Forlagsbind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Et 'komponeret bind' med guldtryk på shirting. Asbjørnsen og Moes Norske folke og huldre-eventyr, andet oplag fra 1896, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kjøbenhavn.
Den engelske Imperial Arming Press fra 1832 til presseforgyldning af de 'komponerede bind'

En bog med forlagsbind er indbundet fra forlaget eller en mellemhandler for en større eller mindre del af oplaget. En sådan serie kaldes også partibind. De kan udsendes efter behov og undertiden adskillige år efter udgivelsen i håb om at få realiseret et restoplag. Der kan altså være år imellem en bog og dens bind.[1]

Ved forlagsbind vil bogblok og bogomslag typisk laves hver for sig, og bogblokken limes ind i løsomslaget, det 'indhænges'.[2] I modsætning hertil bygges bogbindet ved den håndindbundne bog op omkring hver enkelt bogblok til et 'privatbind' med udstyr efter kundens ønske. Det var det almindelige til ind i 1800-tallet, hvor den industrielt fremstillede bog vandt frem i takt med stadig mere avancerede maskiner.[3],[4]

Allerede i barokken havde man dog ved siden af bind til bibliofiler og bogsamlere også fremstillet brugsbind der sammen med forlagsbind blev stadig hyppigere i løbet af 1600-tallet.[5]

Komponeret bind[redigér | redigér wikikode]

Komponerede bind er forlagsbind med "komponerede" dekorationer, især på formpermen.[6]

Englænderne kunne fra 1832 tage en forgylderpresse i brug − "The Imperial Arming Press"[7] − og fra midt i århundredet vandt de maskinforgyldte 'komponerede bind' også frem i Danmark. En af foregangmændene var bogbinderen D.L. Clément, som i 1850'erne mente det var nødvendigt at tage maskiner i brug for at kunne konkurrere med importerede forlagsbind fra især Tyskland.[8] Clément var oldermand for Kjøbenhavns Bogbinderlav.

Udtrykket "pragtbind" blev i slutningen af 1800-tallet degraderet til i daglig tale ikke længere at gælde virkeligt prægtige bogbind, men "... de presseforgyldte forlagsbind i shirting, ogsaa kaldet komponerede bind, hvis komposition enten var tegnet af en kunstner eller sammensat af en bogbinders forhaandenværende stempler. Efterhaanden forstod man ved pragtbind snarest den outrerede form for komponerede bind hvor dekorationen gerne fyldte hele eller det meste af ryg og bindside. ...".[8]

Bibliotekar Carl S. Petersen skrev 1915 i Salmonsen: "Efterhånden som maskiner er indført i bogbinderiet, er det blevet muligt at fremstille yderst billige bind i store oplag; i England udsendes bøgerne i et stift shirtingsomslag som foreløbigt bind, og dette er blevet efterlignet i de shirtingsbind med tarvelig maskinforgyldning, der nu grasserer i alle lande som "pragtbind" og virker fordærvende på det store publikums smag."[9]

I begyndelsen havde man annonceret denne type 'elegante' bind som "eleg. bind", og først fra omkring 1900 da konkurrencen mellem forlagene skærpedes, brugte man anprisningen "pragtbind".[10]

I tiden omkring 1900 var hæftesubskription udbredt[11], og bogbinderværkstederne lå i konkurrence med hinanden om at fremstille egnede bind når sidste hæfte var udkommet. De større bogbindere tilbød så forskellige færdige bind at indsætte bogen i. De havde ofte kendte kunstnere til at lave den dekoration der skulle pryde det 'komponerede bind'. Af kunstnere der illustrerede bogbind kan nævnes Thorvald Bindesbøll, Joakim Skovgaard, Erik Henningsen, Gudmund Hentze, August Jerndorff, Johan Rohde, Harald Slott-Møller, Joakim Skovgaard og Stefan Ussing.[12]

Perioden med disse 'pragtbind' sluttede omkring første verdenskrig.[8]

ISO-standarder

Der findes en ISO-standard for indbindingsmaterialer og -metoder til bogproduktion, DS/ISO 11800: 2000[13]

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • SmudsomslagBogbind
  • D.L. Clément, dansk bogbinder i midten af 1800-tallet; se især note 2 om indførelsen af maskiner i bogbinderiet for at få standset importen fra Tyskland af komponerede bind.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "VORE ÆLDSTE KOMPONEREDE BIND ANDET AFSNIT" side 141 af R. Paulli - Fund og Forskning, bind 8, 1961 - pdf-version)
  2. ^ "Forlagsbind" hos Informationsordbogen.dk
  3. ^ "Bogbind" fra Skatte i Det Kongelige Bibliotek
  4. ^ "Victorian decorated publishers' bindings exhibition" fra University of Reading. En udstilling af komponerede forlagsbind fra den victorianske periode
  5. ^ Bøggild-Andersen og Edward Wolf: Bogbindets Historie side 122, 148 og 155f
  6. ^ * "Komponeret bind" med Litteraturliste hos Informationsordbogen.dk
    * "Bogbind" hos Det Kongelige Bibliotek : "... Senere – i Danmark først i løbet af 1800-tallet – blev det almindeligt at forlagene seriefremstillede bogbind maskinelt. Disse bind, de såkaldte komponerede bind eller forlagsbind, var dekoreret med motiver i guld eller farver, som oftest med relation til bøgernes indhold. Også nutildags skelnes mellem forlagsbind og håndindbundne privatbind – dvs. bind der er udført til et enkelt eksemplar af en bog. ..."
  7. ^ Publishers' bindings 1830-1839 : om den engelske forgylderpressen fra 1832 "The Imperial Arming Press"
  8. ^ a b c "Vore ældste komponerede bind − bog- og erhvervshistoriske undersøgelser" af bibliotekar, litteraturhistoriker Richard Jakob Paulli (1890-1975) i Fund og Forskning, vol. 7, 1960. −
    • 1) Anvendelsen af betegnelsen 'pragtbind' findes i begyndelsen af artiklen, side 151 − (De kirkelige pragtbind fra Middelalderen kaldes klenodiebind, "Sider af bogbindets historie" af Birthe Lassen på Tidsskrift.dk)
    • 2 Om D.L. Clément side 157
    • 3) Oplysningen at perioden med komponerede bind sluttede omkring første verdenskrig er på side 151
  9. ^ Bibliotekar Carl S. Petersen i Salmonsens konversationsleksikon, bind 3, side 538 (retskrivning modificeret)
  10. ^ Side 172 i "Danske komponerede bind ca. 1860-1877. Bidrag til en præsentation" af Harald Ilsøe : "... Først fra ca. 1900 tyede Nyt nordisk Forlag og Gyldendal til systematiske reklamekampagner for levering af 'pragtbind' til bøger i subskriptionsserierne 'Frem' og 'Gyldendals Bibliothek', hårdt trængt af de konkurrerende bind efter tegninger af kendte kunstnere, som bogbinderfirmaet Petersen & Petersen havde sat i produktion. ..."
  11. ^ "Fra heftesubskriptionens tid - Konkurrence på bogbind ca. 1899-1912", af forskningsbibliotekar, cand.mag. Harald Ilsøe, side 18
  12. ^ Side 21 i "Fra heftesubskriptionens tid" af Harald Ilsøe
  13. ^ "DS/ISO 11800:2000", "Information og dokumentation. Krav til indbindingsmaterialer og -metoder til bogproduktion" − Standarden drejer sig om "... holdbar hardcover og softcover indbinding fremstillet i kommercielle mængder. "

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Petersen og Petersen: Forlagsbind. En Oversigt. Udgivet af Petersen & Petersen, Kjøbenhavn 1929.
  • Otto Andersen : Boghaandværket, Boghandlerfagskolen, 1954 side 61-67 og 142
  • Harald Ilsøe: Det danske bogomslags historie. København: Det kongelige Bibliotek, 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Bog Stub
Denne bogartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.