Golem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En illustration af en Golem.

En Golem er en mytisk skikkelse, der oftest ses som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevægelighed. Golemmer menes at have jødisk oprindelse, hvilket især ses af at enhver golem traditionelt menes at få sin livskraft fra de hellige ord, der ridses i dens pande eller placeres på pergament inde i dens hoved. Figuren er blevet adapteret af fantasygenren og optræder f.eks. i mange moderne bøger, rollespil, film og har f.eks. optrådt i et The Simpsons afsnit. Der bliver henvist til figuren i Inglourious Basterds. Golem er altid stum.

Golem indgår som et baggrundstema i Gustav Meyrinks roman af samme navn, der foregår i Prag. Figuren er desuden titelfigur i Paul Wegener og Carl Boeses stumfilm Golem fra 1920, hvor det kunstige menneske kommer ud af kontrol og forårsager mange ulykker.

En historie fra Prag fortæller, at Golem fra Prag blev skabt af rabbi Löw som beskyttelse mod kristne forbrydere, der ville hænge jøderne i ghettoen op på et mord på et kristent barn, ”Blodløgnen”. Figuren blev formet af ler, fik en seddel med en besværgelse anbragt under tungen, og blev manet til live af Löw og andre rabbinere. Det er omstridt, om historien er særlig gammel, idet den først kendes nedskrevet fra 1834 [1][2].

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. [1]. Goethe Universität Frankfurt Am Main, freeman-Sammlung Universitätsbibliotheck. (2011-03-03). Retrieved on 2011-09-23.
  2. Kohn, J. S., Der jüdische Gil Blas, Leipzig, 1834, p.20