Joseph John Thomson

Joseph John Thomson
Joseph John Thomson
Personlig information
Født	Joseph John Thomson. ; 18. december 1856 ; Cheetham Hill, Storbritannien
Død	30. august 1940 (83 år) ; Cambridge, Storbritannien
Gravsted	Westminster Abbey
Nationalitet	Engelsk
Far	Joseph James Thomson
Mor	Emma Swindells
Søskende	Frederick Vernon Thomson
Ægtefælle	Rose Thomson
Børn	George Paget Thomson,; Joan Paget Thomson
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	University of Manchester,; Trinity College,; University of Cambridge,; Victoria University of Manchester
Elev af	John William Strutt
Medlem af	Internationale Videnskabelige Esperanto-Sammenslutning,; Royal Society (fra 1884),; Kungliga Vetenskapsakademien,; Sovjetunionens videnskabsakademi,; Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, matematiker
Fagområde	Eksperimentalfysik, elektron, elektrisk konduktans, fysik
Arbejdsgiver	University of Cambridge
Elever	Francis William Aston, Daniel Frost Comstock, J. Robert Oppenheimer, William Henry Bragg, Charles Glover Barkla med flere
Kendte værker	Thomsons atommodel
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Faraday Medalje (1925),; Copleymedaljen (1914),; Franklin Medal (1922),; Nobelprisen i fysik (1906),; Albert-medalje (1915) med flere
Nobelpris	Fysik 1906
Underskrift
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Sir Joseph John Thomson (født 18. december 1856 i Cheetham Hill, død 30. august 1940 i Cambridge), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897.^[1] Han fik nobelprisen i fysik i 1906 for sine teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af gassers elektriske ledeevne.^[2]

Thomson blev født i 1856 nær Manchester, England af forældre med skotske rødder. Han studerede på Owen's College i Manchester og senere på Trinity College i Cambridge. I 1884 blev han fysikprofessor. I 1890 blev han gift med Rose Paget, som han fik en søn og en datter med. Blandt hans studenter var Ernest Rutherford, som senere overtog hans professorat.^[3]^[4] Sønnen George Paget Thomson fulgte i sin fars fodspor og modtog i 1937 ligeledes nobelprisen i fysik.^[4]

Thomson påviste i 1913 at grundstoffet neon består af flere forskellige isotoper.^[4]

Referencer

↑ J.J. Thomson, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019
↑ The Nobel Prize in Physics 1906, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019
↑ Sir J.J. Thomson (1856 - 1940), atomicarchive.com, hentet 25. februar 2019
1 2 3 J. J. Thomson, famousscientiests.org, hentet 25. februar 2019

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Joseph John Thomson
Joseph John Thomson på Nobelprize.org (engelsk)
Joseph John Thomson på Notable Names Database (engelsk)

[1] J.J. Thomson, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019

[2] The Nobel Prize in Physics 1906, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019

[3] Sir J.J. Thomson (1856 - 1940), atomicarchive.com, hentet 25. februar 2019

[fs-4] 1 2 3 J. J. Thomson, famousscientiests.org, hentet 25. februar 2019

[1]

[2]

[3]

[4]

v d r Nobelprismodtagere i fysik
1901–1925	Röntgen (1901) Lorentz, Zeeman (1902) Becquerel, P. Curie, M. Curie (1903) Strutt (1904) Lenard (1905) Thomson (1906) Michelson (1907) Lippmann (1908) Marconi, Braun (1909) van der Waals (1910) Wien (1911) Dalén (1912) Onnes (1913) von Laue (1914) W. Bragg, L. Bragg (1915) Uddeltes ikke 1916. Barkla (1917) Planck (1918) Stark (1919) Guillaume (1920) Einstein (1921) N. Bohr (1922) Millikan (1923) Siegbahn (1924) Franck, Hertz (1925)
1926–1950	Perrin (1926) Compton, Wilson (1927) Richardson (1928) Broglie (1929) Raman (1930) Uddeltes ikke 1931. Heisenberg (1932) Schrödinger, Dirac (1933) Uddeltes ikke 1934. Chadwick (1935) Hess, Anderson (1936) Davidsson, Thomson (1937) Fermi (1938) Lawrence (1939) Uddeltes ikke 1940–1942. Stern (1943) Rabi (1944) Pauli (1945) Bridgman (1946) Appleton (1947) Blacket (1948) Yukawa (1949) Powell (1950)
1951–1975	Cockcroft, Walton (1951) Bloch, Purcell (1952) Zernike (1953) Born, Bothe (1954) Lamb, Kusch (1955) Shockley, Bardeen, Brattain (1956) Yang, T. Lee (1957) Tjerenkov, Frank, Tamm (1958) Segrè, Chamberlain (1959) Glaser (1960) Hofstadter, Mössbauer (1961) Landau (1962) Wigner, Goeppert-Mayer, Jensen (1963) Townes, Basov, Prokhorov (1964) Tomonaga, Schwinger, Feynman (1965) Kastler (1966) Bethe (1967) Alvarez (1968) Gell-Mann (1969) Alfvén, Néel (1970) Gabor (1971) Bardeen, Cooper, Schrieffer (1972) Esaki, Giæver, Josephson (1973) Ryle, Hewish (1974) Aa. Bohr, Mottelson, Rainwater (1975)
1976–2000	Richter, Ting (1976) Anderson, Mott, van Vleck (1977) Kapitsa, Penzias, Wilson (1978) Glashow, Salam, Weinberg (1979) Cronin, Fitch (1980) Bloembergen, Schawlow, Siegbahn (1981) Wilson (1982) Chandrasekhar, Fowler (1983) Rubbia, van der Meer (1984) von Klitzing (1985) Ruska, Binning, Rohrer (1986) Bednorz, Müller (1987) Lederman, Schwartz, Steinberger (1988) Ramsey, Dehmelt, Paul (1989) Friedman, Kendall, R. Taylor (1990) de Gennes (1991) Charpak (1992) Hulse, J. Taylor (1993) Brockhouse, Shull (1994) Perl, Reines (1995) D. Lee, Osheroff, Richardson (1996) Chu, Cohen-Tannoudji, Phillips (1997) Laughlin, Störmer, Tsui (1998) Hooft, Veltman (1999) Alfjorov, Kroemer, Kilby (2000)
Fra 2001	Cornell, Ketterlee, Wieman (2001) Davis, Koshiba, Giacconi (2002) Abrikosov, Ginzburg, Legget (2003) Gross, Politzer, Wilczek (2004) Glauber, Hall, Hänsch (2005) Mather, Smooth (2006) Fert, Grünberg (2007) Nambu, Kobayashi, Maskawa (2008) Kao, Boyle, Smith (2009) Geim, Novoselov (2010) Perlmutter, Schmidt, Riess (2011) Wineland, Haroche (2012) Englert, Higgs (2013) Akasaki, Amano, Nakamura (2014) Kajita, McDonald (2015) Thouless, Haldane, Kosterlitz (2016) Weiss, Barish, Thorne (2017) Ashkin, Mourou, Strickland (2018) Mayor, Peebles, Queloz (2019) Penrose, Genzel, Ghez (2020) Parisi, Hasselmann, Manabe (2021) Aspect, Clauser, Zeilinger (2022) Agostini, Krausz, L'Huillier (2023) Hinton, Hopfield (2024) Clarke / Devoret / Martinis (2025)