Spring til indhold

Grethe Fenger Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Grethe Fenger Møller (født 6. november 1941Frederiksberg), er fuldmægtig og tidligere folketingsmedlem og arbejdsminister, valgt for Det Konservative Folkeparti.

Grethe Fenger Møller blev uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1969, hvorefter hun blev ansat i Socialministeriet. I 1977 blev hun valgt til Folketinget, og karrieren toppede, da hun 10. september 1982 blev arbejdsminister i Regeringen Poul Schlüter I. Posten besad hun til 12. marts 1986. Den politiske karriere endte som følge af Tamilsagen. Som led i sagen blev Grethe Fenger Møller 13. september 1995 idømt 60 dages betinget fængsel for falsk vidneforklaring. Inden da havde hun fået ophævet sin parlamentariske immunitet i 1993.[1]

Grethe Fenger Møller var fra 1974 til 1981 formand for Dansk Kvindesamfund.

Efter hun forlod Folketinget ved valget i 1994, hvor hun ikke genopstillede, arbejdede hun som fuldmægtig i Socialministeriets internationale afdeling indtil 2008, hvor hun gik på pension.

Referencer

  1. ^ "Folketingets synderegister", BT.dk, 21. oktober 2004.

Kilder


DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker