G.H. Hardy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
G.H. Hardy

Godfrey Harold Hardy 1.jpg

Personlig information
Født 7. februar 1877 Rediger på Wikidata
Cranleigh Rediger på Wikidata
Død 1. december 1947 (70 år) Rediger på Wikidata
Cambridge Rediger på Wikidata
Gravsted Trinity College Chapel Rediger på Wikidata
Nationalitet England Engelsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Winchester College (1890-1896),
Trinity College (1896-1898),
Cranleigh School (til 1889) Rediger på Wikidata
Elev af E. T. Whittaker Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1910),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1927) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, matematiker, akademiker Rediger på Wikidata
Fagområde Talteori, matematisk analyse Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Oxford (1919-1931), University of Cambridge (1900-1919, 1931-1945) Rediger på Wikidata
Kendte værker Hardy–Littlewood zeta-funktionsformodninger, Hardy-rum, Hardy-felt, Hardy–Littlewoods cirkelmetode, Hardy–Littlewood ulighed med flere Rediger på Wikidata
Påvirket af Camille Jordan Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Chauvenet Prize (1932),
Josiah Willard Gibbs Lectureship (1928),
Fellow of the Royal Society (1910),
Smith's Prize (1901),
Copleymedaljen (1947) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Godfrey Harold Hardy (født 7. februar 1877, død 1. december 1947) var en prominent engelsk matematiker, som er kendt for sit arbejde indenfor talteori og matematisk analyse.

Ikke-matematikere kender ham måske som forfatteren til A Mathematician's Apology fra 1940, hvor han forsvarer, at han brugte sit liv på matematik.

Fra 1914 og frem var han vejleder for den kendte indiske matematiker Srinivasa Ramanujan. Hardy opdagede hurtigt Ramanujans ekstraordinære men uuddanede talent, og Hardy og Ramanujan havde et tæt samarbejde. I et interview blev han spurgt, hvad hans største bidrag til matematikken var, og han svarede straks, at det var hans opdagelse af Ramanujan. Han har kaldt samarbejdet for "den eneste romantiske hændelse i mit liv".

Han havde et langt samarbejde med John Edensor Littlewood.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]