Ferapontov Kloster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
UNESCO Verdensarvsområde
Ferapontov Kloster
Ferapontovo.jpg
Udsigt over udgravningerne i Chersonesos
Land Rusland Rusland
Type Kultur
Sted Vologda oblast
Kriterium i, iv
Reference 982
Region Europa
Indskrevet 2000
Oversigtskort
Ferapontov Kloster ligger i Rusland
Ferapontov Kloster
Ferapontov Kloster
Ferapontov Klosterets beliggenhed i Rusland

Koordinater: 59°57′23″N 38°34′3″Ø / 59.95639°N 38.56750°Ø / 59.95639; 38.56750

Ferapontov Kloster (russisk: Ферапонтов Белозерский монастырь, tr. Ferapontov Belozerskij monastyr) i Vologda oblast i Rusland, betragtes som et af de fineste eksempler på russisk middelalderkunst, og blev i 2000 indskrevet i UNESCOs Verdensarvsliste.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Klosteret blev grundlagt af Sankt Ferapont i 1398 i det ugæstfri nordlige Rusland, øst for Kirillo-Belozerskij Kloster, opkaldt efter munken Sankt Kirill af Beloozero (nu russisk: Белозе́рск, tr. Belozérsk). Klostrets berømmelse begyndte at sprede sig under Kirills discipel, Sankt Martinian, der senere blev abbed af klosteret Trotse-Sergijeva Lavra i 1447.

Selv efter Martinians død, blev hans kloster beskyttet og begunstiget af medlemmer af Ivan III's familie. Den ældste bygning, katedralen Jomfrufødselskirken (1490), blev bygget i sten for fyrsterne af Rostov. Dette bygningsværk er den bedst bevarede af de tre søsterkatedraler opført i 1490'erne i det nordlige Rusland. Alle indvendige vægge er beklædt med uvurderlige freskoer af den store middelalderlige maler Dionisius. Kirken er den sidste overlevende russiske middelalderkirke, hvor væggene er helt malede.

I løbet af 1530'erne blev der tilbygget et skatkammer, et refektorium, og den unikke Bebudelseskirke udstyret med et beffroi. På den tid nød klosteret særlige privilegier fra Ivan den Grusomme, og ejede omkring 60 landsbyer i nærheden. Zaren besøgte ofte klostret som pilgrim.

I de urolige tider blev klostret hærget af polsk-litauiske tropper. Under genopbygningen blev de sidste bygninger tilføjet til komplekset: den teltlignende Sankt Martinian kirke (1641), en forsvarskirke (1650), og et klokketårn (1680). Beffroiet (1638) siges at være det ældste i Rusland.

Da klostret gradvist mistede sin religiøse betydning, blev forvandlet til et sted for eksil for fremtrædende gejstlige, blandt andet patriarken Nikon. Klosteret blev nedlagt af kejser Paul i 1798, men geninviet som et kloster i 1904. Tyve år senere blev klosteret lukket af bolsjevikkerne og omdannet til et museum i 1975. Museet er en del af Russky Sever Nationalpark (~ Russisk Nord Nationalpark) siden 1991.

Fra januar 2013 er billeder af klosteret og område tilgængelige via Google Street View.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ UNESCO World Heritage Centre: Ensemble of the Ferapontov Monastery, hentet 25. oktober 2015, (engelsk).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]