Eksistentiel terapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Eksistentiel terapi eller eksistentiel psykoterapi er en betegnelse for en række beslægtede tilgange til psykoterapi, der alle er baseret på filosofi og har hovedfokus på menneskets eksistens[1][2][3]

Den eksistentielle terapi er en af de store hovedretninger inden for psykoterapi, der er internationalt anerkendt[1][4]. Forskning viser, at der er videnskabelig evidens for effekten af eksistentiel terapi[5]. Retningen er blandt andet virksom ved krise, skilsmisse, selvværdsproblemer, identitetsproblemer, relationsproblemer, vrede, tab, skam, skyld, apati, misbrug og afhængighed, håndtering af sygdom og død, angst og depression [6][7][8][9][10].

Udgangspunktet for den eksistentielle terapi er, at det er bedst at skabe forandringer ved at tage afsæt i klientens erfaringer[1][11][12]. I den eksistentielle terapi handler det således om, at klienterne får klarhed over, hvad det er for et liv, de lever, og hvordan de kan finde livsmening.[1][11][2]. De forskellige tilgange til eksistentiel terapi er fælles om at opfatte klienternes lidelser som livsproblemer og ikke som sygelige tilstande[1][12].

Hovedtræk[redigér | rediger kildetekst]

Eksistentiel terapi fokuser på menneskets eksistens, hvilket vil sige menneskets liv og tilværelse[13] [1][14]. Den eksistentielle terapi anser det som sit mål at gøre klienten i stand til at finde mening med tilværelsen [11][2]. Eksistentiel terapi omfatter i den forbindelse flere forskellige tilgange, og der findes derfor ikke et bestemt autoritativt værk[1][15][16]. De forskellige tilgange er dog fælles om at være filosofiske[1].

Den eksistentielle terapi forstår ikke klienternes problemer som psykiske forstyrrelser og sygdomme, men i stedet som problemer med at leve livet[17][16]. Terapeuten fungerer som en vejleder eller lærer, der selv må have væsentlig livserfaring og være uddannet i at forstå og anvende filosofi i praksis[11][1].[1]. Udøvelse af eksistentiel terapi kræver enten, at man har en uddannelse som eksistentiel terapeut eller som psykolog eller psykoterapeut[1].

Den eksistentielle terapi lægger vægt på at møde klienten som et helt menneske, der både er et fysisk, socialt, psykisk og åndeligt væsen[11]. Derfor skal terapeuten på samme tid have blik for klientens kropslighed, relationer til andre og deltagelse i samfundet, egne følelser og tanker samt ideer og værdier. Således foregår terapien heller ikke først og fremmest på tankeplan, i følelserne eller nede i kroppen, for terapien må have hele livet med, som det kommer til udtryk i klientens egne erfaringer. Dermed er den eksistentielle terapi især udviklet som et alternativ til naturvidenskabelige tilgange til psykiatri og psykoterapi, som fx neuropsykiatri og adfærdsterapi[18][19][20][21][22] [23].

Teoretisk grundlag[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle terapi er kendetegnet ved at have et filosofisk grundlag[1][2]. Den officielle internationale definition af eksistentiel terapi fra verdensorganisationen WCET lyder som følger:

Eksistentiel terapi er en filosofisk baseret tilgang til rådgivning eller psykoterapi [...] der i praksis er kendetegnet ved at lægge vægt på relationer, spontanitet, fleksibilitet og frihed fra stive doktriner eller dogmer (Deurzen 2019, p. 2-3)

Den vigtigste inspirationskilde er den eksistentielle filosofi, der bliver grundlagt af den danske teolog Søren Kierkegaard[24][25], og som bliver videreført af flere europæiske filosoffer[26][27]. Inspirationen fra Kierkegaard ses ikke mindst ved, at mange terapeuter lægger stor vægt på menneskets evne til at træffe valg[24][28]. De britiske tilgange er også inspirerede af eksistentialismen, der mener, at mennesket ikke er bestemt af arv og miljø[29].

En anden vigtig inspirationskilde er fænomenologien, der bliver grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl[30]. Denne inspiration viser sig ved, at flere eksistentielle terapier betoner klientens oplevelser og erfaringer. For enkelte spiller den senere særlige eksistensfænomenologi også en rolle[3].

Tilgange[redigér | rediger kildetekst]

Der findes i dag fem internationalt anerkendte tilgange til eksistentiel terapi[2][1][16][15]:

  1. Logoterapi[16][31][1][2]
  2. Daseinsanalyse[32][1][2]
  3. Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[33][1][2]
  4. R. D. Laing og eksistentiel psykiatri[34][23]
  5. Britisk skole for eksistentiel terapi[35]

Logoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Logoterapien er en tilgang til eksistentiel terapi, der blev grundlagt i 1920'erne af den østrigske psykiater Viktor Frankl[1][16][36]. Hans tilgang betegnes også gerne som den tredje Wienerskole, efter psykoanalysen og Alfred Adlers individualterapi[37]. Mens psykoanalysen fokuserer på, at mennesket søger behovstilfredsstillelse og Alfred Adler fokuserer på, at mennesket søger at udleve sin magtvilje, hævder Frankl, at mennesket er drevet af en vilje til mening[37]. Hvorvidt mennesket har en mening med livet bliver derfor også afgørende for dets mentale og åndelige helbred[38].

Frankl fik mulighed for at teste og bekræfte sin tilgang, da han som jøde blev koncentrationslejrfange under Anden Verdenskrig. Her oplevede han, at de fanger, der kunne finde en mening med livet i lejren, havde større chancer for at overleve opholdet[14].

Logoterapien er i dag især udbredt i Sydeuropa og Sydamerika[38]. Den er blandt andet blevet videreudviklet af Joel Vos og Paul Wong, der har grundlagt Meaning-Centered Counselling Institute, Inc. (MCCI)å[39]

Daseinsanalyse[redigér | rediger kildetekst]

Den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger grundlægger i 1930'erne Daseinsanalysen, der bliver en anden vigtig skole inden for den eksistentielle terapi[40]. Binswanger lagde vægt på, at terapeuten skulle indleve sig i klientens livsverden, der bestod af tre dimensioner, som var klientens egenverden (Eigenwelt), medverden (Mitwelt) og omverden (Umwelt). Terapien skulle forstås som et møde mellem to personer[12].

Daseinsanalysen blev blandt andet videreført af den schweiziske psykiater Medard Boss[16], som havde et årelangt samarbejde med Martin Heidegger, der er udgivet i bogform som Zollikon Seminarene. I dag er daseinsanalysen blandt andet repræsenteret af den schweiziske terapeut og filosof Alice Holzhey-Kunz.[12][1]

Eksistentiel-humanistisk psykoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Irvin David Yalom (født 1931)

En anden vigtig skole er den eksistentiel-humanistiske tilgang, der blev grundlagt af den amerikanske psykolog Rollo May omkring 1950’erne[16]. Den amerikanske tilgang trækker både på inspiration fra den eksistentielle filosofi og fra psykoanalysen samt den humanistiske psykologi[24].

Mays mest kendte efterfølger er den eksistentiel-humanistiske psykiater og eksistensterapeut Irvin D. Yalom[28]. Han var professor ved Stanford University og har defineret eksistentiel terapi som en ”dynamisk terapimetode der fokuserer på problemer med rod i eksistensen”[41]. Yalom mener, at mennesket må konfrontere sig med eksistensens 4 grundvilkår, som er døden, friheden, isolationen og meningsløsheden[42]. En anden vigtig amerikansk repræsentant er amerikanske Kirk Schneider[43][12].

Yalom var en af grundlæggerne af eksistentiel gruppeterapi[15][44].

Eksistentiel psykiatri og eksistentiel psykoanalyse[redigér | rediger kildetekst]

Ronald D. Laing var en skotsk psykiater, der indarbejdede det eksistentielle perspektiv i psykiatrien[40][45]. Han var især optaget af arbejdet med skizofrene og andre psykotiske klienter og vendte sig imod datidens biologiske hospitalspsykiatri[16]. Laing mente, at skizofreni og andre lignende fænomener måtte forstås ud fra klienternes egne oplevelser og erfaringer[34]. Han udgav i 1960 sit hovedværk The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness (på dansk Det spaltede selv), der viste, at skizofreni, skizoid personlighed og lignende måtte forstås som meningsfulde reaktioner på overvældende angst[46].

Britisk skole for eksistentiel terapi[redigér | rediger kildetekst]

Den britiske skole for eksistentiel terapi bliver grundlagt i 1980'erne[16]. Skolen er meget filosofisk og kaldes også gerne britisk eksistensanalyse[16].

Skolens grundlægger professor Emmy van Deurzen mener, at den eksistentielle terapis formål er at hjælpe klienten med at "se sine paradokser i øjnene" , "byde angsten velkommen" og "leve beslutsomt ud fra sit eget centrum"[47] .Emmy van Deurzen udvider den schweiziske psykiater Ludwig Binswangers 3 eksistentielle dimensioner til 4, ved at tilføje en værdi- og ideologiorienteret dimension kaldet "Überwelt": En spirituel eller åndelig dimension, der er "den enkeltes forbindelse med tilværelsens abstrakte og absolutte aspekt"[48]. For Deurzen handler eksistentiel terapi om at finde frem til ”kunsten at leve”[49]. Den eksistentielle terapi kræver en meget stor ekspertise og livsindsigt hos terapeuten, der skal kunne mestre livskunst. Terapien skal først og fremmest forstås som en filosofisk undersøgelse, der gør klienten i stand til at leve et mere sandt og godt liv[17].

Andre vigtige britiske repræsentanter er professor Mick Cooper[50], professor Digby Tantam og professor Darren Langdridge.[51] En anden repræsentant er Ernesto Spinelli, der dog er mere eksistensfænomenologisk i sin tilgang[52][53].

Eksistentiel terapi i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark har den eksistentielle terapi været kendetegnet ved mangfoldighed, og danske eksistensterapeuter er hovedsageligt inspireret af de store europæiske og amerikanske tilgange.

På den terapeutiske og filosofiske side har Anders Dræby spillet en vigtig rolle[54][55]. Han er doktor i eksistentiel terapi fra Middlesex University med en afhandling om læringen i terapi, der giver anledning til at forstå terapeuten som en “ledsager” og “oplyser”[56]. Han er i den forbindelse elev af Emmy van Deurzen, og de har sammen skrevet om, hvordan klienter får læring for livet i eksistentiel terapi, der ikke kun er behandling [56][57][58]. Dræby har ligesom van Deurzen en filosofisk tilgang til terapien, der handler om at lære kunsten at leve livet på en duelig måde, men hos ham er terapien knyttet til en bredere livskunst[59][60][61]. Han har skrevet og redigeret flere bøger og artikler om eksistentiel terapi, og den eksistentielle filosofis betydning for terapien[62][63][64].

På den psykologiske side var danskeren Bo Jacobsen væsentlig[65][66][67][68]. Han var ph.d. og dr.phil. i sociologi og professor i samfundsforskning på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han udviklede en eksistentiel psykologi, der var baseret på kobling af flere andre europæiske og amerikanske teorier omkring menneskelivets psykologi [69][70] [67]. Bo Jacobsen skrev desuden om humanistisk psykologi, og han lavede flere udgivelser omkring både forskning og videnskabsteori og sociologi[71][72][73]. Bo Jacobsen beskæftigede sig samtidig med uddannelse og undervisning, som han skrev og redigerede flere artikler og bøger omkring[74][75][76]. Bo Jacobsen skrev sammen med Anders Dræby og den svenske psykolog Lennart Belfrage et kapitel om eksistentiel terapi i Skandinavien til den store ‘The Wiley World Handbook of Existential Therapy[77].

Desuden skrev Karsten Borg Hansen flere bøger og artikler omkring eksistentiel terapi [78][79][80]. Herunder skrev han blandt andet om forbindelsen mellem eksistentiel terapi og meditation[78]. Samtidig så han på den lige relation med klienten[79]. Han var uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Endvidere har Jørn Laursen skrevet og udgivet en bog om individuel eksistentiel terapi [81] [82]. Både Emmy van Deurzen, Irvin Yalom, Viktor Frankl, Rollo May, Ernesto Spinelli, Mick Cooper og Martin Adams er oversat til dansk[2][83].

I Sverige var eksistentiel terapi desuden repræsenteret af Dan Stiwne, der redigerede bøgerne Bara detta liv! , Ompröva livet? Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning og Existens och psykisk hälsa [84][85][86].

Forskning[redigér | rediger kildetekst]

De senere år er der lavet en stigende mængde forskning i eksistentiel terapi. Et amerikansk metastudie fra 2017 har blandt andet vist, at der overordnet er evidens for virkningen af oplevelsesorienterede terapier, hvoraf eksistentiel terapi udgør en[87]. Et britisk studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for brugen af eksistentiel terapi i sundhedsvæsnet[5]. Et mellemøstligt studie fra 2017 viste, at der er empirisk evidens for effekten af eksistentiel gruppeterapi[6]. Andre studier bekræfter evidensen[88]. Et internationalt studie har vist, at udbyttet af eksistentiel terapi bedre kan forstås som læring for hele livet, der ændrer hele klientens måde at være på, end som snæver symptomreduktion[89].

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle tilgang er blevet kritiseret for at være ikke-teknisk. Der er dog blevet udarbejdet flere systematiske og færdighedsbaserede tilgange til eksistentiel terapi[90][91][92]. Samtidig viser forskning, at det er den ikke-tekniske tilgang, der muliggør dybdegående forandring for klienterne[93] Grunden til at eksistentiel terapi er ikke-teknisk er, at den er baseret på en bestræbelse på at kunne møde klienterne[83] i stedet for at fokusere på at lære dem redskaber[94]. [95].

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Engelsksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Deurzen, Emmy (2001): “Existential Counselling & Psychotherapy in Practice”. - Sage, London
  • Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  • Jacobsen, Bo (1997): “Working with Existential Groups”. I: Case Studies in Existential Psychotherapy and Counselling. du Plock, S. (red.). New York: IEEE Computer Society Press
  • Jacobsen, Bo (2003): "Is gift-giving the core of existential therapy? A discussion with Irwin D. Yalom". Journal of the Society for Existential Analysis. 14, 2, s. 345-353 9 s.
  • Laing, Ronald D. (1960): "The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness". Harmondsworth: Penguin.
  • Schneider, Kirk & Krug, O.T. (2010): “Existential-Humanistic Therapy” - Washington, DC: American Psychological Association Press
  • Sorensen, Anders Draeby & Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  • Sorensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  • Sørensen, Anders Dræby, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage (2019): “The Development of Existential Therapy in Scandinavia”. I: The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley
  • Yalom, Irvin D. (1970): “The Theory and Practice of Group Psychotherapy”. BB
  • Yalom, Irvin (2001): “The Gift of Therapy: An open letter to a new generation of therapists and their patients: Reflections on Being a Therapist”. - Piatku

Dansksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Cooper, Mick (2011): ”Eksistentielle terapier” – Dansk Psykologisk Forlag a/s
  • Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy van (1999): ”Eksistentielle dimensioner i psykoterapi” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): ”Eksistentiel samtale og terapi” – Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Dræby, Anders (2017): “ Filosofisk terapi” - Det Kongelige Bibliotek
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  • Frankl, Viktor E. (2000): "Psykologi og eksistens" - København, Gyldendal
  • Hansen, Karsten Borg (1998): “Eksistentiel terapi og meditation” - København, Klitrose
  • Hansen, Karsten Borg (1999): “Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis." Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  • Hansen, Karsten Borg (2009): “Den ligeværdige dialog” - DPF
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2004): Den eksistentielle samtale. Klinisk sundhedspsykologi. Kbh.: Handelshøjskolens Forlag, s. 209-213 5 s
  • Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009): "At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning" - Aarhus Universitetsforlag, Århus
  • Kierkegaard, Søren (2004): ”Begrebet Angest” – Borgen, Holstebro
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis” - Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2013). “Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri”. Slagmark, (68), 79-102.
  • Sørensen, Anders Dræby (2016): “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, KøbenhavN
  • Yalom, Irvin (2009): “Som at stirre på solen” - HRF
  • Yalom, Irvin (2018): “Bevægende møder” - Hans Reitzels Forlag

Tysksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Binswanger, Ludwig (1992-4): "Ausgewählte Werke in 4 Bänden" - Roland Asanger, Heidelberg
  • Jacobsen, Bo (1999): Die Begegnung mit dem Tod: Die Perspektive von Condraus Todesbegriff, verglichen mit dem von Irvin Yalom und Rollo May. Daseinsanalyse. 15, s. 131-147 17 s.

Svensksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Stiwne, Dan (red.), (2009). Ompröva livet. Existentiell vägledning och terapi i ny tillämpning. Lund: Studentlitteratur.
  • Stiwne, Dan (red) (2017): “Existens och psykisk haelsa” - Stockholm, Studentlitteratur

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York
  2. ^ a b c d e f g h i Mick Cooper: Eksistentielle terapier. Dansk psykologisk forlag, 2011
  3. ^ a b Anders Dræby Sørensen og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  4. ^ Langdridge: Understanding Counselling and Psychotherapy (Published in association with The Open University) 1st Edition, ISBN 978-1849204767, ISBN 1849204764
  5. ^ a b An Exploration Into Effectiveness of Existential–Phenomenological Therapy as a U.K. NHS Psychological Treatment Intervention. Linda Stephenson & Beverly Hale. Journal of Humanistic Psychology
  6. ^ a b The Effectiveness of Existential Group Therapy on Social and Emotional Adjustment in Women with Dependent Personality Disorder. International Journal of Existential Psychology & Psychotherapy, Volume 7, Issue 1, December 2017
  7. ^ Thompson, G. R. (2016). Meaning therapy for addictions: A case study. Journal of Humanistic Psychology, 56(5), 457–482. Doi:10.1177/0022167815585913
  8. ^ David Shumaker (2012): An Existential–Integrative Treatment of Anxious and Depressed Adolescents. Journal of Humanistic Psychology XX(X) 1–26
  9. ^ Farzan Kheirkhah, Athena Aghajani, and Mahbobeh Faramarzi (2015): The Effect of Existential Psychotherapy on Depression Disorder and Self-Creativity Using Perceptual-behavioral Flexibility. J. Appl. Environ. Biol. Sci., 5(12S)84-90, 20
  10. ^ Spinelli, E. Psychosis: New Existential, Systemic, and Cognitive-Behavioral Developments. Journal of Contemporary Psychotherapy 31, 61–67 (2001). https://doi.org/10.1023/A:1010283032539
  11. ^ a b c d e Deurzen & Adams 2011
  12. ^ a b c d e Sørensen, Anders Dræby og Kurt Dauer Keller (2015): ”Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi” - Aalborg Universitetsforlag
  13. ^ Deurzen 1999
  14. ^ a b “Filosofisk helbredelse. Perspektiver i eksistentiel psykologi og terapi”, Statsbiblioteket 2016
  15. ^ a b c Deurzen 2019
  16. ^ a b c d e f g h i j Anders Dræby Sørensen (2009): Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. In. Amdisen, Holst & Nielsen (red). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  17. ^ a b Deurzen og Adams 2012
  18. ^ May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  19. ^ Boss, M. (1975). “Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne Industrie-Gesellschaft”. Huber, Bern, Stuttgart.
  20. ^ Binswanger, Ludwig (1975). “Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger”. Souvenir Press.
  21. ^ Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  22. ^ Sørensen & Keller 2015
  23. ^ a b Laing 2001
  24. ^ a b c "Visning af: Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 30. januar 2020. 
  25. ^ "SKS · Søren Kierkegaards Skrifter". Arkiveret fra originalen 14. februar 2014. Hentet 29. januar 2020. 
  26. ^ "PDF visning af filen Gudløs eksistensfilosofi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 30. januar 2020. 
  27. ^ Camus 2014 Sisyfos myten. Gyldendal
  28. ^ a b Sørensen (2009)
  29. ^ Jean-Paul Sartre (2014): Eksistentialisme er en humanisme. HRF
  30. ^ Edmund Husserl (2019): “Fænomenologi”. Forlaget Mindspace
  31. ^ Frankl 2001
  32. ^ Binswanger 1992-4
  33. ^ Yalom 1996
  34. ^ a b "Hvis det normale var en diagnose — Baggrund". Arkiveret fra originalen 25. juli 2019. Hentet 30. december 2019. 
  35. ^ Deurzen 2001
  36. ^ Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  37. ^ a b “At finde mening i den nøgne eksistens”, Anders Dræby Sørensen, Baggrund 2016 https://baggrund.com/2016/02/05/finde-mening-den-nogne-eksistens/ Arkiveret 26. juli 2019 hos Wayback Machine
  38. ^ a b "At finde mening i den nøgne eksistens — Baggrund". Arkiveret fra originalen 26. juli 2019. Hentet 30. december 2019. 
  39. ^ "Meaning Therapy | Meaning-Centered Counselling Institute Inc". Arkiveret fra originalen 4. december 2019. Hentet 30. december 2019. 
  40. ^ a b Jonas Holst, Paw Amdisen og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  41. ^ Irvin Yalom, 1995
  42. ^ Irvin Yalom 1995
  43. ^ Schneider & Krug 2010
  44. ^ Deurzen
  45. ^ Anders Dræby Sørensen: “Hvis det normale var en diagnose”, Baggrund 2015. https://baggrund.com/2015/08/30/hvis-det-normale-var-en-diagnose/ Arkiveret 25. juli 2019 hos Wayback Machine
  46. ^ Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  47. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 240)
  48. ^ Deurzen-Smith, Emmy van (1995): "Eksistentiel samtale og terapi" - Hans Reitzels Forlag A/S, København (s. 134)
  49. ^ Emme Van Deurzen, 1985
  50. ^ Mick Cooper 2014 The Existential Counselling Primer: a Concise, Accessible and Comprehensive Introduction. Pccs
  51. ^ Mick Cooper “Eksistentielle terapier”. Dansk Psykologisk Forlag
  52. ^ Spinelli, 2008
  53. ^ “Filosofisk helbredelse”. Statsbiblioteket 2016
  54. ^ "Anders Draeby Soerensen – Existential Psychotherapist and Writer – The People of Integrity Project". Arkiveret fra originalen 29. januar 2020. Hentet 29. januar 2020. 
  55. ^ "INTERVIEW MED ANDERS DRAEBY, filosof, lektor og eksistensterapeut - Af FLEMMING RAVN - TIDSSKRIFTET EPSILON - Tidsskrift for samfundsdebat, eksistens, eksistenstaenkning, filo...". Arkiveret fra originalen 7. december 2019. Hentet 29. januar 2020. 
  56. ^ a b Deurzen & Dræby (2019). Læringsudyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, 18-24
  57. ^ Soerensen, Anders Draeby, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2018): “Exploring Learning Outcomes in Existential Therapy”. Existential Analysis, 29.1
  58. ^ A Comparison of Learning Outcomes in Cognitive Behavioural Therapy (CBT) and Existential Therapy: An Interpretative Phenomenological Analysis: Anders Draeby Sørensen, Rosemary Lodge & Emmy Van Deurzen (2017): International Journal of Psychotherapy, Vol 21, No 3
  59. ^ "Filosof: Først når man forholder sig til døden, begynder man at være til stede i livet - Kristeligt Dagblad". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 29. januar 2020. 
  60. ^ "Anders Dræby (2017). Filosofisk terapi. Det Kongelige Bibliotek". Arkiveret fra originalen 3. marts 2020. Hentet 27. juni 2020. 
  61. ^ Anders Dræby (2018): Livskunsten. Akademisk Forlag
  62. ^ Sørensen (2016)
  63. ^ Sørensen, Anders Dræby (2015): “Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi”. In Pia Søtoft, Jacob Rendtorff: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  64. ^ Sørensen (2014)
  65. ^ Jacobsen, Bo (2013). Eksistentiel psykologi og terapi. In: B. Karpatschof og B. Katzenelson (red.) Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  66. ^ Jacobsen 1997
  67. ^ a b Jacobsen 2009
  68. ^ Jacobsen, Bo (2007): Fænomenologisk psykologi - den psykologiske tradition. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag
  69. ^ Bo Jacobsen 1998 Eksistensens psykologi. Hans Reitzels Forlag
  70. ^ Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
  71. ^ Bo Jacobsen 1990: “Universitetsforsker i Danmark”. Nyt fra samfundvidenskaberne
  72. ^ Bo Jacobsen 2001 Hvad er god forskning? Hans Reitzels Forlag
  73. ^ Jacobsen, Bo og Klaus Pedersen (2013). Humanistiske og eksistentielle terapier. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag. 97-110
  74. ^ Bo Jacobsen 1991 “Studier i dansk voksenundervisning og folkeoplysning. Socio-psykologiske analyser”. Akademisk Forlag
  75. ^ Bo Jacobsen 1981: “De højere uddannelser mellem teknologi og humanisme”. Rhodos
  76. ^ Bo Jacobsen (2002): “Mød eleven”. Hans Reitzels Forlag
  77. ^ Anders Dræby Sørensen, Bo Jacobsen og Lennart Belfrage: The Development of Existential Therapy in Scandinavia. In The Wiley World Handbook of Existential Therapy. New York: Wiley, 2019
  78. ^ a b Hansen, Karsten Borg (1998). Eksistentiel terapi og meditation. København: Klitrose
  79. ^ a b Hansen, Karsten Borg (2009). Den ligeværdige dialog. Psykoterapi på et eksistensfilosofisk grundlag. København: Dansk Psykologisk Forlag
  80. ^ Borg Hansen: Eksistentiel terapi - krop og følelse I - III. Psykologisk Set 2002 nr. 45-47.
  81. ^ Se fx Jørn Laursen (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  82. ^ Laursen 2010
  83. ^ a b Deurzen & Adams 2012
  84. ^ Stiwne, Dan (red) (2017). Existens och psykisk halsa. Stockholm: Studentlitteraturå
  85. ^ "Existentiell psykoterapi – ett alternativ i vår tid | Sept.nu". Arkiveret fra originalen 7. november 2019. Hentet 7. november 2019. 
  86. ^ Bara detta liv! (Natur & Kultur, 2008); Ompröva livet? (Studentlitteratur, 2009)
  87. ^ Mullings, B. (2017). A literature review of the evidence for the effectiveness of experiential psychotherapies. Melbourne: PACFA
  88. ^ Tan, S.-Y., & Wong, T. K. (2012). Existential therapy: Empirical evidence and clinical applications from a Christian perspective. Journal of Psychology and Christianity, 31(3), 272-277.
  89. ^ Anders Draeby Sorensen, Rosemary Lodge & Emmy van Deurzen (2017). Comparison of Learning Outcomes in CBT and Existential Therapy. International Journal of Psychotherapy,Vol. 21. No 3
  90. ^ Deurzen, Emmy van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi - en introduktion” - Hans Reitzels
  91. ^ Spinelli, Ernesto (2008): “Eksistentiel psykoterapi i praksis”. Hans Reitzels Forlag
  92. ^ Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  93. ^ Emmy van Deurzen: Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi (s.m. Anders Dræby). Tidsskrift for Psykoterapi, 2019/3, pp. 18-24
  94. ^ .https://counsellingtutor.com/counselling-approaches/existential-therapy/
  95. ^ Deurzen 2004