Ford of Britain

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ford of Britain
Virksomhedsinformation
Selskabsform Limited Company Rediger på Wikidata
Branche Bilindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt 1909 Rediger på Wikidata
Grundlægger Henry Ford Rediger på Wikidata
Hovedsæde Brentwood, Storbritannien Rediger på Wikidata
Produkt Bil Rediger på Wikidata
Organisation
Moderselskab Ford of Europe Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporates gb/00235446 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ford of Britain (selskabsnavn Ford Motor Company Limited)[note 1] er et britisk helejet datterselskab af Ford Technologies Limited (tidligere kaldet Blue Oval Holdings), der igen er et datterselskab af Ford International Capital LLC, der igen er et datterselskab af Ford Motor Company.[1] Selskabet blev stiftet i 1909 og har i dag hjemsted i Laindon i Essex.[2] Selskabet skiftede i 1960 navn til Ford of Britain.[3]

Selskabet var tidligere en væsentlig europæisk producent af personbiler og varebiler med betydelige markedsandele i Storbritannien og med betydelig eksport til Kontinentaleuropa. I 2010 havde Fords modeller for person- og varebiler været de bedst sælgende i Storbritannien i 34 respektive 45 år i træk.[4]

Ford slog i 1967 sine britiske og tyske aktiviteter sammen under én organisation, Ford of Europe, der udviklede køretøjer for både de britiske og kontinentaleuropæiske markeder, ligesom produktionen fandt sted flere steder i Europa. Hovedkvarteret for Ford of Europe lå oprindelig i Cork i Irland og senere i Dagenham i Storbritannien, men blev i 1999 flyttet til Köln i Tyskland. Fords produktion af biler i Storbritannien blev indstillet i 2013, da den sidste britiske Ford Transit blev fremstillet, og Ford of Britain fremstiller i dag alene dieselmotorer (i Dagenham) og gearkasser (i Halewood).[5] Udover produktion af motorer og gearkasser driver Ford of Britain også en stor udviklingsafdeling i Dunton i Essex[5][6] og er salgsselskab for Fords modeller i Storbritannien.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Etablering af de første samlefabrikker[redigér | rediger kildetekst]

De første Ford-biler, tre Model A'er, blev importeret til Storbritannien i 1903, og den første Ford-forhandler åbnede i Southampton i november 1910.[7] I 1909 blev Ford Motor Company (England) Limited grundlagt[8] og etablerede hovedkontor i London.[9]

I 1911 skiftede Fords selskab navn til Henry Ford & Son, Ltd. Samme år åbnede Ford en samlefabrik til fremstilling af Ford T i det nye industrikvarter Trafford Park i Manchester. Det var den først Ford samlefabrik uden for Nordamerika. I 1913 blev fremstillet 6.000 biler, og Ford T blev den bedst sælgende bil i Storbritannien. I 1914 fik fabrikken etableret samlebåndsproduktion, og fabrikken fremstillede nu 21 biler i timen. Efter 1. verdenskrig blev Trafford Park udbygget, og i 1919 var 41% af alle biler indregistreret i Storbritannien en Ford.

Den første traktor, der forlod samlefabrikken i Cork

I 1917 åbnede Ford en samlefabrik i Cork i Irland (dengang en del af Storbritannien) til fremstilling af traktorer. Fra 1921 blev der også bygget personbiler på fabrikken.

I 1920'erne var vejtransport problematisk med små og dårlige veje, små lastbiler og logistikproblemer, hvorfor vandtransport var en væsentlig faktor. Fabrikkerne behøvede tilførsel af store mængder stål, komponenter og kul. Fabrikken i Trafford Park havde adgang til skibstransport via Manchester Ship Canal, men Ford ønskede adgang til en havn med større dybde og købte i 1923/24 et stykke land ved Themsen i Dagenham, øst for London med henblik på at bygge en ny fabrik der.[10]

Stiftelse af Ford Motor Company Limited[redigér | rediger kildetekst]

I december 1928 annoncerede Ford (der siden 1924 havde været fuldt ejet af Henry Ford, hans kone og deres søn Edsel) i London, at Ford havde dannet et nyt selskab, Ford Motor Company Limited,[11] sammen med tre direktører fra Ford, (Henry Ford, Edsel Ford, Charles E. Sorensen) og fire britiske direktører (Sir Percival Perry, Roland Kitson, Sir John T. Davies og Lord Illingworth), med en aktiekapital på 7 millioner pund. Det nye selskab overtog alle Fords aktiviteter i Europa og Mellemøsten[note 2] mod 60 % af det nye Ford-selskabs kapital. De resterende 40% af kapitalen i det nye Ford Motor Company Limited, 2,8 millioner aktier à £1 hver, blev udbudt til salg på børsen. Der var en betydelig interesse for at erhverve de nye aktier, særlig i USA, da amerikanske investorer ikke tidligere havde haft mulighed for at investere i en Henry Ford-virksomhed.

Den nye formand, Sir Percival Perry, havde spillet en væsentlig rolle for udviklingen af Ford i Europa. Perry havde sinde 1903 importeret Ford til Storbritannien og var i 1905 blevet aktionær i Fords første britiske agentur. Perry havde mødtes første gang med Henry Ford i 1906 i Detroit. Perry havde en vision om, at Ford skulle fremstille køretøjer uden for USA og sælge dem over hele det britiske imperium og i Europa. Han kørte racerløb med firmaets biler, oprettede en kæde af eneforhandlere og var leder af samlefabrikken i Trafford Park. I 1919 havde Henry Ford valgt at drive virksomheden fra Detroit, men Perry var fast besluttet på selv at stå for hele Fords europæiske forretning. Perry gik af i maj 1919.[12] Da Henry Ford var utilfreds med sine amerikanske ledere, gav han formandsposten i den nye europæiske selskab Ford Motor Company Limited til Perry i 1928.

På selskabets første generalforsamling i London den 6. marts 1929 aflagde Perry beretning:,[13] "i løbet af de første tre måneder af vores første år har vi og vores associerede virksomheder i Europa leveret op mod 50.000 Model 'A' køretøjer i hænderne på tilfredse ejere. Den forbedrede Fordson traktor er endnu ikke i produktion, men det er håbet at levere de første traktorer fuldstændigt fremstillet på vores Cork-værker inden for den næste måned."

Åbning af Dagenham - Europas største bilfabrik[redigér | rediger kildetekst]

Fabrikken i Dagenham 1973 med det største neonskilt i Europa

Byggeriet af den nye fabrik i Dagenham begyndte i 1929, og i oktober 1931 åbnede fabrikken som den største bilfabrik i Europa. Fabrikken producerede lastbilen Ford AA og personbilen Ford A. Åbningen af fabrikken skete på et uheldigt tidspunkt. Depressionen havde ramt Storbritannien, og Fords model A var for dyr for forbrugerne, og der blev alene solgt fem biler de tre første måneder. Der var behov for en mindre bil, som bilkøberne havde råd til. Den nye bil var klar i 1932: En 933 cc Ford Y,[14] der passede langt bedre til markedet og de nye økonomiske realiteter. Ford Y var den første Ford udviklet til salg uden for Nordamerika. Mellem 1932 og 1937 blev der solgt mere end 157.000 model Y fremstillet på Dagenham og i Cork, og bilen nåede på sit højdepunkt 41% markedsandel i sin klasse.

2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

Mindeplade ved Trafford Park med fremhævelse af Ford of Britains bidrag under krigen

Som andre britiske motorproducenter omlagde det britiske Ford under 2. verdenskrig sin produktion fra civile køretøjer til produktion af materiel til militært brug. Fabrikken i Dagenham fremstillede 360.000 militærkøretøjer og en ny fabrik i Trafford Park i Manchester fremstillede 34.000 Rolls-Royce Merlin-motorer.

Efter 2. verdenskrig blev den civile produktion genoptaget. Allerede i 1946 fremstillede fabrikken i Dagenham 115.000 biler, og der blev åbnet nye fabrikker i Walthamstow i Essex og i Langley ved Slough i Buckinghamshire (senere Berkshire). Bil nr. 1 million forlod samlebåndet på fabrikken i Dagenham den 27. august 1946, en Ford Prefect.[15][16]

De første modeller umiddelbart efter krigens afslutning var produktion af ældre modeller konstrueret i 1930'erne som Ford Anglia, Ford Prefect og Ford V8 Pilot, men i slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne blev introduceret nye modeller konstrueret efter krigsafslutningen, som en ny Anglia og Ford Consul.

Amerikanske Ford i Dearborn, Michigan køber Ford of Britain tilbage[redigér | rediger kildetekst]

Henry Ford trådte tilbage i 1945 til fordel for barnebarnet Henry Ford II, og briten Sir Percival Perry, der havde været en væsentlig del af britisk Ford trak sig tilbage i 1948.[17] I 1950 blev Fords kontrollerende ejerandele i de europæiske virksomheder overdraget til det amerikanske moderselskab i Dearborn i Michigan.[18] I 1953 købte Ford virksomheden Briggs Motor Bodies, der fremstillede karrosserier og opnåede således bedre kontrol med forsyningskæden, ligesom Ford derved overtog fabrikker i Doncaster, Southampton, Croydon og Romford. I 1953 beskæftigede Ford of Britain 40.000 personer og indirekte gennem underleverandører yderligere flere tusinder.

Ford Motor Company Limited forblev indtil 1960 et børsnoteret selskab med aktier noteret på de britiske børser. Ford Motor Company i Dearborn ejede 54% af aktierne, de øvrige 46% var fordelt på med mere end 10.000 aktionærer. I dette år tilbød Ford Motor Company i USA at købe de andre aktionærer ud.[19] Tilbuddet blev accepteret, og Ford købte de sidste aktionærer ud af Ford Motor Company Limited i januar 1961,[20] hvorefter det britiske selskab blev afnoteret og herefter var et helejet datterselskab af Ford Motor Company i USA.[21] Ford of Britain, egentlig Ford Motor Company Limited, blev derefter et helejet Ford-datterselskab.[22]

Nye fabrikker[redigér | rediger kildetekst]

Ford åbnede i 1962 en ny fabrik i Halewood ved Liverpool, hvor der skulle produceres den nye Anglia (105E). Fabrikken i Halewood fremstillede efterfølgende Ford Escort og fra 2001 Jaguar X-Type og senere Land Rover Freelander. Fabrikken i Halewood blev sogt af Ford i 2008, da Ford solgte Jaguar og Land Rover til Tata Motors in 2008.

I 1964 blev åbnet en ny fabrik i Basildon, hvor der skulle fremstilles traktorer og i 1965 en fabrik i Crymlyn Burrows ved Swansea i Wales, hvor der blev fremstillet chassisser og aksler.

Fabrikken i Cork i Irland fejrede sit 50-års jubilæum i 1967. Samme år blev vedtaget en plan for at renovere og udvide fabrikken til at blive den største og mest moderne fabrik i Irland. Samtidig blev besluttet at sammenlægge Fords europæiske aktiviteter i én enhed, Ford of Europe, der fik sit hovedsæde i Cork. Fabrikken i Cork fremstillede fra 1967 Escort og Cortina. De to mærker havde på det tidspunkt tilsammen 75% af markedet for personbiler i Irland og eksporterede årligt omkring 4.000 biler (primært Escort) til Storbritannien. Fabrikken i Cork lukkede i 1984.[23]

Ford of Britain varebiler og lastbiler[redigér | rediger kildetekst]

Forløberen for Ford Transit, Ford Thames 400. Varevognen blev også produceret på Fords samlefabrik i Sydhavnen i København.

Udover personbiler producerede Ford en række erhvervskøretøjer, den første Model TT i 1917. Fra 1933 blev erhvervskøretøjerne solgt under mærket Fordson og fra 1939 under mærket Fordson Thames og fra 1957 blot som Thames. Fra 1965 opgav Ford Thames-mærket og solgte erhvervskøretøjerne under Ford-mærket.

Fords varebiler var populære i Storbritannien, og Ford opnåede en stor markedsandel også på det marked. Da Ford skulle finde en afløser til den populære varebil Ford Thames 400 besluttede Ford at lade det britiske og det tyske Ford (Taunus) udvikle en ny varebil i fællesskab. Den nye varevogn var det første fælles britisk-tysk udviklede Ford-køretøj, og blev i 1965 sendt på markedet som Ford Transit. Ford Transit blev fremstillet i Langley og senere i Southamtom og flere andre steder i Europa.

Efter lukningen af Trafford Park-fabrikken blev de fleste af de større vare- og lastbiler fremstilelt i Langley. Lastbilaktiviteterne blev i 1986 solgt til italienske Iveco og blev til Iveco Ford (48 % ejet af Ford). Fabrikken i Langley lukkede i 1997.

Traktorproduktion[redigér | rediger kildetekst]

Fordson traktor fremstillet i Cork i Irland

Traktorproduktion var en væsentlig del af Ford of Britains produktion. Ford fremstillede i Nordamerika traktorer under navnet Fordson og med opførelsen af fabrikken i Cork blev også påbegyndt produktion af Fordson traktorer i Storbritannien.

I 1938 indgik Henry Ford og Harry Ferguson en "gentleman aftale" om, at Ford kunne fremstille traktorer designet af Ferguson (Ford N-serie) ved brug af "Ferguson Systemet". Produktionen begyndte i USA i juni 1939 og den nye traktor blev en stor succes. Det lykkedes dog ikke Henry Ford at overtale det britiske Ford til at fremstille Ford-Ferguson, traktoren, på trods af, at det britiske Ford importerede den amerikanske Ford-Ferguson traktor. Samarbejdet mellem Ford og Ferguson ophørte i 1945, og Ferguson etablerede britisk produktion i samarbejde med Standard Motor Company. Harry Ferguson sagsøgte Ford i USA for krænkelse af Fergusons patenter og krævede erstatning på 90 millioner pund.[24][25] Retssagen blev løst ved et forlig. i 1952.[26] Ophøret af samarbejdet mellem Ford og Ferguson var et bittert opgør, og Ford-direktøren Charles E. Sorensen omtalte Ferguson så negativt i sin selvbiografi, at bogen måtte trækkes tilbage fra boghandlerne og Sorensen måtte give en offentlig undskyldning.[27][28]

Ford of Europe[redigér | rediger kildetekst]

Ford Motor Company besluttede i 1967 af samle sine europæiske aktiviteter under én samlet organisation, Ford of Europe. Ved sammenlægningen havde Ford udviklingsaktiviteter i England og Tyskland og en række fabrikker i andre europæiske lande. Ford havde forinden sammenlægningen haft succes med at udvikle en fælles britisk/tysk varevogn, Ford Transit, og Ford ønskede at opnå tilsvarende fordele i sit øvrige modelprogram. I de første år efter sammenlægningen fortsatte det britiske og tyske Ford at markedsføre deres respektive modeller, men ved sammenlægningen påbegyndte Ford udviklingen af en fælles britisk/tysk bil til afløsning af den britiske Cortina og den tyske Ford Taunus (P7). Den nye bil blev introduceret i 1970 som Ford TC (Taunus Cortina) som den første fælleseuropæiske bil fra Ford (dog fortsat med forskellige lokale varianter). Samme år blev den britiske Ford Escort begyndt produceret også i Tyskland.

Produktionen af personbiler blev op igennem 1970'erne og frem løbende flyttet fra Storbritannien til fabrikkerne i Kontinentaleuropa, og i 2002 ophørte produktionen af Fords personbiler i Storbritannien. Ford fremstillede fortsat Ford Transit i Storbritannien indtil 2013, hvor Ford ophørte produktionen i Storbritannien; Transit er herefter alene fremstillet i Ford Otosan i Tyrkiet. Ford fremstiller fortsat motorer og gearkasser i Storbritannien pr. 2023.

Modeller[redigér | rediger kildetekst]

Personbiler[redigér | rediger kildetekst]

Den første Ford-model udviklet til det europæiske marked, Ford Model Y
Oktober 1950 - 1954 Ford Zephyr Six
En af Ford of Britains mest solgte modeller, Ford Escort MkI
Ford of Britains mest solgte bil: Ford Cortina Mk I (september 1962 - 1966) i GT-udstyr

Lastbiler, varebiler og traktorer[redigér | rediger kildetekst]

Ford Thames 300E
Ford D1614

Superbiler[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Fords moderselskab er Ford Motor Company, Dearborn, Michigan i USA, der blev stiftet den 16. juni 1903. De væsentligste britiske selskaber har siden 1909 været:
    • Ford Motor Company Limited, stiftet 7. december 1928. I dag (august 2023) med hjemsted på Arterial Road, Laindon, Essex, England, SS15 6EE.
    • Ford Motor Company (England) Limited, stiftet i 1909, købt af Ford Motor Company Limited i december 1928
    • Henry Ford and Son Limited i Cork i Irland, stiftet 17. april 1917 (traktorer), købet af Ford Motor Company Limited i december 1928; Holdingselskab for Fords europæiske og egyptiske selskaber, herunder Lincoln Cars Limited, London og Henry Ford and Son og:
    • Société d'Investissements Ford, Luxembourg; selskabet opløst i 1939 og aktiverne overført til Ford Investment Company Limited, Guernsey
  2. ^ De overtagne aktiviteter omfattede de britiske selskaber Ford Motor Company (England) Limited, Henry Ford and Son Limited, Cork samt selskaberne Automobiles Ford S.A. (Paris), Ford Motor Company A/S (København), Ford Motor Company S.A.E. (Barcelona), Ford Motor Company of Belgium S.A. (Antwerpen), Ford Motor Company d' Italia S.A. (Trieste), N.V. Ford Motor Company of Holland (Rotterdam), Ford Motor Company AB (Stockholm), Ford Motor Company A.G. (Berlin), Ford Motor Company of Finland OY (Helsingfors) og Ford Motor Company Pen Island 2015.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Ford Motor Company 2016 Annual Report" (PDF). Ford Motor Company. Hentet 30. april 2021.
  2. ^ "FORD MOTOR COMPANY LIMITED - Overview". find-and-update.company-information.service.gov.uk (engelsk). Hentet 2021-08-03.
  3. ^ Ford Display Advertising The Times, Saturday, 23 July 1960; pg. 5; Issue 54831; col A
  4. ^ "Ford remains strong in Europe despite challenging market conditions in 2010". Ford Motor Company. Arkiveret fra originalen 15. maj 2011. Hentet 11. maj 2011.
  5. ^ a b "Ford in Britain". Ford of Britain. Arkiveret fra originalen 15. maj 2011. Hentet 11. maj 2011.
  6. ^ "Forty years of Ford at Dunton". BBC Essex. oktober 2007. Hentet 11. maj 2011.
  7. ^ "Hendy's century in cars". Portsmouth News. Johnston Publishing Ltd. Arkiveret fra originalen 2010-11-10.
  8. ^ "independent portal site about Ford in Europe". FordEurope.net. Arkiveret fra originalen 9. august 2011. Hentet 10. december 2010.
  9. ^ "Grace's Guide to British Industrial History: Ford". Grace's Guide. Hentet 30. april 2021.
  10. ^ Hudson, Paul (15. maj 2009). "80 years of Ford at Dagenham". London: The Telegraph. Hentet 8. august 2023.
  11. ^ FORD MOTOR COMPANY LIMITED. (Incorporated under the Companies Acts, 1908 to 1917.) The Times, Tuesday, 11 December 1928; pg. 24; Issue 45073
  12. ^ Richard Davenport-Hines, ‘Perry, Percival Lee Dewhurst, Baron Perry (1878–1956)’, Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, 2004
  13. ^ Ford Motor Company. Store leverancer af model "A" biler. (Business and Finance) The Times Torsdag den 7. marts 1929; pg. 24; Udgave 45145
  14. ^ "The New Small Ford Car. Coming Exhibition at Albert Hall" The Times, 30. januar 1932; pg. 7; Issue 46044
  15. ^ The Millionth British Ford. Mr. Wilmot on Dagenham Production The Times, Wednesday, 28 August 1946; pg. 7; Issue 50541
  16. ^ "British and European Car Spotters Guide - 1946; Ford Prefect 10 HP Model E93A". Hentet 30. april 2021.
  17. ^ Obituary: Lord Perry. The Ford Interests In Europe The Times, Tuesday, 19 June 1956; pg. 13; Issue 53561
  18. ^ Ford's New Preference Shares The Times, Saturday, 10 December 1949; pg. 8; Issue 51561
  19. ^ "Formal Ford Offer Sent To Shareholders. Modified Views About Future Prospects (Business and Finance) By Our City Editor". The Times Tuesday, 13. december 1960; pg. 17; Issue 54953
  20. ^ "Dealing with the Inflow Of £120M. Ford Money (Business and Finance)" The Times Tuesday, 24 January 1961; pg. 15; Issue 54987
  21. ^ "Dealing with the Inflow Of £120M. Ford Money (Business and Finance)" The Times Tirsdag den 24. januar 1961; pg. 15; Udgave 54987
  22. ^ Maurice A Smith, red. (18. april 1968). "American Parentage". Autocar. 128 (nbr 3766): 64.
  23. ^ Cork Ford Plant Closure 1984, RTÉ Archives
  24. ^ "Claim Against Ford Company" The Times, Thursday, 6 October 1949; pg. 2; Issue 51505
  25. ^ "Tractor Inventor's £90M. Claim. Allegations Against Ford Company" The Times, 27. marts 1951; pg. 3; Issue 51959
  26. ^ "Settlement in Suit Against Ford Company £3M. Award To Fergusons" The Times, Thursday, 10 April 1952; pg. 6; Issue 52283
  27. ^ "Queen's Bench Division. Inventor's Libel Action Settled Publishers And Author Apologize" The Times, Friday, 18 July 1958; pg. 13; Issue 54206
  28. ^ ferguson-museum.co.uk

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ford_of_Britain&oldid=11536807"