Georges Braque

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georges Braque

Georges Braque, 1908, photograph published in Gelett Burgess, The Wild Men of Paris, Architectural Record, May 1910.jpg

Personlig information
Født 13. maj 1882Rediger på Wikidata
ArgenteuilRediger på Wikidata
Død 31. august 1963 (81 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted Varengeville-sur-MerRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École nationale supérieure des Beaux-ArtsRediger på Wikidata
Medlem af Académie nationale des beaux-arts d'Argentine,
American Academy of Arts and Sciences,
Artists Rights SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, skulptør, gravørRediger på Wikidata
Fagområde StillebenRediger på Wikidata
Kendte værker Houses at l'Estaque[1], La Guitare : « Statue d’épouvante »[2], Mandola[3]Rediger på Wikidata
Bevægelse KubismeRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen (1951),
Antonio-Feltrinelli-prisen (1959)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Georges Braque (13. maj 1882 i Argenteuil, Val-d'Oise, Frankrig31. august 1963 i Paris, Frankrig) var en fransk maler og skulptør. Han og Pablo Picasso grundlagde kubismen.

Braque voksede op i Le Havre i en familie af bygningsmalere og blev selv uddannet maler. Fra ca. 1897 til 1899 fik han aftenundervisning på den lokale kunstskole. Han fik svendebrev som dekorationsmaler i Paris i 1901. Året efter besøgte han Académie Humbert, hvor han var til 1904.

Braques tidlige arbejder var impressionistiske, men hurtigt begyndte han at male i fauvistisk stil. I 1907 udstillede han værker i denne stil i Salon des Indépendants. Han malede bl.a. sammen med Henri Matisse, Raoul Dufy, Othon Friesz og Andre Derain. Han var desuden inspireret af Maurice Vlaminck.

Fra 1908 viste hans billeder en drejning mod geometri og simultanperspektiv. Han gik således imod renæssancens centralperspektivistiske billedkonstruktion og undersøgte nøje lysets betydning for perspektivet samt hvilke maleriske hjælpemidler, kunstneren havde til sin rådighed. Han syntes efterhånden at sætte spørgsmålstegn ved de fleste tidligere 'sandheder': han kunne fremstille en arkitektonisk struktur som en kubus, der blev skyggelagt, sådan at den virkede flad og tredimensionel samtidig. Samarbejdet med Pablo Picasso begyndte i 1909. Han havde søgt svar på de samme problemer og kaldte sin stil for analytisk kubisme. Den var præget af neutrale farver og komplekse former. I 1911 introducerede Braque fragmenter af ord og tal i sine kompositioner, og i 1912 anvendte han avis- og tapetstykker på lærredet og opfandt derved teknikken papier collé, der var forløberen for collagen.

Samarbejdet med Picasso blev afbrudt, da den franske hær blev mobiliseret i 1914 på grund af 1. verdenskrig. I 1917 blev han hårdt såret og vendte tilbage til Normandiet. Han malede mest alene. Hans stil blev efterhånden mere naturalistisk og farverig, ligesom han anvendte flere overfladeteksturer. Han begyndte at sætte menneskelige figurer ind i sine landskaber, og han malede mange stillebenbilleder. I 1948-1956 udarbejdede han en række atelierbilleder, som blev hans sidste højdepunkt. Han fortsatte med at male livet ud og efterlod sig malerier, grafiske arbejder og skulpturer.

Flere af hans værker er udstillet på Statens Museum for Kunst.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.png Artiklen om Georges Braque kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.