Gold Coast (Australien)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gold Coast
Gold Coast summer, Burleigh Heads Beach.jpg
Burleigh Beach med Gold Coasts skyline i baggrunden
Overblik
Land: Australien Australien
Borgmester: Tom Tate
Stat: Queensland
Demografi
Gold Coast: 638.090 (2016)
 - Areal: 414,3 km²
 - Befolkningstæthed: 1540 pr. km²
Tidszone: UTC +10
Oversigtskort

Koordinater: 28°01′0″S 153°24′0″E / 28.01667°S 153.40000°Ø / -28.01667; 153.40000 Gold Coast er den sjettestørste by i Australien og den næststørste i staten Queensland med sine 638.090 indbyggere (2016)[1]. Byen er beliggende 66 kilometer syd-sydøst for Brisbane og lige nord for grænsen til New South Wales.

Området omkring Gold Coast var stort set uden europæiske bosættere, da den opdagelsesrejsende John Oxley gik i land ved Mermaid Beach i 1823. Baglandets røde cedertræer tiltrak mennesker til området midt i det 19. århundrede, men først i 1875 blev Southport grundlagt og fik ry for at være et afsides feriested for velhavere fra Brisbane.

Gold Coast regionen voksede betydeligt efter åbningen af Surfers Paradise hotellet i slutningen af 1920'erne. I 1980'erne boomede området i takt med en kraftigt voksende turisme. I 1994 blev lokalregeringsområdet City of Gold Coast udvidet til at omfatte størstedelen af Gold Coasts metropolområde. City of Gold Coast blev dermed det næststørste lokalregeringsområde målt på indbyggertal i hele Australien efter City of Brisbane.

Byen har tilnavnet Glitter Strip, og er i dag en stor turistdestination med det solrige subtropiske klima, de vidtstrakte surf-strande, en skyline med mange skyskrabere, forlystelsesparker, natteliv og regnskov i baglandet. Gold Coast er centrum for underholdningsindustrien i Australien med TV-produktioner og en større film- og musikindustri. Byen bliver af nogle kaldt "Australiens Hollywood".[2] Gold Coast skal være vært for Commonwealth Games 2018.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Burleigh Heads omkring 1939

Løjtnant James Cook var den første Europæer ved Gold Coast, da han sejlede langs kysten 16. maj 1770 i HMS Endeavour. Kaptajn Matthew Flinders, som kortlagde kysten nord for den nye koloni i New South Wales, sejlede forbi i 1802. Området omkring Gold Coast var stort set uden europæiske bosættere, da den opdagelsesrejsende John Oxley gik i land ved Mermaid Beach i 1823. Stedet fik sit navn, fordi Oxley havde set et skib med navnet Mermaid kort forinden. I 1820'erne og 1830'erne gemte undvegne straffefanger fra Moreton Bay-bosættelsen sig i området. Baglandets røde cedertræer tiltrak mennesker til området midt i det 19. århundrede.

En række små bebyggelser skød op langs kysten og i baglandet. Den vestlige forstad Nerang blev opmålt og grundlagt i 1870 til industri.[4] I 1873 var Burleigh Heads også blevet opmålt og salg af grunde var begyndt.[5] I 1875 blev den lille bebyggelse ved udmundingen af Nerang River, kendt som Nerang Heads eller Nerang Creek Heads, opmålt og omdøbt til Southport med de første grunde til salg with the first land sales scheduled to take place in Beenleigh.[6] Southport fik hurtigt ry som et feriested for velhavere fra Brisbane.

I 1925 åbnede Jim Cavill Surfers Paradise Hotel i Elston. I 1933 blev Elston omdøbt til Surfers Paradise.

Gold Coast blev oprindeligt kaldt South Coast (Sydkysten, fordi det lå syd for Brisbane). Stærkt stigende priser på huse, varer og serviceydelser førte til øgenavnet "Gold Coast" (Guldkysten) fra 1950.[7][8][9][10][11] De lokale anså det i starten for at være nedsættende,[12] men "Gold Coast" blev hurtigt en nem måde at referere til feriområdet mellem Southport og Coolangatta.[13][14][15][16][17] Lokalregeringsområdet Town of South Coast blev dannet ved en sammenlægning af Town of Coolangatta og Town of Southport og kystområderne (som Burleigh Heads) fra Shire of Nerang 17. juni 1949 med det resultat, at hele den nuværende Gold Coast kystlinje lå i ét lokalregeringsområde. Samtidig med at turistindustrien voksede i 1950'erne begyndte lokale forretningsdrivende at bruge Gold Coast i deres navne, og 23. oktober 1958 blev Town of South Coast omdøbt til Town of Gold Coast.[18] Området fik status som "city" mindre end et år senere 16. maj 1959.[19] I 1995 blev Albert Shire indlemmet i City of Gold Coast.

I 2007 overgik Gold Coasts indbyggertal for første gang Newcastle i New South Wales, og blev hermed den sjettestørste by i Australien og den største, der ikke er hovedby i en delstat.[20]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Omkring halvdelen af lokalregeringsområdet City of Gold Coast er dækket af forskellige typer skov. Heriblandt små stykker med næsten urørt regnskov, mangrove-dækkede øer, hedeområder langs kysten og landbrugsland med eukalyptus-skov. Af de fyrretræsplantager, der blev plantet i 1950'erne og 1960'erne af skattemæssige årsager, er der kun få rester tilbage.[21]

Gold Coast ligger i det sydøstlige hjørne af Queensland, syd for delstatshovedbyen Brisbane. Albert River adskiller lokalregeringsområdet fra Logan City, som er en forstad til Brisbane.

Luftfoto af Gold Coasts forstæder: Mermaid Waters (venstre) og Broadbeach Waters (højre)

City of Gold Coast City strækker sig omkring 56 km fra Logan River og South Stradbroke Island i nord til grænsen til New South Wales i syd og fra Stillehavet i øst til foden af bjergkæden Great Dividing Range og Lamington National Park, som er på UNESCO's Verdensarvsliste.[22]

Den sydligste by er Coolangatta med Point Danger og dets fyrtårn. Coolangatta er tvillingeby med Tweed Heads, som ligger på den anden side af grænsen til New South Wales. Det er Queenslands østligste punkt (Point Lookout på øen North Stradbroke er lidt længere mod øst). Fra Coolangatta er der omkring 40 km med feriesteder og surf-strande til forstaden Main Beach i nord og herfra videre på South Stradbroke Island.

Udsigt fra 'Best of All Lookout', Springbrook National Park

Southport og Surfers Paradise udgør Gold Coasts kommercielle center. Den største flod i området er Nerang River. En stor del af landet mellem kyststriben og baglandet var vådområder, som blev afvandet af floden, men sumpene er blevet drænet med et tæt netværk af kanaler (ialt mere end 260 km)[23] og kunstige øer , som er bebygget med dyre huse. Den tæt bebyggede kyststribe ligger på en sandbanke mellem kanalområdet og havet.

Mod vest år lokalregeringsområdet til Great Dividing Range, som her også bliver kaldt Gold Coasts bagland. 206 km2 af bjergkæden udgøres af Lamington National Park, som er på UNESCO's Verdensarvsliste på grunde af dens "enestående geologiske fænomener som skjoldvulkankratre og et stort antal sjældne og truede regnskovsarter".[24] Området er populært blandt vandrere og dagturister.

Gold Coast skyline set fra Burleigh Heads, Queensland

Klima[redigér | redigér wikikode]

Gold Coast har et fugtigt subtropikisk klima (Köppens klimaklassifikation Cfa) med milde vintre og varme, fugtige somre. Byen har en betydelig mængde nedbør om sommeren, hovedsageligt i form af kraftige tordenbyger, som kan præge vejret i op til nogle få uger ad gangen. Vinteren er tør og ganske varm. Det er det behagelig vintervejr, Gold Coast er kendt for. Den laveste temperatur målt ved vejrstationen Gold Coast Seaway er 2,5 °C 19. juli 2007, og den højeste er 40,5 °C 22. februar 2005, men byen sjældent har temperaturer over 35 °C om sommeren og under 5 °C om vinteren.[25] Den gennemsnitlige havtemperatur ved Surfers Paradise svinger fra 21,5 °C i juli og august til 27,1 °C i februar.[26]

Klimadata for Gold Coast Seaway (temperaturer: 1992–2016; nedbør: 1994–2016)
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Rekord maks 38,5 40,5 36,3 33,3 29,4 27,1 26,8 32,4 33,0 36,8 35,5 39,4 40,5
Maks °C 28,7 28,6 27,9 25,9 23,6 21,3 21,1 21,9 23,9 25,4 26,8 27,8 25,24
Min °C 21,8 21,8 20,8 18,3 15,4 13,2 12,0 12,5 14,8 16,9 19,0 20,5 17,25
Rekord min °C 17,2 17,2 13,4 8,9 6,6 3,8 2,5 4,2 7,9 9,5 8,2 14,7 2,5
Nedbør mm 136,6 172,3 108,9 133,0 107,5 119,4 50,1 61,4 44,3 88,6 117,5 136,2 1.275,8
Dage med nedbør 14,2 14,6 15,1 12,0 11,6 10,9 8,5 7,1 8,7 9,8 12,3 12,6 137,4
Source: [27]

Byplan[redigér | redigér wikikode]

Gold Coast Suburbs Map.gif

City of Gold Coast består af 81 forstæder og lokaliteter. Mange af dem er etableret på indvundet land (marskland, mangrove og tidevandsområder). Nogle af forstæderne har udstrakte kanalsystemer. De største forstæder efter indbyggertal er Southport, Upper Coomera, Robina, Surfers Paradise, Labrador, Nerang og Helensvale.

Kanaler[redigér | redigér wikikode]

Boliger ved kanalerne er et særligt kendetegn for Gold Coast. De fleste kanalboliger har pontoner. Gold Coast Seaway, mellem The Spit og South Stradbroke Island, giver både direkte adgang til Stillehavet fra Broadwater og mange af byens kanalboliger. Bølgebrydere på begge sider af Seaway forhindrer, at åbningen ikke sander til. De overvejende sydøstlige vinde medfører en stor transport af sand mod nord. Det er derfor nødvendigt at pumpe sand fra syd til nord under Seaway, hvorefter sandet så kan fortsætte den naturlige proces.[28]

Kanaler og boliger i forstaden Clear Island Waters.

De første kanaler med boliger i Gold Coast blev bygger i 1950'erne, og udbygningen fortsætter i dag. De fleste kanaler er i forbindelse med Nerang River, men der er også nogle længere mod syd ved Tallebudgera Creek og Currumbin Creek og længere mod nord ved Gold Coast Broadwater, South Stradbroke Island, Coomera River og det sydlige Moreton Bay. Blandt de første kanalområder var Florida Gardens og Isle of Capri, som var under konstruktion, da Gold Coast blev ramt af en stormflod i 1954. Kanalerne Harbour Quays og Riverlinks blev færdiggjort i 2007. Der er mere end 890 kilometer med kanaler med over 80.000 indbyggere.

Strande[redigér | redigér wikikode]

City of Gold Coast har 70 kilometer kystlinje med nogle af de mest populære surf-strande i Australien. De mest kendte er South Stradbroke Island, The Spit, Main Beach, Surfers Paradise, Broadbeach, Mermaid Beach, Nobby Beach, Miami, Burleigh Beach, Burleigh Heads, Tallebudgera Beach, Palm Beach, Currumbin Beach, Tugun, Bilinga, Kirra, Coolangatta, Greenmount, Rainbow Bay, Snapper Rocks og Froggies Beach. Duranbah Beach er en af verdens mest kendte surf-strande og opfattes af mange som hørende til Gold Coast, men den ligger lige på den anden side af grænsen til New South Wales i Tweed Shire.

Der er også strande langs mange af Gold Coasts 860 kilometer floder og kanaler. Blandt de mest populære er Southport, Budds Beach, Marine Stadium, Currumbin Alley, Tallebudgera Estuary, Jacobs Well, Jabiru Island, Paradise Point, Harley Park Labrador, Santa Barbara, Boykambil og Evandale Lake.

Livredning og forvaltning af kysten

Gold Coast har Australiens største[29] professionelle livredningstjeneste som sørger for sikkerheden på de mange strande og oplyser om surf sikkerhed i lokalområdet. Queensland Department of Primary Industries står for Queensland Shark Control Program (SCP), som skal beskytte svømmere mod hajer.[30] Hajer fanges med net eller med lokkemad ud for de populære badestrande. Programmet er kontroversielt, da mange hajer bliver dræbt.[31] Hvis hajer, trods SCP, alligevel kommer indenfor synsvidde vil livreddere få alle de badende op af vandet, hvis der er nogen sikkerhedsrisiko.

Gold Coasts strande har flere gange været udsat for alvorlig erosion. I 1967 fjernede 11 cykloner det meste af sandet fra strandene ved Gold Coast. Queensland hyrede derefter ingeniører fra Delft University i Holland til at rådgive om stranderosion. Delft-rapporten[32] blev offentliggjort i 1971 og foreslog en række tiltag for strandene som Gold Coast Seaway,[33] arbejder ved Narrow Neck, som førte til Northern Gold Coast Beach Protection Strategy[34] og forbiføring af sand ved udmundingen af Tweed River.[35] De fleste af Delft-rapportens anbefalinger er realiseret. Tweed River projektet blev færdigt i 2001, og sand pumpes nu under flodens munding.[36]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Statistics, c=AU; o=Commonwealth of Australia; ou=Australian Bureau of (på English). Details – Main Features. Hentet 3. marts 2017. 
  2. ^ The Gold Coast: Australia's Hollywood. Hentet 15. oktober 2017. 
  3. ^ Gold Coast defeats Hambantota to host 2018 Commonwealth Games
  4. ^ "GOVERNMENT NOTIFICATIONS.". The Queenslander (Queensland, Australia) V, (225): s. 9. 28. maj 1870. Hentet 9. maj 2016. 
  5. ^ "Country News, by Mail.". The Queenslander (Queensland, Australia) VIII, (398): s. 10. 20. september 1873. Hentet 9. maj 2016. 
  6. ^ "SIXTY YEARS AGO". The Queenslander (Queensland, Australia): s. 51. 2 May 1935. Hentet 9 May 2016. 
  7. ^ "BEACHES NOW NOT SO GOLDEN BOOM FOR LAND IS EBBING.". Sunday Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 4. 29. oktober 1950. Hentet 21. januar 2015. 
  8. ^ "Talk of the Town.". Sunday Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 24. december 1950. Hentet 21. januar 2015. 
  9. ^ "DAY by DAY.". The Courier-Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 28. august 1951. Hentet 21. januar 2015. 
  10. ^ "DAY by DAY.". The Courier-Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 22. november 1951. Hentet 21. januar 2015. 
  11. ^ "'Can get it-at a price'.". The Courier-Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 26 December 1951. Hentet 21. januar 2015. 
  12. ^ "Don'ts for South Coast 1951-52.". Sunday Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 7. 18. november 1951. Hentet 21. januar 2015. 
  13. ^ "DAY by DAY.". The Courier-Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 14. november 1951. Hentet 21. januar 2015. 
  14. ^ ""Gold Coast" jinks.". The Courier-Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 3. 29. december 1951. Hentet 21. januar 2015. 
  15. ^ "NSW will have own Riviera.". Sunday Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 5. 17. februar 1952. Hentet 21. januar 2015. 
  16. ^ "Day by Day.". The Courier-Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 18. februar 1952. Hentet 21. januar 2015. 
  17. ^ "TALK of the TOWN.". Sunday Mail (Brisbane: National Library of Australia): s. 1. 24. februar 1952. Hentet 21. januar 2015. 
  18. ^ Queensland's Archives. 
  19. ^ Queensland's Archives. 
  20. ^ Gold Coast sixth largest city John McCarthy and Greg Stolz From: The Courier-Mail 11 November 2007
  21. ^ The Gold Coast Transformed. CSIRO Publishing. 2015. ISBN 9781486303298. 
  22. ^ Gondwana Rainforests of Australia. UNESCO. Hentet 13. november 2017. 
  23. ^ Gold Coast City Council – Boating. Goldcoastcity.com.au. 17. juni 2010. Hentet 27. februar 2013. 
  24. ^ UNESCO World Heritage Centre, Central Eastern Rainforest Reserves
  25. ^ Climate statistics for Australian locations: Gold Coast Seaway. Australian Bureau of Meteorology. Hentet 23. januar 2014. 
  26. ^ Gold Coast Sea Temperature. Hentet 22. juli 2016. 
  27. ^ Climate statistics for Australian locations: Gold Coast Seaway. Bureau of Meteorology. Hentet 24. juli 2016. 
  28. ^ The Sand Bypass System. Gold Coast Waterways Authority. Hentet 19. november 2017. 
  29. ^ Gold Coast Lifeguard Services. Goldcoast.qld.gov.au. Hentet 2. juli 2010. 
  30. ^ Queensland Shark Control Program Archived 4 May 2012[Date mismatch] at the Wayback Machine.
  31. ^ Has Queensland really saved lives by killing thousands of sharks?. Brisbane Times. Hentet 17. november 2017. 
  32. ^ Delft Report. Archives.qld.gov.au. 20. maj 2004. Arkiveret fra originalen 27. februar 2011. Hentet 2. juli 2010. 
  33. ^ Gold Coast Seaway Archived 30 August 2006[Date mismatch] at the Wayback Machine.
  34. ^ Northern Gold Coast Beach Protection Strategy. Coastalmanagement.com.au. Arkiveret fra originalen 31. januar 2010. Hentet 2. juli 2010. 
  35. ^ Tweed River Entrance Sand Bypassing Project. Tweedsandbypass.nsw.gov.au. Hentet 2. juli 2010. 
  36. ^ Tweed River entrance sand bypass. Hentet 21. november 2017. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]