Grethe Fenger Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grethe Fenger Møller
Født 6. november 1941 (82 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk parti Det Konservative Folkeparti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Marie Kruses Skole (til 1961),
Københavns Universitet (til 1969) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Grethe Fenger MøllerFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Grethe Fenger Møller (født 6. november 1941Frederiksberg) er en dansk jurist og politiker fra Det Konservative Folkeparti. Hun var arbejdsminister i Firkløverregeringen.

Uddannelse og arbejde[redigér | rediger kildetekst]

Grethe Fenger Møller blev student fra Marie Kruses Skole i 1961 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1969, hvorefter hun blev ansat i Socialministeriet.

Politisk karriere[redigér | rediger kildetekst]

Fenger Møller blev medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i 1974, hvor hun var rådmand i et par omgange og formand for flere udvalg.

I 1977 blev hun valgt til Folketinget, og karrieren toppede, da hun 10. september 1982 blev arbejdsminister i Regeringen Poul Schlüter I. Posten besad hun indtil 12. marts 1986, hvorefter hun i et år var sit partis politisk ordfører.

Hendes politiske karriere endte som følge af Tamilsagen. Som led i sagen blev Grethe Fenger Møller 13. september 1995 idømt 60 dages betinget fængsel for falsk vidneforklaring. Inden da havde hun fået ophævet sin parlamentariske immunitet i 1993.[1]

Fenger Møller genopstillede ikke ved kommunalvalget 1993 og folketingsvalget 1994. Hun vendte derefter tilbage til sin stilling i Socialministeriet, hvor hun var fuldmægtig i ministeriets internationale afdeling indtil hun gik på pension i 2008.

Grethe Fenger Møller var fra 1974 til 1981 formand for Dansk Kvindesamfund.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Folketingets synderegister", BT.dk, 21. oktober 2004.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker