Eksistentiel terapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Eksistentiel terapi eller eksistentiel psykoterapi eller eksistensterapi er en betegnelse for en række nært beslægtede metodetilgange til psykoterapi, som alle er baseret på filosofi og har et teoretisk og praktisk hovedfokus på menneskets eksistens[1].

Den eksistentielle terapi er en af de store hovedretninger inden for psykoterapi, der er internationalt anerkendt[2][1]. Udøvelse af eksistentiel terapi kræver en uddannelse som psykolog eller psykoterapeut. Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for virkningen[3].

Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedste at undersøge og forandre menneskets eksistens gennem en udforskning af det enkelte menneskes oplevelser og erfaringer[4][5]. I den forbindelse har den eksistentielle terapi et særligt fokus på erfaringen af eksistentielle vilkår som angst, frihed, mening, kroppen, døden, alenehed og relationer[4][6]. De forskellige former for eksistentiel terapi er desuden fælles om at have et eksplicit filosofisk grundlag og opfatte klienternes lidelser som livsproblemer[5].

Den eksistentielle terapi er et filosofisk og humanistisk modsvar til naturvidenskabelige tilgange til psykiatri og psykoterapi, som fx neuropsykiatri, neuropsykoterapi og adfærdsterapi[7]. Disse tilgange kritiseres for at reducere mennesket til et naturvæsen og ikke kunne møde klienterne som hele mennesker[8].

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens eller væren i sin helhed[1][9]. Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at leve mere autentisk eller egentligt[1]. Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige teorier og praksisser, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk[10][1]. De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er dog fælles om at trække på inspiration fra dele af den europæiske og amerikanske filosofi[1][11].

Den eksistentielle terapi forstår sig selv sådan, at den ikke er en speciel teknik til at diagnosticere og behandle klienternes problemer forstået som psykiske forstyrrelser og sygdomme[12]. Den eksistentielle terapi forstår i stedet sig selv som en filosofisk udforskning og forandring af klientens erfaringer, der forstås som problemer med at leve livet[1]. I den forbindelse lægger den eksistentielle terapi vægt på at gøre den enkelte i stand til at blive tro mod sig selv, tage ejerskab over sig eget liv og finde større mening med tilværelsen[4][6].

Der findes i dag fem hovedskoler inden for eksistentiel terapi[6]:[1][10]

  1. Logoterapi[1][13]
  2. Daseinsanalyse[14]
  3. Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[15]
  4. R. D. Laing og eksistentiel psykiatri og psykoanalyse[16][17]
  5. Britisk skole for eksistentiel terapi / Britisk eksistensanalyse[18]

Inspirationskilder[redigér | redigér wikikode]

1. Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi, der bliver grundlagt af den tyske filosof Friedrich Nietzsche[19] og den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard[20][21], og som bliver videreført af blandt andre Karl Jaspers og Albert Camus[19][22]. Inspirationen fra Kierkegaard ses ikke mindst ved, at mange terapeuter lægger stor vægt på menneskets eksistentielle angst og valg[20][23].

2. En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien, der bliver grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl[24]. Denne inspiration viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser og erfaringer.

3. Samtidig er for det tredje den eksistentielle fænomenologi fra Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre[19] og Maurice Merleau-Ponty også vigtig for mange eksistentielle terapier, hvilket viser sig i et fokus på klientens livsverden[25].

Logoterapi[redigér | redigér wikikode]

Logoterapien er en af de to første tilgange til eksistentiel terapi[1]. Den blev grundlagt i 1920'erne af den østrigske psykiater Viktor Frankl[26]. Hans tilgang betegnes også gerne som den tredje Wienerskole, efter psykoanalysen og Alfred Adlers individualterapi[27]Mens psykoanalysen fokuserer på, at mennesket søger behovstilfredsstillelse og Alfred Adler fokuserer på, at mennesket søger at udleve sin magtvilje, hævder Frankl, at mennesket er drevet af en vilje til mening[27]. Hvorvidt mennesket har en mening med livet bliver derfor også afgørende for dets mentale og åndelige helbred[28].

Frankl fik mulighed for at teste og bekræfte sin tilgang, da han som jøde blev koncentrationslejrfange under Anden Verdenskrig. Her oplevede han, at de fanger, der kunne finde en mening med livet i lejren, havde større chancer for at overleve opholdet[9].

Logoterapien er i dag især udbredt i Sydeuropa og Sydamerika[28]. Den er blandt andet blevet videreudviklet af Joel Vos og Paul Wong, der har grundlagt Meaning-Centered Counselling Institute, Inc. (MCCI).å[29]

Daseinsanalyse[redigér | redigér wikikode]

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlægger i 1930'erne Daseinsanalysen, der bliver en anden vigtig skole inden for den eksistentielle terapi[30]. Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, der bestod af tre dimensioner, som var klientens egenverden (Eigenwelt), medverden (Mitwelt) og omverden (Umwelt). Terapien skulle forstås som et møde mellem to personer[5].

Daseinsanalysen blev blandt andet videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss[1], som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon Seminarene. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof Alice Holzhey-Kunz.[5]

Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[redigér | redigér wikikode]

Irvin David Yalom (født 1931)

En anden vigtig skole er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May omkring 1950’erne[1]. Den amerikanske tilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen samt den humanistiske psykologi[20].

Mays mest kendte efterfølger er den eksistentiel-humanistiske psykiater og eksistensterapeut Irvin D. Yalom[23]. Han har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”[31]. Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden[32]. En anden vigtig amerikansk repræsentant er Kirk Schneider[33][5].

Yalom var en af grundlæggerne af eksistentiel gruppeterapi[10][34].

Ronald D. Laing og eksistentiel psykiatri og psykoanalyse[redigér | redigér wikikode]

Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien[30][35]. Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalispsykiatri[1]. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer[16]. Han udgav i 1960 sit hovedværk The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (på dansk Det spaltede selv), der viste, at skizofreni, skizoid personlighed og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst[36].

Britisk eksistensanalyse[redigér | redigér wikikode]

Den britiske skole for eksistentiel terapi bliver grundlagt i 1980'erne[1]. Skolen er meget filosofisk og kaldes også gerne britisk eksistensanalyse eller eksistentiel-fænomenologisk terapi[1].

Skolens grundlægger Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"[37] .Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt": En spirituel eller åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"[38]. For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”[39]. Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kunne mestre livskunst. Terapien skal først og fremmest forstås som en filosofisk undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv[12].

Andre vigtige britiske repræsentanter er professor Mick Cooper[40], professor Digby Tantam og professor Darren Langdridge.[41] En anden repræsentant er Ernesto Spinelli, der dog er mere fænomenologisk i sin tilgang[42][43].

Eksistentiel terapi i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har den eksistentielle terapi været kendetegnet ved mangfoldighed. Der findes ikke nogen særlig dansk tilgang til eksistentiel terapi, og danske eksistensterapeuter har i stedet været inspireret af de 5 store europæiske og amerikanske tilgange. Både Emmy van Deurzen[44], Irvin Yalom, Viktor Frankl, Rollo May, Ernesto Spinelli, Mick Cooper[6] og Martin Adams[44] er oversat til dansk[45].

På den filosofisk og terapeutiske side har filosoffen og terapeuten Anders Dræby spillet den største rolle[46][47]. Han er elev af Emmy van Deurzen og har skrevet og redigeret flere bøger og artikler om eksistentiel terapi[48][49][50]. Sammen med van Deurzen har han herunder skrevet flere forskningsartikler om læring i eksistentiel terapi [51][52] [53]. Dræby har ligesom van Deurzen en filosofisk tilgang til terapien, men hos ham er terapien ikke kun eksistentiel men også knyttet til en mere åndelig filosofi[54][55][56]. Han har samtidig skrevet flere bøger og artikler om eksistentiel filosofi og dens betydning for terapi[50][57]. Blandt andet omkring påvirkningen fra Søren Kierkegaard[58][59].

På den psykologiske side udviklede Bo Jacobsen en eksistentiel psykologi[60][61], hvor mennesket måtte rumme livets dilemmaer[62]. Jacobsen skrev både om eksistentiel og humanistisk terapi og pædagogik[63][64][65] [66]. Psykologen Jørn Laursen har også skrevet en bog om emnet[67], mens psykologen Karsten Borg Hansen har skrevet flere bøger og artikler omkring eksistentiel terapi[68][69][70]. Bo Jacobsen og Anders Dræby har sammen med den svenske psykolog Lennart Belfrage skrevet et kapitel om eksistentiel terapi i Skandinavien til den store ‘The Wiley World Handbook of Existential Therapy[71]. I Sverige var eksistentiel terapi desuden repræsenteret af Dan Stiwne, der redigerede bøgerne Bara detta liv!, Ompröva livet? og Existens och psykisk hälsa[72][73][74].

Forskning[redigér | redigér wikikode]

De senere år er der lavet en stigende mængde forskning i eksistentiel terapi. Et amerikansk metastudie fra 2017 har blandt andet vist, at der overordnet er evidens for virkningen af oplevelsesorienterede terapier, hvoraf eksistentiel terapi udgør en[75]. Et britisk studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for brugen af eksistentiel terapi i sundhedsvæsnet[3]. Et mellemøstligt studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for effekten af eksistentiel gruppeterapi[76]. Andre studier bekræfter evidensen[77]. Et internationalt studie har vist, at udbyttet af eksistentiel terapi bedre kan forstås som læring for hele livet, der ændrer hele klientens måde at være på, end som snæver symptomreduktion[78].

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle kritik er blevet kritiseret for ikke at være baseret på et klart defineret sæt af teknikker. De senere år er der dog blevet udarbejdet flere mere systematiske og færdighedsbaserede tilgange til eksistentiel terapi[79][80][81]. Samtidig viser forskning, at det er den ikke-tekniske tilgang, der muliggør dybdegående forandring for klienterne[82] Grunden til at eksistentiel terapi ikke bruger teknikker er, at den er baseret på en bestræbelse på at kunne møde klienten[44].

Eksistentiel terapi er samme grund mindre egnet til klienter, der gerne vil lære redskaber og enkle problemløsninger[83]. Således kan tilgangen være svær at bruge for klienter, der ikke ønsker at undersøge sig selv og deres liv. Dette er ifølge Emmy van Deurzen dog en del af den eksistentielle terapis eget udgangspunkt[84].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke in 4 Bänden" - Roland Asanger, Heidelberg
  • Cooper, Mick (2011): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag a/s
  • Deurzen, Emmy (2001): “Existential Counselling & Psychotherapy in Practice”. - Sage, London
  • Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  • Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy van (1999): ”Eksistentielle dimensioner i psykoterapi” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): ”Eksistentiel samtale og terapi” – Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Dræby, Anders (2017): “Filosofisk terapi”. Det Kgl. Bibliotek
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  • Frankl, Viktor E. (2000): "Psykologi og eksistens" - København, Gyldendal
  • Hansen, Karsten (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
  • Hansen, Karsten (1999): “Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis." Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  • Hansen, Karsten (2009): “Den ligeværdige dialog” - DPF
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (1997): “Working with Existential Groups”. I: Case Studies in Existential Psychotherapy and Counselling. du Plock, S. (red.). New York: IEEE Computer Society Press
  • Jacobsen, Bo (1999): Die Begegnung mit dem Tod: Die Perspektive von Condraus Todesbegriff, verglichen mit dem von Irvin Yalom und Rollo May. Daseinsanalyse. 15, s. 131-147 17 s.
  • Jacobsen, Bo (2003): Is gift-giving the core of existential therapy? A discussion with Irwin D. Yalom. Journal of the Society for Existential Analysis. 14, 2, s. 345-353 9 s.
  • Jacobsen, Bo (2004): Den eksistentielle samtale. Klinisk sundhedspsykologi.Kbh.: Handelshøjskolens Forlag, s. 209-213 5 s
  • Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009): "At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning" - Aarhus Universitetsforlag, Århus
  • Kierkegaard, Søren (2004): ”Begrebet Angest” – Borgen, Holstebro
  • Laing, Ronald D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • Schneider, Kirk & Krug, O.T. (2010): “Existential-Humanistic Therapy” - Washington, DC: American Psychological Association Press
  • Sorensen, Anders Draeby (2016): "Philosophy and Therapy of Existence" - The State and University Library
  • Sorensen, Anders Draeby & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  • Sorensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  • Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels Forlag
  • Stiwne, Dan (red.), (2009). Ompröva livet. Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning. Lund: Studentlitteratur.
  • Stiwne, Dan (red) (2017): “Existens och psykisk haelsa” - Stockholm, Studentlitteratur
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2016): “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi” - Statsbiblioteket
  • Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby og Bo Jacobsen og Lennart Belfrage (2019): “The Development of Existential Therapy in Scandinavia”. I: The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley
  • Yalom, Irvin D. (1970): “The Theory and Practice of Group Psychotherapy”. BB
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN
  • Yalom, Irvin (2001): “The Gift Of Therapy: An open letter to a new generation of therapists and their patients: Reflections on Being a Therapist”. - Piatkus
  • Yalom, Irvin (2009): “Som at stirre på solen” - HRF
  • Yalom, Irvin (2018): “Bevægende møder” - Hans Reitzels Forlag

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Anders Dræby Sørensen (2009): Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  2. ^ Langdridge: Understanding Counselling and Psychotherapy (Published in association with The Open University) 1st Edition, ISBN 978-1849204767, ISBN 1849204764
  3. ^ a b An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  4. ^ a b c Deurzen & Adams 2011
  5. ^ a b c d e Anders Dræby Sørensen & Kurt Keller, Aalborg Universitetsforlag, 2015
  6. ^ a b c d Cooper 2011
  7. ^ Sørensen & Keller 2015
  8. ^ Laing 2001
  9. ^ a b “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016
  10. ^ a b c Deurzen 2019
  11. ^ Deurzen 1999
  12. ^ a b Deurzen og Adams 2012
  13. ^ Frankl 2001
  14. ^ Binswanger 1992-4
  15. ^ Yalom 1996
  16. ^ a b Hvis det normale var en diagnose — Baggrund
  17. ^ Laing 2001
  18. ^ Deurzen 2001
  19. ^ a b c PDF visning af filen Gudløs eksistensfilosofi
  20. ^ a b c Visning af: Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri
  21. ^ SKS · Søren Kierkegaards Skrifter
  22. ^ Camus 2014 Sisyfos myten. Gyldendal
  23. ^ a b Sørensen, Anders Dræby (2009): “Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri”. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  24. ^ Husserl (2019) Fænomenologi. Mindspace
  25. ^ Sørensen & Keller 2015
  26. ^ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  27. ^ a b “At finde mening i den nøgne eksistens”, Anders Dræby Sørensen, Baggrund 2016 https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/
  28. ^ a b At finde mening i den nøgne eksistens — Baggrund
  29. ^ Meaning Therapy | Meaning-Centered Counselling Institute Inc
  30. ^ a b Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  31. ^ Irvin Yalom, 1995
  32. ^ Irvin Yalom 1995
  33. ^ Schneider & Krug 2010
  34. ^ Deurzen
  35. ^ Anders Dræby Sørensen: “Hvis det normale var en diagnose”, Baggrund 2015. https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/
  36. ^ Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  37. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  38. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  39. ^ Emme Van Deurzen, 1985
  40. ^ Mick Cooper 2014 The Existential Counselling Primer: a Concise, Accessible and Comprehensive Introduction. Pccs
  41. ^ Mick Cooper “Eksistentielle terapier”. Dansk Psykologisk Forlag
  42. ^ Spinelli, 2008
  43. ^ “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket 2016
  44. ^ a b c Deurzen & Adams 2012
  45. ^ Fx Deurzen & Adams 2012 Eksistentiel terapi. Hans Reitzels
  46. ^ Anders Draeby Soerensen – Existential Psychotherapist and Writer – The People of Integrity Project
  47. ^ INTERVIEW MED ANDERS DRAEBY, filosof, lektor og eksistensterapeut - Af FLEMMING RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenkning, filo...
  48. ^ Sørensen, Anders (2016): “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket
  49. ^ Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller: ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag, 2015
  50. ^ a b Anders Draeby Sorensen: “Philosophy and Therapy of Existence”. The State and University Library, 2016
  51. ^ Deurzen & Dræby (2019). Læringsudyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, 18-24
  52. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  53. ^ A Comparison of Learning Outcomes in Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Existential Therapy: An Interpretative Phenomenological Analysis: Anders Draeby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2017): International Journal of Psychotherapy, Vol 21, No 3
  54. ^ Filosof: Først når man forholder sig til døden, begynder man at være til stede i livet - Kristeligt Dagblad
  55. ^ Anders Dræby (2017). Filosofisk terapi. Det Kongelige Bibliotek
  56. ^ Anders Dræby (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
  57. ^ “Gudløs eksistensfilosofi”. Anders Dræby Sørensen, Statsbiblioteket, 2016
  58. ^ Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  59. ^ Sørensen, Anders Dræby (2014). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykiatri og psykoterapi”. Slagmark, 68, 79-103
  60. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzels Forlag
  61. ^ Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
  62. ^ Jacobsen 2009
  63. ^ Jacobsen 1997
  64. ^ Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2013). Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.  97-110
  65. ^ Jacobsen, Bo (2013). Eksistentiel psykologi og terapi. In: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  66. ^ Jacobsen 2002 Mød eleven. Hrf
  67. ^ Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  68. ^ Hansen, Karsten Borg (1998). Eksistentiel terapi og meditation. København: Klitrose
  69. ^ Hansen, Karsten Borg (2009). Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag
  70. ^ Borg Hansen: Eksistentiel terapi - krop og følelse I - III. Psykologisk Set 2002 nr. 45-47.
  71. ^ Anders Dræby Sørensen, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage: The Development of Existential Therapy in Scandinavia. In The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley, 2019
  72. ^ Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteraturå
  73. ^ Existentiell psykoterapi – ett alternativ i vår tid | Sept.nu
  74. ^ Bara detta liv! (Natur & Kultur, 2008); Ompröva livet? (Studentlitteratur, 2009)
  75. ^ Mullings, B. (2017). A literature review of the evidence for the effectiveness of experiential psychotherapies. Melbourne: PACFA
  76. ^ The Effectiveness of Existential Group Therapy on Social and Emotional Adjustment in Women with Dependent Personality Disorder. International Journal of Existential Psychology & Psychotherapy, Volume 7, Issue 1, December 2017
  77. ^ Tan, S.-Y., & Wong, T. K. (2012). Existential therapy: Empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective. Journal of Psychology and Christianity, 31(3), 272-277.
  78. ^ Anders Draeby Sorensen, Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  79. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  80. ^ Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  81. ^ Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  82. ^ Emmy van Deurzen: Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi (s.m. Anders Dræby). Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  83. ^ .https://counsellingtutor.com/counselling-approaches/existential-therapy/
  84. ^ Deurzen 2004