Fellestunnelen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fellestunnelen
TogJernbanetorget.JPG
Jernbanetorget Station på Fellestunnelen.
Overblik
Type Metro
System T-banen i Oslo
Status I drift
Lokalitet Oslo
Endestationer Majorstuen Station
Tøyen Station
Antal linjer 5
Drift
Åbnet 1928
Ejer(e) Sporveien
Operatør(er) Sporveien T-banen
Karakter Nærtrafik
Teknisk
Antal spor 2
Sporvidde 1435 mm
Elektrificering Strømskinne
Linjekort
Holmenkollbanen
Sognsvannsbanen, T-baneringen
Kolsås-, Røabanen
2,7 km Majorstuen(1898) 47,7 m
2,4 km Valkyrie plass(1928–1985) 41,5 m
Homansbyenplanlagt
0,7 km Nationaltheatret(1928) 5,4 m
0,0 km Stortinget(1977) −9,0 m
0,5 km Jernbanetorget(1966) −5,2 m
1,0 km Grønland(1966)
2,1 km Tøyen(1966) 22,2 m
Grorudbanen, T-baneringen
Lambertseter-, Østensjø- og Furusetbanen
2,1 km Ensjø(1966)

Fellestunnelen eller Fellesstrekningen er den centrale del af T-banen i Oslo mellem Majorstuen i vest og Tøyen i øst. Den består af en 4,8 km lang dobbeltsporet tunnel, der trafikeres af alle T-banelinjer. Et stykke mellem Stortinget og Nationaltheatret ligger den ovenpå Oslotunnelen, der benyttes af fjerntog.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Majorstuen var oprindeligt endestation for Holmenkollbanen, der åbnede som sporvej i 1898. Den første del af Fellestunnelen åbnede i 1928, da Holmenkollbanen blev forlænget som undergrundsbane til Nationaltheatret. I 1966 åbnedes den østlige del, da det nye T-banenet i det østlige Oslo fik endestation på Jernbanetorget. Tunnelen blev forlænget fra Jernbanetorget til Stortinget i 1977, og i 1987 blev den vestlige del af T-banenettet også forlænget dertil. Tog der kørte på den vestlige del kunne imidlertid ikke køre på den østlige del og omvendt, fordi banerne i vest var elektrificeret med køreledning, mens de i øst benyttede strømskinne. Derfor måtte passagerne skifte tog på Stortinget, hvor togene fra øst endte i vendesløjfe rundt om endestationen for togene fra vest.

Problemet blev løst i 1993, da den vestlige Sognsvannsbanen og Fellestunnelen blev ombygget til drift med strømskinne.[1] På de vestlige baner, der stadig havde køreledning, blev der benyttet tog med både pantograf og slæbesko til strømskinne. Skiftet mellem de to systemer skete på Frøen på Holmenkollbanen og MontebelloKolsåsbanen. Omkring 2010 blev de to baner ombygget til drift med strømskinne, der siden da benyttes på hele nettet.

Drift[redigér | redigér wikikode]

Der er i dag kapacitet til 7 afgange hvert kvarter vest for Stortinget, hvilket er fuldt udnyttet med afgange hvert kvarter på linje 1, 3 og 4 og to afgange hvert kvarter i dagtimerne mandag-fredag på linje 2 og 5. Øst for Stortinget er der kapacitet til 8 afgange hvert kvarter, forudsat at en af dem vender i vendesløjfen på Stortinget. Det udnyttes til at give 3 to afgange hvert kvarter mellem Stortinget og Mortensrud.[2][3]

Flere af stationerne udmærker sig ved at være nogle af de mest benyttede knudepunkter i Oslo, blandt andet fordi Fellestunnelen går gennem hele centrum og trafikeres ofte. Dertil kommer så en række muligheder for skift til andre transportmidler. På Majorstuen, Nationaltheatret og Jernbanetorget kan der således skiftes til flere sporvejs- og buslinier. Jernbanetorget ligger desuden i tilknytning til Oslos hovedbanegård, Oslo S. Ved Grønland ligger Oslo bussterminal.

Af de 268.000 daglige passagerer på T-banen (pr. 2009)[4] benytter halvdelen de seks stationer på Fellestunnelen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Milepæler 1875 - 2005, Oslo Sporveier. Sidst kontrolleret 3. juli 2007.
  2. ^ T-banen er rustet for fremtiden, Aftenposten, 15. august 2015.
  3. ^ Rutetabeller og linjekart for T-banen, Ruter. Sidst kontrolleret 5. april 2016.
  4. ^ K2010. Ruters strategiske kollektivtrafikkplan, Ruter AS, september 2009. Sidst kontrolleret 6. oktober 2010.