Canberra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Canberra
Canberra viewed from Mount Ainslie.jpg
Canberra med det gamle og det nye parlament i midten set fra Mount Ainslie
Overblik
Land: Australien Australien
Stat: Australian Capital Territory
Grundlagt: 12. marts 1913
Demografi
Canberra: 381.488 [1][2] (2013)
 - Areal: 428,6 km²
 - Befolkningstæthed: 814,2 pr. km²
Tidszone: UTC +10
Oversigtskort


Koordinater: 35°18′S 149°07′E / 35.300°S 149.117°Ø / -35.300; 149.117

Canberra er Australiens hovedstad med 381.488 indbyggere (pr. 2013).

I 1901 da Australien blev samlet til et land, planlagde man at bygge byen Canberra. Byen er den eneste større by i Australien, som ikke ligger ved kysten, hvorfor den har langt færre industri– og handelsvirksomheder end andre store australske byer.

I 1927 blev byen hovedstad for Australien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Før den europæiske bosættelse i Australien var området, hvor Canberra senere blev bygget, beboet af indfødte australiere (aboriginere). Antropologen Norman Tindale mener at det primært var Ngunnawal-folket, som holdt til i området, mens Ngarigo-folket levede umiddelbart syd for ACT, Wandandian-folket mod øst, Walgulu-folket også mod syd, Gandangara-folket mod nord og Wiradjuri-folket mod nordvest. Arkæologiske spor efter bosættelser omfatter beboede klippehuler, klippemalerier og indhugninger, gravsteder, lejrsteder, stenbrud, stenredskaber og stensætninger.[3] Fundene tyder på, at området har været beboet i 21.000 år.[4]

Blundells Cottage, bygget omkring 1860,[5] er en af de få bygninger, der er tilbage fra de første hvide bosættelser ved Canberra.

Den europæiske udforskning og bosættelse af området startede allerede i 1820'erne.[6][7][8] Der var fire ekspeditioner mellem 1820 og 1824.[7][8] Den hvide bosættelse startede formentligt i 1823, da kvæghyrder (stockmen), der arbejdede for Joshua John Moore, byggede en gård på det, der i dag er Acton Peninsula ved Burley Griffin-søen.[9] Moore ansøgte formelt om at købe stedet 16. december 1826 og gav ejendommen navnet "Canberry". Et brev til Moore 30. april 1827 gav ham tilladelse til at beholde 1000 acres (405 ha) ved Canberry.[10]

Den europæiske befolkning i området omkring Canberra voksede langsomt gennem det 19. århundrede.[11] Blandt dem var Campbell-familien i "Duntroon".[12] Deres imponerende stenhus er nu officersmesse på Royal Military College, Duntroon.[13] Campbell-familien hjalp andre familier med at bosætte sig mod, at de betalte med deres arbedskraft. Det gjaldt blandt andre familien Southwell i "Weetangera".[14] Andre tidlige bosætterfamilier var de sammengifte Murray og Gibbes, som ejede Yarralumla fra 1830'erne til 1881. Ejendommen er i dag den officielle residens for Australiens generalguvernør.[15]

Den ældste eksisterende offentlige bygning i den indre by er den anglikanske kirke St. John the Baptist i forstaden Reid.[16] Kirken blev indviet i 1845.[17][18] St. Johns kirkegård har de ældste gravsteder i området.[19] Efterhånden som den europæiske tilstedeværelse øgedes, svandt den indfødte befolkning, hovedsageligt på grund af sygdomme som kopper og mæslinger.[20]

Grundlæggelse af en ny hovedstad[redigér | redigér wikikode]

Åbningen af parlamentet i maj 1927.

Forberedelserne til en australsk forbundsstat førte i slutningen af det 19. århundrede også til planer om en ny national hovedstad. [21][22] Lange diskussioner mellem rivalerne Sydney og Melbourne førte ikke til noget resultat,[23] og derfor indgik man et kompromis: den nye hovedstad skulle bygges i New South Wales mindst 100 km fra Sydney,[21] og Melbourne skulle være midlertidigt sæde for parlamentet (uden at blive benævnt "hovedstad"), mens den nye hovedstad blev bygget.[24] Stedet for den nye hovedstad førte til nye diskussioner. Til sidst var der to kandidater: Canberra og Dalgety, som lå tæt på grænsen til Victoria. Avisejeren John Gale rundsendte en pamflet med titlen 'Dalgety or Canberra: Which?' til alle syv statsparlamenter og forbundsparlamentet, hvor han agiterede for Canberra. Efter manges mening var det, sammen med opmålinger udført af statens landmåler Charles Scrivener, afgørende for valget af Canberra.[25] Staten New South Wales afstod området, som til at begynde med blev kaldt Federal Capital Territory, til forbundsstaten.[21] En international konkurrence om hovedstadens byplan blev 24. maj 1911 udskrevet af Department of Home Affairs (indenrigsministeriet).[26] I 1913 blev en byplan, udarbejdet af det amerikanske ægtepar Walter Burley Griffin og Marion Mahony Griffin, kåret som vinder.[27][28] Samme år blev Burley Griffin udnævnt som chef for byggeriet af den nye hovedstad.[29]

Canberra som hovedstad[redigér | redigér wikikode]

Ved en ceremoni på Kurrajong Hill 12. marts 1913 blev byen officielt navngivet af Lady Denman, generalguvernør Lord Denmans kone.[30][31][32][33][34] Stedet er senere blevet til Capital Hill og stedet for det nuværende Parliament House.[35] Canberra Day er i dag hellidag i ACT på den anden mandag i marts som minde om byens grundlæggelse.[20] Efter ceremonien lagde bureaukratiske problemer hindringer for Griffins arbejde.[36] En kongelig kommission afgjorde i 1916, at hans autoritet var blevet undergravet af visse myndighedspersoner.[37] Griffins forhold til de australske myndigheder var anstrengt og manglende bevillinger betød, at da han stoppede i 1920, var kun lidt arbejde blevet udført.[38][39] På det tidspunkt havde Griffin revideret sin plan, overvåget jordarbejdet til de store avenuer[40] og grundlagt Glenloch Cork Plantation.[41]

Forbundsstatens parlament flyttede til Canberra 9. maj 1927 med åbningen af en midlertidig parlamentsbygning (Provisional Parliament House).[42][43] Premierminister Stanley Bruce[44] flyttede officielt ind i The Lodge, som er den australske premierministers bolig, få dage tidligere.[45] Den planlagte udvikling af byen blev forsinket af depressionen i 1930'erne og 2. verdenskrig.[46] Nogle af de planlagte projekter, som to katedraler, en romersk-katolsk og en anglikansk, blev aldrig gennemført.[47]

To af Canberras kendemærker, Parliament House og Old Parliament House (i forgrunden). Commonwealth Place strækker sig langs søen og omfatter den internationale flagparade. Videnskabscenteret Questacon ligger til højre.

Fra 1920 til 1957 arbejdede tre komiteer med planlægning af Canberras udvikling, først Federal Capital Advisory Committee,[48] derefter Federal Capital Commission[49] og til sidst National Capital Planning and Development Committee. De havde kun en rådgivende funktion,[50] og mange beslutninger blev taget uden om dem, hvilket gjorde udbygningen endnu mere ineffektiv.[40]

Den største begivenhed i Canberra op til 2. verdenskrig var den 24. konference arrangeret af ANZAAS, et australsk-new zealandsk naturvidenskabeligt selskab, i januar 1939. Avisen The Canberra Times beskrev det som "en symbolsk beivenhed ... i verdens yngste hovedstads historie". Byen havde ikke indkvarteringsmuligheder til alle 1.250 delegerede, og man måtte lave en teltby ved Molonglo River. En af de fremtrædende talere var H. G. Wells, som var generalguvernør Lord Gowries gæst i en uge. Konferencen faldt sammen med en hedebølge i det sydøstlige Australien, hvor temperaturen i Canberra nåede over 42° C 11. januar. Fredag 13. januar kostede skovbrande 71 mennesker livet i Victoria, og Wells rejste sammen med generalguvernøren rundt i de truede områder.[51]

Umiddelbart efter krigens blev Canberra kritiseret for at ligne en landsby,[52][53] og dens rodede samling af bygninger blev kaldt grim.[54] Canberra blev ofte nedladende beskrevet som "flere forstæder der leder efter en by".[55] Premierminister Robert Menzies[56] anså hovedstadens tilstand for at være en skændsel, og han satte gang i udviklingen af byen. Han fyrede to ministre, som havde ansvaret for Canberras udvikling, fordi han var utilfreds med deres indsats. Menzies var premierminister fra 1949 til 1966, og i løbet af den tid voksede byen hurtigt.[57][58] Befolkningen voksede mere end 50 % for hver 5-års periode fra 1955 to 1975.[58] Flere statsinstitutioner blev flyttet fra Melbourne til Canberra efter krigen[59] og staten byggede nye boliger til de mange nye indbyggere.[60]

National Capital Development Commission (NCDC), som blev oprettet i 1957 fik i modsætning til sine forgængere besluttende myndighed, og den afsluttede fire årtiers diskussioner om den endelige form og design af Lake Burley Griffin—det centrale element i Griffins byplan—og konstruktionen var færdig i 1964 efter fire års arbejde.[61] Færdiggørelsen af søen var grundstenen i udviklingen af Griffins Parliamentary Triangle.[62] Siden søens konstruktion er forskellige statslige bygninger blevet opført langs dens bredder.[63]

Det nyopførte Australian National University blev udvidet,[63] og skulpturer og monumenter blev opført.[64] Et nyt Nationalbibliotek blev opført i 1960. Det blev efterfulgt af en ny højesteretsbygning og kunstmuseet National Gallery.[16][65] De indre forstæder i Canberra Central (ofte kaldt North Canberra og South Canberra) blev yderligere udbygget i 1950'erne,[66] og udvikling af distrikterne Woden Valley og Belconnen begyndte henholdsvis i midten og i slutningen af 1960'erne.[67] Mange af de nye forstæder blev opkaldt efter australske politikere som Barton, Deakin, Reid, Braddon, Curtin, Chifley og Parkes.[68]

Canberra set fra Mount Ainslie med Lake Burley Griffin og Mount Stromlo i baggrunden.

9. maj 1988[69] åbnede en ny og større parlamentsbygning på Capital Hill som del af festlighederne for Australiens 200-års dag,[16][65] og Commonwealth Parliament flyttede dertil fra Provisional Parliament House, som i dag kaldes Old Parliament House.[69]

I December 1988 fik ACT fuldt selvstyre efter en ny lovgivning fra Commonwealth Parliament. Efter det første valg 4. marts 1989[70] blev en forsamling med 17 medlemmer, Legislative Assembly, 11. maj nedsat i midlertidige lokaler på Constitution Avenue i Civic.[71][72] I 1994 flyttede det til permanente lokaler på London Circuit.[72] Det australske arbejderparti, Australian Labor Party, dannede ACTs første regering[73] under ledelse af chief minister Rosemary Follett, som var Australiens første kvindelige regeringsleder.[74]

Dele af Canberra blev ramt af skovbrande 18. januar 2003. Fire mennesker mistede livet, 435 blev såret og mere end 500 boliger brændte. De store forskningsteleskoper på Australian National Universitys Mount Stromlo Observatory gik også tabt.[75]

I hele 2013 blev 100-året for Canberras navngivning fejret med en række arrangementer.[76] 11. marts 2014, på den sidste dag i jubilæumsåret, blev skulpturen Canberra Centenary Column afsløret i City Hill.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Mange indbyggere i Canberra er ansat i statslige ministerier og styrelser, som fx finansministeriet.

Byens primære industri er offentlig administration og sikkerhed, som dækker 29,8% af bruttonationalproduktet i 2011-2012 og beskæftigede 33,9% af Canberras arbejdsstyrke.[77][78] Hovedkontoret for mange australske offentlige afdelinger er placeret i Canberra og Canberra lægger også jord til adskillige faciliteter for det australske forsvar, herunder især Den australske forsvarskommando og HMAS Harman, som er flådens kommunikationscenter, som er ved at blive ændret til et flerbrugers depot, der kan bruges af flere værn.[79]

I maj 2012, var arbejdsløshedsprocenten i Canberra 3,4% hvilket var lavere end den nationale arbejdsløshedsprocent på 5,1%.[80] Som et resultat af den lave arbejdsløshed og en høj andel af privat ansættelse har Canberra den højeste gennemsnitlige indkomst af de australske delstatshovedstæder.[81] Den gennemsnitlige bruttougeløn i Canberra er $1.554,50 sammenlignet med det nationale gennemsnit på $1.345,20 (februar 2012).[82]

Den gennemsnitlige huspris i Canberra var i september 2009 $511.820, hvilket blandt delstatshovedstæder med mindst 100.000 indbyggere kun var lavere end Sydney. Siden 2005 har Canberra overhalet Melbourne and Perth.[83][84]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Shopping ved det ugentlige busdepot marked i Kingston.

Pr. 2011 var befolkningstallet i Canberra 356.586,[85] hvilket var en stigning fra de 323.056 det var ved folketællingen i 2006.[86] Folketællingen i 2011 viste at aboriginal og Torres Strædet-beboere udgjorde 1,4% af ACTs befolkning, mens 28,6% af befolkningen var født i udlandet.[85] Den største gruppe af udenlandsk fødte kom fra Storbritannien (3,7%) og Kina (1,8%).[85]

Sport[redigér | redigér wikikode]

En rugby league kamp på Canberra Stadium

Canberra har en række sportshold, der konkurrerer i nationale og internationale konkurrencer. Derudover er der også en række hold, der konkurrerer i lokale rækker. De bedst kendte hold er Canberra Raiders og Brumbies, der spiller i hhv. rugby league og rugby union. De har begge været mestre i deres ligaer.[87][88] Begge hold spiller deres hjemmekampe på Canberra Stadium,[89] som er byens største stadion, som ligeledes blev brugt til gruppekampe i fodbold under Sommer-OL 2000 og under 2003 Rugby World Cup.[90][91] Byen har også et succesfuldt basketballhold, Canberra Capitals, der har vundet syv ud af de sidste elleve mesterskaber i den nationale kvinderække i basketball.[92] Canberra United FC repræsenterer byen i W-League, den nationale liga for kvindefodbold, hvilken de vandt i 2012.[93]

Turistattraktioner[redigér | redigér wikikode]

I Canberra findes flere museer som informerer om Australiens kultur og historie, for eksempel National Museum of Australia og Australian War Memorial. Præcis som de fleste byer har man også en dyrehave i National Zoo and Aquarium. Men det måske mest kendte er Parliament House, hvor Australiens parlament befinder sig.

I 2013, i forbindelse med 100-året for byens grundlæggelse, skabte kunstneren Patricia Piccinini The Skywhale for at gå imod ryet, som Canberra havde, for at være en kedelig by.[Kilde mangler]

Skulptur placeret i National Museum of Australia

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 3218.0 – Regional Population Growth, Australia, 2012–13: ESTIMATED RESIDENT POPULATION, States and Territories – Greater Capital City Statistical Areas (GCCSAs). Australian Bureau of Statistics. 3. april 2014. Hentet 8. april 2014.  ERP at 30. juni 2013.
  2. ^ 3218.0 – Regional Population Growth, Australia, 2012. Bureau of Statistics. 20. august 2013. Arkiveret fra originalen 12. februar 2014. Hentet 24. januar 2014.  Arkiveret 12. februar 2014.
  3. ^ Gillespie, Lyall (1984). Aborigines of the Canberra Region. Canberra: Wizard (Lyall Gillespie). s. 1–25. ISBN 0-9590255-0-2. 
  4. ^ Flood, J. M.; David, B.; Magee, J.; English, B. (1987), "Birrigai: a Pleistocene site in the south eastern highlands", Archaeology in Oceania, 22: 9–22 
  5. ^ Blundells Cottage. National Capital Authority. Arkiveret fra originalen 1. maj 2013. Hentet 13. maj 2010.  Arkiveret 1. maj 2013.
  6. ^ Canberra – Australia's capital city, Australian Government, 4. februar 2010, arkiveret fra originalen den 12. februar 2014 
  7. ^ a b Fitzgerald 1987, s. 5.
  8. ^ a b Gillespie 1991, ss. 3-8.
  9. ^ Gillespie 1991, s. 9.
  10. ^ "LETTERS.". The Sydney Morning Herald (National Library of Australia): s. 6. 31. januar 1934. Arkiveret fra originalen 28. juli 2013. Hentet 8. oktober 2012. 
  11. ^ Gibbney 1988, s. 48.
  12. ^ Fitzgerald 1987, s. 9.
  13. ^ The Royal Military College, Duntroon. Defence Housing Australia. p. 81. Arkiveret fra originalen 18. marts 2012. Hentet 13. maj 2010.  Arkiveret 18. marts 2012.
  14. ^ Gibbney 1988, ss. 87-95.
  15. ^ Government House. Governor General of Australia. Arkiveret fra originalen 19. juli 2008. Hentet 23. april 2010.  Arkiveret 19. juli 2008.
  16. ^ a b c Sparke 1988, s. 116.
  17. ^ Gillespie 1991, s. 78.
  18. ^ Fitzgerald 1987, s. 17.
  19. ^ Weatherill, David (2007). Church of St John the Baptist Cemetery. The Heraldry & Genealogy Society of Canberra. Arkiveret fra originalen 3. april 2013. Hentet 7. maj 2010.  Arkiveret 3. april 2013.
  20. ^ a b Canberra – Australia's capital city. Department of the Environment, Water, Heritage and the Arts. 4. februar 2010. Arkiveret fra originalen 10. april 2011. Hentet 23. april 2010.  Arkiveret 10. april 2011.
  21. ^ a b c Fitzgerald 1987, s. 92.
  22. ^ Gillespie 1991, ss. 220-230.
  23. ^ Davison, Graeme; Hirst, John; Macintyre, Stuart, eds (1998). The Oxford Companion to Australian History. Oxford University Press. s. 464–465, 662–663. ISBN 9780195535976. 
  24. ^ Wigmore 1971, s. 24.
  25. ^ Fitzgerald 1987, s. 93.
  26. ^ Fitzgerald 1987, s. 100.
  27. ^ Gillespie 1991, s. 178.
  28. ^ Wigmore 1971, ss. 160-166.
  29. ^ Wigmore 1971, s. 63.
  30. ^ Gillespie 1991, s. 303.
  31. ^ "Naming the Federal Capital of Australia", Australian Screen, National Film and Sound Archive, 1913, arkiveret fra originalen den 17. februar 2014 
  32. ^ Fitzgerald 1987, s. 103.
  33. ^ Australian Bureau of Statistics 1963.
  34. ^ View Naming the Federal Capital of Australia. 12. marts 1913. 
  35. ^ Fitzgerald 1987, s. 105.
  36. ^ Wigmore 1971, ss. 70-71.
  37. ^ Fitzgerald 1987, s. 101.
  38. ^ National Capital Development Commission 1988, s. 4.
  39. ^ Wigmore 1971, ss. 69-79.
  40. ^ a b History of the NCA. National Capital Authority. 11. juni 2009. Arkiveret fra originalen 12. februar 2014. Hentet 26. februar 2010.  Arkiveret 12. februar 2014.
  41. ^ Glenloch Cork Oak Plantation. Territory and Municipal Services. Arkiveret fra originalen 21. juli 2008. Hentet 26. februar 2010.  Arkiveret 21. juli 2008.
  42. ^ Fitzgerald 1987, s. 130.
  43. ^ Museum of Australian Democracy at Old Parliament House (12. april 2010). Witness to history: the opening of the Provisional Parliament House in 1927. Museum of Australian Democracy at Old Parliament House. Arkiveret fra originalen 13. maj 2013. 
  44. ^ Wigmore 1971, s. 101.
  45. ^ Ethel Bruce – Stanley Melbourne Bruce – Australia's PMs – Australia's Prime Ministers. National Archives of Australia. Arkiveret fra originalen 11. februar 2014. Hentet 23 April 2010.  Arkiveret 11. februar 2014.
  46. ^ Wigmore 1971, ss. 125-128.
  47. ^ Gibbney 1988, ss. 116-126.
  48. ^ Fitzgerald 1987, s. 115.
  49. ^ Fitzgerald 1987, s. 128.
  50. ^ Wigmore 1971, s. 113.
  51. ^ Stephen Wilks, "The visitation of 1939", The Canberra Times, 29. juni 2000, p. 11
  52. ^ Sparke 1988, s. 6.
  53. ^ Sparke 1988, ss. 1-3.
  54. ^ Sparke 1988, ss. 7-9.
  55. ^ Minty, A. E. (1973). "Lake Burley Griffin, Australia". in Ackermann, William C.; White, Gilbert F.; Worthington, E. B.. Man-Made Lakes: Their Problems and Environmental Effects. American Geophysical Union. s. 804. 
  56. ^ Sparke 1988, s. 30.
  57. ^ Sparke 1988, ss. 31-32.
  58. ^ a b Sparke 1988, ss. 103-104, 145, 188, 323.
  59. ^ Wigmore 1971, ss. 111-120.
  60. ^ Gibbney 1988, ss. 230-242.
  61. ^ Sparke 1988, ss. 130-140.
  62. ^ Sparke 1988, ss. 170-180.
  63. ^ a b National Capital Development Commission 1988, s. 18.
  64. ^ Sparke 1988, ss. 173-174.
  65. ^ a b Fitzgerald 1987, s. 138.
  66. ^ Gibbney 1988, s. 250.
  67. ^ Sparke 1988, s. 180.
  68. ^ Universal Publishers 2007, s. 6.
  69. ^ a b Australian Parliament House – 10 Years On. Australian Broadcasting Corporation. 5. maj 1998. Arkiveret fra originalen 18. april 2010. Hentet 23. april 2010.  Arkiveret 18. april 2010.
  70. ^ Election timetable – 1989 Election. Elections ACT. Arkiveret fra originalen 28. marts 2011. Hentet 23. april 2010.  Arkiveret 28. marts 2011.
  71. ^ Fact sheets. Legislative Assembly for the ACT. Arkiveret fra originalen 29. marts 2013. Hentet 23. april 2010.  Arkiveret 29. marts 2013.
  72. ^ a b Role of the Assembly. Legislative Assembly for the ACT. Hentet 23. april 2010. 
  73. ^ Past election results. Australian Broadcasting Corporation. Hentet 31. januar 2010. 
  74. ^ Jerga, Josh (3. december 2009). "NSW boasts first female leadership team". The Sydney Morning Herald (Fairfax Media). Arkiveret fra originalen 15. maj 2012. Hentet 13. januar 2010. 
  75. ^ Doogan, Maria (December 2006). The Canberra Firestorm: Inquests and inquiry into four deaths and four fires between 8 and 18 January 2003. 1. Canberra: ACT Coroners Court. Hentet 7. juni 2010. 
  76. ^ About the Centenary of Canberra. Centenary of Canberra unit – ACT Government. Hentet 8. februar 2013. 
  77. ^ Gross State Product 2011–12. ACT Government Chief Minister and Treasury Directorate, Economics Branch. 21 November 2012. Arkiveret fra originalen 30 July 2013. Hentet 17 September 2013.  Arkiveret 30 July 2013.
  78. ^ Industry of employment by place of work. ACT Government Chief Minister and Treasury Directorate. 28 June 2013. Hentet 17 September 2013. 
  79. ^ HMAS Harman. Royal Australian Navy. 2008. Hentet 3 April 2013. 
  80. ^ 1367.0 State and Territory Statistical Indicators - Unemplyment rate: ABS. Australian Bureau of Statistics. 12 June 2012. Hentet 6 July 2012. 
  81. ^ ACT Stats, 2005. Australian Bureau of Statistics. 12 September 2005. Hentet 13 May 2010. 
  82. ^ Full-1367.0 State and Territory Statistical Indicators, 2012 - Average Weekly Earnings. Australian Bureau of Statistics. 22 May 2012. Hentet 6 July 2012. 
  83. ^ Janda, Michael (29 October 2009). House prices surge as rate hike looms. Australian Broadcasting Corporation. Hentet 13 May 2010. 
  84. ^ It’s official: the property market has cooled. Real Estate Institute of Australia. 9 September 2010. Arkiveret fra originalen 19 July 2008. Hentet 7 June 2010.  Arkiveret 19 July 2008.
  85. ^ a b c 2011 Census Quick Stats: Australian Capital Territory. Australian Bureau of Statistics. Arkiveret fra originalen 9 May 2013. Hentet 17 September 2013.  Arkiveret 9 May 2013.
  86. ^ www.abs.gov.au
  87. ^ Brumbies Crowned Super 12 Champions.. Irish Rugby. 22 May 2004. Arkiveret fra originalen 13 October 2007. Hentet 8 October 2007. 
  88. ^ Premiership Records.. Canberra Raiders. Hentet 22 February 2009. 
  89. ^ Canberra Stadium. Australian Institute of Sport. Hentet 8 October 2007. 
  90. ^ Sydney 2000:Football. Australian Broadcasting Corporation. 1999. Arkiveret fra originalen 3 August 2007. Hentet 8 October 2007. 
  91. ^ Complete draw for 2003 Rugby World Cup. Australian Broadcasting Corporation. 2003. Hentet 8 October 2007. 
  92. ^ Caps take WNBL championship. Australian Broadcasting Corporation. 17 February 2007. Hentet 8 October 2007. 
  93. ^ Canberra downs Roar to clinch W-League title. Australian Broadcasting Corporation. 31 January 2012. Hentet 3 February 2012. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]