Thomas Hunt Morgan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Thomas Hunt Morgan

Thomas Hunt Morgan.jpg

Personlig information
Født 25. september 1866Rediger på Wikidata
LexingtonRediger på Wikidata
Død 4. december 1945 (79 år)Rediger på Wikidata
PasadenaRediger på Wikidata
Dødsårsag Akut myokardieinfarktRediger på Wikidata
Ægtefælle Lilian Vaughan Morgan (fra 1904)Rediger på Wikidata
Barn Isabel MorganRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Kentucky (1883-1886),
Johns Hopkins University (1886-1890)Rediger på Wikidata
Elev af William Keith BrooksRediger på Wikidata
Akademisk grad ph.d., Bachelor of ScienceRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1919),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Académie Nationale de Médecine,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, emeritus (fra 1942), genetiker, zoolog, læge, biologiRediger på Wikidata
Fagområde GenetikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver California Institute of Technology (fra 1928), Columbia Universitet (1904-1927), Bryn Mawr College (1891-1904)Rediger på Wikidata
Elever Alfred Sturtevant, Hermann Joseph MullerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Copleymedaljen (1939),
Darwinmedaljen (1924),
Nobelprisen i fysiologi eller medicin (1933)Rediger på Wikidata
Signatur
Thomas Hunt Morgan signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i medicin
1933

Thomas Hunt Morgan (født 25. september 1866 i Lexington, Kentucky, død 5. december 1945 i Pasadena, Californien) var en amerikansk zoolog og genetiker. Han modtog Nobelprisen i medicin 1933 for sin opdagelse af gener og deres placering på kromosomer.

Morgan blev dr.phil. ved Johns Hopkins University, var 1891-1904 professor i biologi ved Bryn Mawr College i Pennsylvania og 1904-1928 professor i eksperimentel zoologi ved Columbia University. 1929 blev han professor ved California Institute of Technology. Morgans største indsats var, at han med bananfluen som forsøgsobjekt formåede at klarlægge faktorkoplingens natur og lagde grunden til kromosomteorien som forklaring på kløvningsforeteelser, ifølge hvilken kromosomernes gener er bærere af arvemassen.[1]

Blandt hans skrifter må fremhæves den sammen med Calvin Blackman Bridges og andre udgivne The mechanism of Mendelian heredity (2. oplag 1923), The physical basis of heredity (1919) og The theory of the gene (1926).[1]

Morgan blev indvalgt i 1927 som udenlandsk medlem af Kungliga Vetenskapsakademien.

Også nogle af Thomas H. Morgans studenter har modtaget Nobelprisen, nemlig George Wells Beadle (1958), Edward B. Lewis (1995) og Hermann Joseph Muller (1946).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Carlquist, Gunnar, red. (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 18. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. Sid. 135 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]