Eksistentiel terapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Eksistentiel terapi eller eksistentiel psykoterapi eller eksistensterapi er en betegnelse for en række nært beslægtede metodetilgange til psykoterapi, som alle har et teoretisk og praktisk hovedfokus på menneskets eksistens. Den eksistentielle terapi er en af de store hovedretninger inden for psykoterapi, der er internationalt anerkendt[1]. Der er fundet videnskabelig evidens for virkningen[2].

Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedste at undersøge og forandre menneskets eksistens gennem en udforskning af det enkelte menneskes oplevelser og erfaringer[3]. I den forbindelse har den eksistentielle terapi et særligt fokus på erfaringen af eksistentielle vilkår som angst, frihed, mening, kroppen, døden og relationer. De forskellige former for eksistentiel terapi er desuden fælles om at have et eksplicit filosofisk grundlag og opfatte klienternes lidelser som livsproblemer.

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens eller væren i sin helhed[4][5]. Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at leve mere autentisk eller egentligt. Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige teorier og praksisser, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk. De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er dog fælles om at trække på inspiration fra dele af den europæiske og amerikanske filosofi.

Den eksistentielle terapi forstår sig selv sådan, at den ikke er en speciel teknik til at diagnosticere og behandle klienternes problemer forstået som psykiske forstyrrelser og sygdomme. Den eksistentielle terapi forstår i stedet sig selv som en filosofisk udforskning og forandring af klientens erfaringer, der forstås som problemer med at leve livet. I den forbindelse lægger den eksistentielle terapi vægt på at gøre den enkelte i stand til at blive tro mod sig selv, tage ejerskab over sig eget liv og finde større mening med tilværelsen.

Der findes i dag fem hovedskoler inden for eksistentiel terapi:[4]

  1. Logoterapi
  2. Daseinsanalyse
  3. Eksistentiel-humanistisk psykoterapi
  4. R. D. Laing og eksistentiel psykiatri og psykoanalyse
  5. Britisk skole for eksistentiel terapi / Britisk eksistensanalyse

Inspirationskilder[redigér | redigér wikikode]

Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi, der bliver grundlagt af den tyske filosof Friedrich Nietzsche og den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard, og som bliver videreført af blandt andre Karl Jaspers og Albert Camus. Inspirationen fra Kierkegaard ses ikke mindst ved, at mange terapeuter lægger stor vægt på menneskets eksistentielle angst og valg.

En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien, der bliver grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl. Denne inspiration viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser.

Samtidig er den eksistentielle fænomenologi fra Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty også vigtig for mange eksistentielle terapier, hvilket viser sig i et fokus på klientens livsverden.

Logoterapi[redigér | redigér wikikode]

Logoterapien er en af de to første tilgange til eksistentiel terapi. Den blev grundlagt i 1920'erne af den østrigske psykiater Viktor Frankl[6]. Hans tilgang betegnes også gerne som den tredje Wienerskole, efter psykoanalysen og Alfred Adlers individualterapi[7]Mens psykoanalysen fokuserer på, at mennesket søger behovstilfredsstillelse og Alfred Adler fokuserer på, at mennesket søger at udleve sin magtvilje, hævder Frankl, at mennesket er drevet af en vilje til mening. Hvorvidt mennesket har en mening med livet bliver derfor også afgørende for dets mentale og åndelige helbred.

Frankl fik mulighed for at teste og bekræfte sin tilgang, da han som jøde blev koncentrationslejrfange under Anden Verdenskrig. Her oplevede han, at de fanger, der kunne finde en mening med livet i lejren, havde større chancer for at overleve opholdet.

Logoterapien er i dag især udbredt i Sydeuropa og Sydamerika. Den er blandt andet blevet videreudviklet af Paul Wong, der har grundlagt Meaning-Centered Counselling Institute, Inc. (MCCI).

Daseinsanalyse[redigér | redigér wikikode]

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlægger i 1930'erne Daseinsanalysen, der bliver en anden vigtig skole inden for den eksistentielle terapi[8]. Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, der bestod af tre dimensioner, som var klientens egenverden (Eigenwelt), medverden (Mitwelt) og omverden (Umwelt). Terapien skulle forstås som et møde mellem to personer.

Daseinsanalysen blev blandt andet videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss, som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon Seminarene. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof Alice Holzhey-Kunz.

Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[redigér | redigér wikikode]

Irvin David Yalom (født 1931)

En anden vigtig skole er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May omkring 1950’erne. Den amerikanske tilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen.

Mays efterfølger er den eksistentiel-humanistiske terapeut Irvin D. Yalom, der har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”[9]. Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. En anden vigtig amerikansk repræsentant er Kirk Schneider.

Ronald D. Laing og eksistentiel psykiatri og psykoanalyse[redigér | redigér wikikode]

Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien[8][10]. Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalispsykiatri. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer. Han udgav i 1960 sit hovedværk The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (på dansk Det spaltede selv), der viste, at skizofreni, skizoid personlighed og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst[11].

Den britiske skole for eksistentiel terapi / Britisk eksistensanalyse[redigér | redigér wikikode]

Den britiske skole for eksistentiel terapi bliver grundlagt i 1980'erne. Skolen er meget filosofisk og kaldes også gerne britisk eksistensanalyse eller eksistentiel-fænomenologisk terapi.

Skolens grundlægger Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"[12] .

Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt" med mulighed for en spirituel eller åndelig overbygning. Überwelt er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"[13], hvilket kan sammenlignes med Kierkegaards religiøse stadie i dennes livsstadier.

For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”[14]. Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kunne mestre livskunst. Terapien skal først og fremmest forstås som en filosofisk undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv.

En anden repræsentant, psykologen Ernesto Spinelli, mener, at terapien bør fokusere på den fænomenologiske variation af menneskelige erfaringer[15]. Andre vigtige britiske repræsentanter er professor Mick Cooper, professor Digby Tantam og professor Darren Langdridge.

Eksistentiel terapi i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har den eksistentielle terapi været kendetegnet ved mangfoldighed. Der findes ikke nogen særlig dansk tilgang til eksistentiel terapi, og danske eksistensterapeuter har både været inspireret af de store europæiske og amerikanske tilgange. Både Emmy van Deurzen, Irvin Yalom, Viktor Frankl, Ernesto Spinelli og andre er oversat til dansk.

På den psykologiske side har psykologen Bo Jacobsen spillet en særlig rolle for udbredelsen af den eksistentielle terapi, som han har knyttet til udviklingen af en eksistentiel psykologi[16]. Jacobsen har i den forbindelse skrevet flere tekster omkring både eksistentiel og humanistisk terapi[17][18]. Psykologen Karsten Borg Hansen har også skrevet to bøger omkring eksistentiel terapi[19][20], ligesom at psykologen Jørn Laursen har skrevet en bog om emnet[21].

Filosoffen og terapeuten Anders Dræby er elev af Emmy van Deurzen og har skrevet og redigeret flere bøger og artikler om eksistentiel terapi[22][23]. Sammen med van Deurzen har han herunder skrevet flere forskningsartikler om læring i eksistentiel terapi [24] [25]. Dræby har ligesom van Deurzen en filosofisk tilgang til terapien. Der er ligefrem tale om en egentlig filosofisk terapi[26].

Bo Jacobsen og Anders Dræby har sammen med den svenske psykolog Lennart Belfrage skrevet et kapitel om eksistentiel terapi i Skandinavien til den store ‘The Wiley World Handbook of Existential Therapy’[27]. I Sverige er eksistentiel terapi desuden repræsenteret af psykologen Dan Stiwne.[28]

Forskning[redigér | redigér wikikode]

De senere år er der lavet en stigende mængde forskning i eksistentiel terapi. Et amerikansk metastudie fra 2017 har blandt andet vist, at der overordnet er evidens for virkningen af oplevelsesorienterede terapier, hvoraf eksistentiel terapi udgør en[29]. Et britisk studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for brugen af eksistentiel terapi i sundhedsvæsnet[30]. Et mellemøstligt studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for effekten af eksistentiel gruppeterapi[31]. Andre studier bekræfter evidensen[32].

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle kritik er blevet kritiseret for ikke at være baseret på et klart defineret sæt af teknikker. De senere år er der dog blevet udarbejdet flere mere systematiske og færdighedsbaserede tilgange til eksistentiel terapi[33][34][35].

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Cooper, Mick (2003): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag a/s 2011
  • Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley
  • Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  • Deurzen, Emmy van (1999): ”Eksistentielle dimensioner i psykoterapi” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): ”Eksistentiel samtale og terapi” – Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Frankl, Viktor E. (2000): "Psykologi og eksistens" - København, Gyldendal
  • Hansen, Karsten (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
  • Jacobsen, Bo (2009): “Livets dilemmaer”. Hans Reitzels
  • Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009): "At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning" - Aarhus Universitetsforlag, Århus
  • Kierkegaard, Søren (2004): ”Begrebet Angest” – Borgen, Holstebro
  • Laing, R.D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  • Stiwne, Dan (red) (2017): “Existens och psykisk haelsa”. Stockholm, Studentlitteratur
  • Sørensen, Anders Dræby (2016): “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket
  • Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller: ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag, 2015
  • Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Anders Sørensen (2009): Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  3. ^ Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller, Aalborg Universitetsforlag, 2015
  4. ^ a b Cooper, Mick (2011): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag
  5. ^ “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016
  6. ^ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  7. ^ “At finde mening i den nøgne eksistens”, Baggrund 2016
  8. ^ a b Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  9. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 49)
  10. ^ “Hvis det normale var en diagnose”, Baggrund 2015
  11. ^ Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  12. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  13. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  14. ^ Emme Van Deurzen, 1985
  15. ^ Ernesto Spinelli: Eksistentiel psykoterapi i praksis. Hans Reitzels Forlag, 2008
  16. ^ Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
  17. ^ Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2013). Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.  97-110
  18. ^ Jacobsen, Bo (2013). Eksistentiel psykologi og terapi. In: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  19. ^ Hansen, Karsten Borg (1998). Eksistentiel terapi og meditation. København: Klitrose
  20. ^ Hansen, Karsten Borg (2009). Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag
  21. ^ Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  22. ^ Sørensen, Anders (2016): “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket
  23. ^ Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller: ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag, 2015
  24. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  25. ^ A Comparison of Learning Outcomes in Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Existential Therapy: An Interpretative Phenomenological Analysis: Anders Draeby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen. International Journal of Psychotherapy, Vol 21, No 3
  26. ^ Anders Dræby (2017). Filosofisk terapi. Det Kongelige Bibliotek
  27. ^ Anders Dræby Sørensen, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage: The Development of Existential Therapy in Scandinavia. In The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley, 2019
  28. ^ Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteraturå
  29. ^ Mullings, B. (2017). A literature review of the evidence for the effectiveness of experiential psychotherapies. Melbourne: PACFA
  30. ^ An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  31. ^ The Effectiveness of Existential Group Therapy on Social and Emotional Adjustment in Women with Dependent Personality Disorder. International Journal of Existential Psychology & Psychotherapy, Volume 7, Issue 1, December 2017
  32. ^ Tan, S.-Y., & Wong, T. K. (2012). Existential therapy: Empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective. Journal of Psychology and Christianity, 31(3), 272-277.
  33. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  34. ^ Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  35. ^ Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København