Østensjøbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Østensjøbanen
MX3000 ved Skullerud - 2012-05-19 at 10-27-39.jpg
MX3000-tog mellem Bogerud og Skullerud.
Overblik
Type Metro
System T-banen i Oslo
Status I drift
Lokalitet Oslo
Endestationer Hellerud Station
Mortensrud Station
Antal linjer 1
Drift
Åbnet 1926 som sporvogn
1967 som T-bane
Ejer(e) Sporveien
Operatør(er) Sporveien T-banen
Karakter Nærtrafik
Teknisk
Sporlængde 13,6 km fra Stortinget
8,1 km alene
Antal spor 2
Sporvidde 1435 mm
Elektrificering Strømskinne
Linjekort
13,6 km Mortensrud1998
11,3 km Skullerud1967 133,5 m
10,2 km Bogerud1967
9,2 km Bøler1958 150,4 m
8,5 km Ulsrud1966
7,8 km Oppsal1926 152,4 m
7,0 km Skøyenåsen1966
6,1 km Godlia1966
Furusetbanen
5,5 km Hellerud1966 120,5 m
Lambertseterbanen
Høyenhall
Hovedbanen (ca. 50 m)
Bryn
4,6 km Brynseng1966 84,6 m
Østensjøbanen
Etterstad Depot
Østre gravlund1923
3,8 km Helsfyr1966 73,7 m
Etterstad
Etterstad
3,0 km Ensjø1966
Gjøvikbanen (ca. 15 m)
Gamlebylinjen
Grorudbanen
2.1 km Tøyen1966 22,2 m
Fellestunnelen

Østensjøbanen er en af de fire østlige baner på T-banen i Oslo, der ligger mellem Hellerud og Mortensrud.

Banen betjenes af T-banens linje 3, der går mellem KolsåsKolsåsbanen og Mortensrud.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1926 åbnedes en sporvejslinje fra fra Vålerenga til Oppsal, der fra Brynseng hovedsageligt lå i eget tracé og dermed fungerede som en forstadsbane. Banen skulle betjene den såkaldte Østensjøbyen: Oppsal, Bøler og Manglerud, der ligesom banen havde navn efter den nærliggende Østensjøvannet. Efter at Lambertseterbanen åbnede i 1957, og Manglerud fik egen station, betjente banen kun områderne på østsiden af Østensjøvannet. Sporvejslinjen blev forlænget til Bøler i 1958. Efterfølgende blev banen ombygget med strømskinne fra Brynseng og gjort til en del af T-banenettet i 1967. Den blev også forlænget til Skullerud via Bogerud i 1967, hvorved alt større bebyggelse i det sydøstlige Oslo (nu bydelen Østensjø) på det tidspunkt var dækket.

Nogle år efter gik Oslo kommune imidlertid i gang med arbejdet med nye boligområder længere mod sydøst, der nu alle ligger i bydelen Søndre Nordstrand. Ved Mortensrud med Lofsrud og Bjørndal lidt længere mod syd begyndte udbygningen midt i 1980'erne. I 2001'erne begyndte man også at planlægge yderligere udbygning øst for Bjørndal på den ande side af Europavej E6 med områderne Gjersrud/Stensrud. Disse udbygninger medførte, at man forlængede Østensjøbanen, selvom man også havde overvejet Lambertseterbanen til formålet. Mortensrud Station blev åbnet i 1997 og er i dag banens endestation.

I 2010 så Ruter i en rapport på forskellige muligheder for at dække de andre nye områder i bydelen.[1] En af hovedmulighederne er yderligere forlængelse af Østensjøbanen, mens en forlængelse af sporvejen Ekebergbanen er et alternativ. Rapporten anslog at en forlængelse af Østensjøbanen i fuldt omfang vil koste 2,1 mia. NOK og kræve seks nye stationer ved:

  • Lofsrud (13,7)
  • Bjørnholt (14,7)
  • Bjørndal senter (15,6)
  • Bjørndal sør (16,5)
  • Gjersrud sør (17,4)
  • Stensrud (18,3)

Afstand fra Jernbanetorget i antal km i parentes. Mortensrud Station ligger 13,0 km fra Jernbanetorget.

Hvad passagertallene angår skriver rapporten: "Det samlede antal påstigende pr. døgn på de seks nye metrostationer frem til Gjersrud-Stensrud er beregnet til omkring 14.000, i gennemsnit ca. 2.300 påstigende pr. station. Det er mere end hvad de fleste stationer på Østensjøbanen har i dag."[2]

Projektet er imidlertid ikke med i Oslopakke 3.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]