ernst. Mødet med Jesus har ikke ændret ham det mindste.

Ernst/Ernie[redigér | redigér wikikode]

Ernst er den "liderlige og lystige" i historien. Det afspejles i flere forhold, blandt andet ved, at han ikke hjælper andre: han vil ikke samle blafferen op, og han vil blot hjem til konen Conni og have et "slag" fisse. Det afspejler tydeligt kødets lyst. Dermed ikke sagt, at Ernst bedriver hor, men hvis han har været på en lang forretningsrejse, kunne det jo være nødvendigt, og for Ernst, sikkert også helt okay. Ernst sprogbrug gennem historien er meget direkte, og han forsøger ikke på nogen måde at skjule, hvad han mener. Han afviser hele vejen gennem historien, at nogen har brug for Jesus, og at han er velkommen. Han siger faktisk direkte til Jesus, at han bare skal tænke på sig selv, og at han ikke skal redde nogen. Ernst er vel tildels satan på jorden.

Jesus/Lyset/Blafferen[redigér | redigér wikikode]

Jesus er den "gode" i historien, der ønsker at redde og hjælpe verden. Han kommer til jorden efter 2000 år, fordi hans far har sagt, at nu skal han ned og frelse jorden igen. Jesus i historien, og Jesus i biblen, har dog en del forskelligheder, der er ret slående. Blandt andet at den Jesus, vi kender fra evangelierne, var handlekraftig. Han forsøgte ikke at overtale folk, han forsøgte ikke at argumentere sig frem. Han befalede ting, når han talte. Filmens Jesus er iført pels og rullekrave og ligner mere en genopstanden fra 1968 end den Jesus man forestiller sig fra biblen. Filmens Jesus er en blød mand uden rygrad, hvis vage fremtoning forstærkes af Søren Østergaards våde hundeøjne og hans tryglende stemme. Hvor blev Jesus handlekraft af i filmen? Okay, der er gået 2000 år, der kan være sket ting, og han kan jo få Ernsts bil til at gå i stå og starte igen, ved at vende øjnene imod himlen, og han kan bevæge sig hurtigere end Ernsts bil, derudover kan han jo også for Ernsts mobil telefon til at virke igen, men det er også det han kan. Lidt trylletricks i forhold til biblens mirakler. – Jesus spørger under vejs i filmen om Ernst er normal. De mennesker Jesus omgik og færdedes iblandt i biblen, var vel netop de unormale, de udstødte, dem der ikke levede op til normen. En anden ting, er det at Jesus i slutningen af historien spørger ”Hvad er meningen så med det hele?”, Meningen. Biblens Jesus, spørger aldrig om meningen, han har altid guds bud nær ham, og er altid klar med et svar. Så biblens Jesus og Jesus i filmen har en del forskelle, mht. karakter træk. At Jesus i filmen har sådan en svag karakter, gør at man aldrig rigtig føler spændingen, man ved godt, at macho-Ernst ikke vil følge en så svag person. Så på forhånd, kan man regne ud hvordan det hele ender. Dog skal man huske de ligheder der er. Nemlig at Jesus endnu en gang må rejse tilbage til himlen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.