Eksistentiel terapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eksistentiel terapi og eksistentiel psykoterapi er betegnelser for en række beslægtede tilgange til samtaleterapi, der alle har hovedfokus på menneskets eksistens[1][2][3][4]

Den eksistentielle terapi er en af de centrale retninger inden for moderne psykoterapi[1][5]. Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for effekten af eksistentiel terapi[6]. Retningen er blandt andet virksom ved krise, skilsmisse, selvværdsproblemer, identitetsproblemer, relationsproblemer, vrede, tab, skam, skyld, apati, misbrug og afhængighed, håndtering af sygdom og død, angst og depression [7][8][9][10][11].

Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedst at skabe forandringer ved at tage afsæt i klientens egne oplevelser[3][1][12][13]. I den eksistentielle terapi handler det således om, at klienterne får klarhed over, hvad det er for et liv, de lever, og hvordan de kan finde livsmening.[1][12][2]. De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er fælles om at opfatte klienternes lidelser som livsproblemer og ikke som sygelige tilstande[1][13].

I den eksistentielle terapi er klienten ikke en passiv modtager af “værktøjer” eller “redskaber”, og terapien følger ikke en standardiseret manual. Terapien har i stedet fokus på at øge klientens egen indsigt og opmærksomhed samt egne evner til valg og ansvar, så klienten kan overtage sit eget liv[2]

Hovedtræk[redigér | rediger kildetekst]

Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens, hvilket vil sige menneskets liv og tilværelse[14] [1][4]. Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at finde mening med tilværelsen [12][2]. Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige tilgange, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk[1][15][16].[1].

Den eksistentielle terapi forstår ikke klienternes problemer som psykiske forstyrrelser og sygdomme, men i stedet som problemer med at leve livet[17][16]. Terapeuten fungerer som en lærer eller vejleder, der derfor selv må have væsentlig livserfaring og have gennemgået eksistentiel egenterapi[12].[1]. Udøvelse af eksistentiel psykoterapi kræver enten, at man har en formel uddannelse som eksistentiel terapeut eller som psykolog eller psykoterapeut, der ofte varer mindst fire år[1].

Den eksistentielle terapi lægger vægt på at møde klienten som et helt menneske[12]. Derfor skal terapeuten på samme tid have blik for klientens kropslighed, relationer til andre og deltagelse i samfundet, følelser og tanker samt ideer og værdier. Dermed er den eksistentielle terapi et alternativ til tilgange til psykiatri og psykoterapi, der kun opfatter mennesket som naturvæsen, som fx neuropsykiatri og adfærdsterapi[18][19][20][21][22] [23].

Teoretisk grundlag[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle retning er kendetegnet ved at være psykoterapi, der benytter sig af eksistensterapeutiske metoder[1][2]. Ifølge officielle verdensorganisation WCET, er eksistentiel terapi en fleksibel tilgang til rådgivning eller psykoterapi, der er fri for dogmer (Deurzen 2019, p. 2-3).

De terapeutiske metoder har især tre inspirationskilder, der har forskellig vægt i de forskellige metodetilgange:

  1. Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi[24],[25][26],[16], der fandtes i Europa indtil 1960’erne. Inspirationen ses ikke mindst ved, at eksistensterapeuter lægger vægt på menneskets evne til at træffe valg og tage ansvar[24][27]. De britiske metoder er også særligt inspirerede af eksistentialismen, der mener, at mennesket ikke er bestemt af arv og miljø[28]. Eksistentiel terapi er dog ikke blot praktisk anvendelse af filosofi, og professionel udøvelse forudsætter flerårig klinisk uddannelse og praksistræning i psykoterapi[1].
  2. En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien[29], der viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser. For enkelte tilgange spiller den senere eksistentielle fænomenologi også en rolle[3].
  3. Især i USA er den eksistentielle psykologi en tredje vigtig inspirationskilde, der også har haft en væsentlig betydning blandt danske psykologer[30]. Det psykologiske perspektiv blev udviklet af Rollo May[18] og viser sig ved, at de amerikanske tilgange er mere psykologisk orienterede psykoterapier end især de britiske tilgange. Irvin Yalom og Kirk Schneider er blandt de psykologiske orienterede eksistentielle psykoterapeuter, der har aktuel betydning.

Metodetilgange[redigér | rediger kildetekst]

Eksistentiel terapi er en samlebetegnelse for en psykoterapeutisk retning, der rummer flere forskellige terapimetoder. Der findes i dag fem toneangivende metodetilgange til eksistentiel terapi[2][1][16][15]:

  1. Logoterapi[16][31][1][2]
  2. Daseinsanalyse[32][1][2]
  3. Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[33][1][2]
  4. Eksistentiel psykoanalyse og eksistentiel psykiatri[34][23]
  5. Britisk skole for eksistentiel terapi[35]

Logoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Logoterapien er en spirituel tilgang til eksistentiel terapi, der blev grundlagt i 1920'erne af den østrigske psykiater Viktor Frankl[1][16][36]. Hans metode betegnes også gerne som den tredje Wienerskole, efter psykoanalysen og Alfred Adlers individualterapi[37]. Mens psykoanalysen fokuserer på, at mennesket søger behovstilfredsstillelse og Alfred Adler fokuserer på, at mennesket søger at udleve sin magtvilje, hævder Frankl, at mennesket er drevet af en vilje til mening[37]. Hvorvidt mennesket har en mening med livet bliver derfor også afgørende for dets mentale og åndelige helbred[38]. Frankl fik mulighed for at teste og bekræfte sin tilgang, da han som jøde blev koncentrationslejrfange under Anden Verdenskrig. Her oplevede han, at de fanger, der kunne finde en mening med livet i lejren, havde større chancer for at overleve opholdet[4].

Logoterapien er i dag især udbredt i Sydeuropa og Sydamerika[38]. Den er blandt andet blevet videreudviklet af Joel Vos og Paul Wong, der har grundlagt Meaning-Centered Counselling Institute, Inc. (MCCI)å[39]

Daseinsanalyse[redigér | rediger kildetekst]

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlægger i 1930'erne Daseinsanalysen, der bliver en anden vigtig metode inden for den eksistentielle terapi[40]. Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, der bestod af tre dimensioner, som var klientens egenverden (Eigenwelt), medverden (Mitwelt) og omverden (Umwelt). Terapien skulle forstås som et møde mellem to personer[13].

Daseinsanalysen blev blandt andet videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss[16], som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon Seminarene. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof Alice Holzhey-Kunz.[13][1]

Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Irvin David Yalom (født 1931)

En anden vigtig metode er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May omkring 1950’erne[16]. Den amerikanske metodetilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen samt den humanistiske psykologi[24].

Mays mest kendte efterfølger er den eksistentiel-humanistiske psykiater og eksistensterapeut Irvin D. Yalom[27]. Han var professor ved Stanford University og har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”[41]. Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden[42]. Yalom var en af grundlæggerne af eksistentiel gruppeterapi[15][43]. En anden vigtig amerikansk repræsentant er amerikanske Kirk Schneider[44][13].

Denne metodetilgang har fået en stor udbredelse i Danmark.

Eksistentiel psykiatri og eksistentiel psykoanalyse[redigér | rediger kildetekst]

Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien[40][45]. Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalspsykiatri[16]. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer[34]. Han udgav i 1960 sit hovedværk The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (på dansk Det spaltede selv), der viste, at skizofreni, skizoid personlighed og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst[46].

Britisk skole for eksistentiel terapi[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske skole for eksistentiel terapi blev grundlagt i 1980'erne[16]. Metoden kaldes også gerne britisk eksistensanalyse[16].

Skolens grundlægger professor Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"[47] .Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt": En spirituel eller åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"[48]. For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”[49]. Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kunne mestre livskunst. Terapien skal først og fremmest forstås som en undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv[17].

Andre vigtige britiske repræsentanter er professor Mick Cooper[50], professor Digby Tantam og professor Darren Langdridge.[51] En anden repræsentant er Ernesto Spinelli, der dog er mere eksistensfænomenologisk i sin tilgang[52][53].

Eksistentiel terapi i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark har den eksistentielle terapi været kendetegnet ved mangfoldighed, og danske eksistensterapeuter er hovedsageligt inspireret af de fem europæiske og amerikanske metodetilgange. Der findes ingen særlig dansk tilgang, der er internationalt anerkendt.

På den terapeutiske side har Anders Dræby spillet en vigtig rolle[54][55]. Han er doktor i eksistentiel terapi fra Middlesex University med en empirisk afhandling om læringen i terapi, der giver anledning til at forstå terapeuten som en “ledsager” og “oplyser”[56]. Han er i den forbindelse elev af Emmy van Deurzen og har sammen med hende skrevet om, hvordan klienter i praksis får læring for livet i eksistentiel terapi, der ikke kun er behandling [56][57][58]. Hos Dræby handler terapien ligesom hos Deurzen om at lære kunsten at leve livet på en duelig måde, men praksis bygger på et bredere grundlag [59][60][61] [62]. Han har desuden skrevet og redigeret flere bøger og artikler om eksistentiel terapi og supervision, samt om fænomenologien og den eksistentielle filosofis betydning for praktisering af psykoterapi[63] [64] [65][66][67].

På den psykologiske side var danskeren Bo Jacobsen væsentlig[68][69][70][71]. Han var både psykolog og ph.d. og dr.phil. i sociologi og professor i samfundsforskning på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han udviklede en eksistentiel psykologi, der var baseret på kobling af flere andre europæiske og amerikanske teorier omkring menneskelivets psykologi [72][73] [70]. Bo Jacobsen skrev desuden om humanistisk psykologi, og han lavede flere udgivelser omkring både forskning og videnskabsteori og sociologi[74][75][76]. Bo Jacobsen beskæftigede sig samtidig med uddannelse og undervisning, som han skrev og redigerede flere artikler og bøger omkring[77][78][79]. Bo Jacobsen skrev sammen med Anders Dræby og den svenske psykolog Lennart Belfrage et kapitel om eksistentiel terapi i Skandinavien til ‘The Wiley World Handbook of Existential Therapy’[80].

Desuden skrev den danske psykolog Karsten Borg Hansen flere bøger og artikler omkring eksistentiel terapi [81][82][83]. Herunder skrev han blandt andet en bog om forbindelsen mellem eksistentiel terapi og meditation[81]. Samtidig udgav han en bog på Dansk Psykologisk Forlag om den ligeværdige relation med klienten i den eksistentielle psykoterapi[82]. Hansen var uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet og praktiserende psykolog.

Endvidere har psykologen Jørn Laursen skrevet og udgivet en bog om eksistentiel psykoterapi. Den omhandler både individuel eksistentiel terapi og eksistentiel parterapi. Jørn Laursen er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Hans bog om eksistentiel psykoterapi er udgivet på Books on Demand [84] [85]. Blandt andre danskere, der har skrevet om eksistentiel terapi, er Bjarne Jacobsen, Charlotte Silas Houlberg, Lotte Lykke Frederiksen og Emily Hertz. Både Emmy van Deurzen, Irvin Yalom, Viktor Frankl, Rollo May, Ernesto Spinelli, Mick Cooper og Martin Adams er desuden oversat til dansk[2][86].

I Sverige var eksistentiel terapi især repræsenteret af Elisabeth Serrander og Dan Stiwne, der redigerede bøgerne Bara detta liv! , Ompröva livet? Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning og Existens och psykisk hälsa [87][88][89].

Forskning[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der lavet en stigende mængde forskning i eksistentiel terapi. Et amerikansk metastudie fra 2017 har blandt andet vist, at der overordnet er evidens for virkningen af oplevelsesorienterede terapier, hvoraf eksistentiel terapi udgør en[90]. Et britisk studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for brugen af eksistentiel terapi i sundhedsvæsnet[6]. Et mellemøstligt studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for effekten af eksistentiel gruppeterapi[7]. Andre studier bekræfter evidensen[91]. Et internationalt studie har vist, at udbyttet af eksistentiel terapi bedre kan forstås som læring for hele livet, der ændrer hele klientens måde at være på, end som snæver symptomreduktion[92].

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle tilgang er blevet kritiseret for at være ikke-teknisk. Der er dog blevet udarbejdet flere systematiske og færdighedsbaserede tilgange til eksistentiel terapi[93][94][95]. Samtidig viser forskning, at det er den ikke-tekniske tilgang, der muliggør dybdegående forandring for klienterne[96] Grunden til at eksistentiel terapi er ikke-teknisk er, at den er baseret på en bestræbelse på at kunne møde klienterne[86] i stedet for at fokusere på at lære dem redskaber[97]. [98].

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Dansksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Cooper, Mick (2011): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag a/s
  • Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy van (1999): ”Eksistentielle dimensioner i psykoterapi” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): ”Eksistentiel samtale og terapi” – Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  • Dræby, Anders (2019). Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode . I: Edmund Husserl: “Fænomenologi”. Forlaget Mindspace
  • Dræby, Anders (2022): “Resonans i eksistentiel supervision - fornemmelsen for harmoni og disharmoni” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2022/1, pp. 16-21
  • Dræby, Anders (2022): “Uskyldstabet som krise” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2022/2, pp. 18-23
  • Frankl, Viktor E. (2000): "Psykologi og eksistens" - København, Gyldendal
  • Frederiksen, Lotte Lykke (2015): Helende historier. Frydenlund
  • Hansen, Karsten Borg (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
  • Hansen, Karsten Borg (1999): “Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis." Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  • Hansen, Karsten Borg (2009): “Den ligeværdige dialog” - DPF
  • Hartz, Emily (2022). Skam og kedsomhed: eksistentiel gruppeterapi med socialt isolerede plejehjemsbeboere. Psyke & Logos, 43(1), 191–213. h
  • Houlberg, Charlotte Silas (2011): Eksistentiel psykoterapi og diagnoser. Stofbladet. Vinterudgivelse. 2011-2012.
  • Jacobsen, Bjarne (2015). Terapi og bedrag. I A. Dræby Sørensen, & K. Dauer Keller (red.), Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi (s. 269-283). Aalborg Universitetsforlag.
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2004): Den eksistentielle samtale. Klinisk sundhedspsykologi. Kbh.: Handelshøjskolens Forlag, s. 209-213 5 s
  • Jacobsen, Bo (2009): “Livets dilemmaer”. HRF
  • Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009): "At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning" - Aarhus Universitetsforlag, Århus
  • Kierkegaard, Søren (2004): ”Begrebet Angest” – Borgen, Holstebro
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”. Slagmark, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): “At finde mening i den nøgne eksistens”. Baggrund, 6. februar
  • Sørensen, Anders Dræby & Kurt Keller (2015): Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. AAUF
  • Sørensen, Anders Dræby (2016): “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket
  • Sørensen, Anders Dræby (2017): “Filosofisk terapi” - Det Kongelige Bibliotek
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN
  • Yalom, Irvin (2009): “Som at stirre på solen” - HRF
  • Yalom, Irvin (2018): “Bevægende møder” - Hans Reitzels Forlag

Engelsksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Deurzen, Emmy (2001): “Existential Counselling & Psychotherapy in Practice”. - Sage, London
  • Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  • Jacobsen, Bo (1997): “Working with Existential Groups”. I: Case Studies in Existential Psychotherapy and Counselling. du Plock, S. (red.). New York: IEEE Computer Society Press
  • Jacobsen, Bo (2003): "Is gift-giving the core of existential therapy? A discussion with Irwin D. Yalom". Journal of the Society for Existential Analysis. 14, 2, s. 345-353 9 s.
  • Laing, Ronald D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Schneider, Kirk & Krug, O.T. (2010): “Existential-Humanistic Therapy” - Washington, DC: American Psychological Association Press
  • Sorensen, Anders Draeby & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  • Sorensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  • Sørensen, Anders Dræby, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage (2019): “The Development of Existential Therapy in Scandinavia”. I: The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley
  • Yalom, Irvin D. (1970): “The Theory and Practice of Group Psychotherapy”. BB
  • Yalom, Irvin (2001): “The Gift of Therapy: An open letter to a new generation of therapists and their patients: Reflections on Being a Therapist”. - Piatku

Tysksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke in 4 Bänden" - Roland Asanger, Heidelberg
  • Jacobsen, Bo (1999): Die Begegnung mit dem Tod: Die Perspektive von Condraus Todesbegriff, verglichen mit dem von Irvin Yalom und Rollo May. Daseinsanalyse. 15, s. 17 131-147 17 s.

Svensksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Stiwne, Dan (red.), (2009). Ompröva livet. Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning. Lund: Studentlitteratur.
  • Stiwne, Dan (red) (2017): “Existens och psykisk haelsa” - Stockholm, Studentlitteratur

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  2. ^ a b c d e f g h i j Mick Cooper: Eksistentielle terapier. Dansk psykologisk forlag, 2011
  3. ^ a b c Anders Dræby Sørensen og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  4. ^ a b c Anders Sørensen: “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016
  5. ^ Langdridge: Understanding Counselling and Psychotherapy (Published in association with The Open University) 1st Edition, ISBN 978-1849204767, ISBN 1849204764
  6. ^ a b An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  7. ^ a b The Effectiveness of Existential Group Therapy on Social and Emotional Adjustment in Women with Dependent Personality Disorder. International Journal of Existential Psychology & Psychotherapy, Volume 7, Issue 1, December 2017
  8. ^ Thompson, G. R. (2016). Meaning therapy for addictions: A case study. Journal of Humanistic Psychology, 56(5), 457–482. Doi:10.1177/0022167815585913
  9. ^ David Shumaker (2012): An Existential–Integrative Treatment of Anxious and Depressed Adolescents. Journal of Humanistic Psychology XX(X) 1–26
  10. ^ Farzan Kheirkhah, Athena Aghajani, and Mahbobeh Faramarzi (2015): The Effect of Existential Psychotherapy on Depression Disorder and Self-Creativity Using Perceptual-behavioral Flexibility. J. Appl. Environ. Biol. Sci., 5(12S)84-90, 20
  11. ^ Spinelli, E. Psychosis: New Existential, Systemic, and Cognitive-Behavioral Developments. Journal of Contemporary Psychotherapy 31, 61–67 (2001). https://doi.org/10.1023/A:1010283032539
  12. ^ a b c d e Deurzen & Adams 2011
  13. ^ a b c d e Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  14. ^ Deurzen 1999
  15. ^ a b c Deurzen 2019
  16. ^ a b c d e f g h i j k Anders Dræby Sørensen (2009): Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  17. ^ a b Deurzen og Adams 2012
  18. ^ a b May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  19. ^ Boss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.
  20. ^ Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.
  21. ^ Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  22. ^ Sørensen & Keller 2015
  23. ^ a b Laing 2001
  24. ^ a b c "Visning af: Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 30. januar 2020.
  25. ^ "PDF visning af filen Gudløs eksistensfilosofi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 30. januar 2020.
  26. ^ Camus 2014 Sisyfos myten. Gyldendal
  27. ^ a b Sørensen (2009)
  28. ^ Jean-Paul Sartre (2014): Eksistentialisme er en humanisme. HRF
  29. ^ Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Forlaget Mindspace
  30. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzel Forlag
  31. ^ Frankl 2001
  32. ^ Binswanger 1992-4
  33. ^ Yalom 1996
  34. ^ a b "Hvis det normale var en diagnose — Baggrund". Arkiveret fra originalen 25. juli 2019. Hentet 30. december 2019.
  35. ^ Deurzen 2001
  36. ^ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  37. ^ a b “At finde mening i den nøgne eksistens”, Anders Dræby Sørensen, Baggrund 2016 https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/ Arkiveret 26. juli 2019 hos Wayback Machine
  38. ^ a b "At finde mening i den nøgne eksistens — Baggrund". Arkiveret fra originalen 26. juli 2019. Hentet 30. december 2019.
  39. ^ "Meaning Therapy | Meaning-Centered Counselling Institute Inc". Arkiveret fra originalen 4. december 2019. Hentet 30. december 2019.
  40. ^ a b Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  41. ^ Irvin Yalom, 1995
  42. ^ Irvin Yalom 1995
  43. ^ Deurzen
  44. ^ Schneider & Krug 2010
  45. ^ Anders Dræby Sørensen: “Hvis det normale var en diagnose”, Baggrund 2015. https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/ Arkiveret 25. juli 2019 hos Wayback Machine
  46. ^ Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  47. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  48. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  49. ^ Emme Van Deurzen, 1985
  50. ^ Mick Cooper 2014 The Existential Counselling Primer: a Concise, Accessible and Comprehensive Introduction. Pccs
  51. ^ Mick Cooper “Eksistentielle terapier”. Dansk Psykologisk Forlag
  52. ^ Spinelli, 2008
  53. ^ “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket 2016
  54. ^ "Anders Draeby Soerensen – Existential Psychotherapist and Writer – The People of Integrity Project". Arkiveret fra originalen 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020.
  55. ^ "INTERVIEW MED ANDERS DRAEBY, filosof, lektor og eksistensterapeut - Af FLEMMING RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenkning, filo..." Arkiveret fra originalen 7. december 2019. Hentet 29. januar 2020.
  56. ^ a b Deurzen & Dræby (2019). Læringsudyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, 18-24
  57. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  58. ^ A Comparison of Learning Outcomes in Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Existential Therapy: An Interpretative Phenomenological Analysis: Anders Draeby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2017): International Journal of Psychotherapy, Vol 21, No 3
  59. ^ "Filosof: Først når man forholder sig til døden, begynder man at være til stede i livet - Kristeligt Dagblad". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 29. januar 2020.
  60. ^ "Anders Dræby (2017). Filosofisk terapi. Det Kongelige Bibliotek". Arkiveret fra originalen 3. marts 2020. Hentet 27. juni 2020.
  61. ^ Anders Dræby (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
  62. ^ Dræby 2022
  63. ^ Dræby, Anders (2019). Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode . I: Edmund Husserl: Fænomenologi . Forlaget Mindspace, pp. 7-59.
  64. ^ Sørensen 2015
  65. ^ Sørensen (2016)
  66. ^ Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  67. ^ Sørensen (2014)
  68. ^ Jacobsen, Bo (2013). Eksistentiel psykologi og terapi. In: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  69. ^ Jacobsen 1997
  70. ^ a b Jacobsen 2009
  71. ^ Jacobsen, Bo (2007): Fænomenologisk psykologi - den psykologiske tradition. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag
  72. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzels Forlag
  73. ^ Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
  74. ^ Bo Jacobsen 1990: “Universitetsforsker i Danmark”. Nyt fra samfundvidenskaberne
  75. ^ Bo Jacobsen 2001 Hvad er god forskning? Hans Reitzels Forlag
  76. ^ Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2013). Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag. 97-110
  77. ^ Bo Jacobsen 1991 “Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser”. Akademisk Forlag
  78. ^ Bo Jacobsen 1981: “De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme”. Rhodos
  79. ^ Bo Jacobsen (2002): “Mød eleven”. Hans Reitzels Forlag
  80. ^ Anders Dræby Sørensen, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage: The Development of Existential Therapy in Scandinavia. In The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley, 2019
  81. ^ a b Hansen, Karsten Borg (1998). Eksistentiel terapi og meditation. København: Klitrose
  82. ^ a b Hansen, Karsten Borg (2009). Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag
  83. ^ Borg Hansen: Eksistentiel terapi - krop og følelse I - III. Psykologisk Set 2002 nr. 45-47.
  84. ^ Se fx Jørn Laursen (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  85. ^ Laursen 2010
  86. ^ a b Deurzen & Adams 2012
  87. ^ Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteraturå
  88. ^ "Existentiell psykoterapi – ett alternativ i vår tid | Sept.nu". Arkiveret fra originalen 7. november 2019. Hentet 7. november 2019.
  89. ^ Bara detta liv! (Natur & Kultur, 2008); Ompröva livet? (Studentlitteratur, 2009)
  90. ^ Mullings, B. (2017). A literature review of the evidence for the effectiveness of experiential psychotherapies. Melbourne: PACFA
  91. ^ Tan, S.-Y., & Wong, T. K. (2012). Existential therapy: Empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective. Journal of Psychology and Christianity, 31(3), 272-277.
  92. ^ Anders Draeby Sorensen, Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  93. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  94. ^ Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  95. ^ Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  96. ^ Emmy van Deurzen: Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi (s.m. Anders Dræby). Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  97. ^ .https://counsellingtutor.com/counselling-approaches/existential-therapy/
  98. ^ Deurzen 2004
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eksistentiel_terapi&oldid=11406068"