Gunnar "Nu" Hansen

Gunnar "Nu" Hansen
Gunnar "Nu" Hansen
Født	20. oktober 1905; Nørrebro, København, Danmark
Død	5. januar 1993 (87 år); København, Danmark
Gravsted	Holmens Kirkegård
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Tv-skuespiller, filmskuespiller, sportskribent, journalist, tegnefilmsdubber, filminstruktør, manuskriptforfatter, sportskommentator, filmmanuskriptforfatter
Kendt for	sportsjournalistik i Danmarks Radio
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Olympiska orden i brons (1977),; Sportens Hall of Fame (1993)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Gunnar Hansen.

Gunnar Valdemar Hansen eller Gunnar "Nu" Hansen (født 20. oktober 1905 i København, død 5. januar 1993 smst) var en dansk sportsjournalist, kendt for sit mangeårige virke hos Danmarks Radio.

Liv og karriere

Gunnar voksede op på Nørrebro i København, som søn af Niels Peder Hansen (1878-1926) og Kersti Pehrson (1880-1941).^[3] Han kom i journalistlære og blev i 1925 ansat ved Dagbladet København, og var derefter ved forskellige aviser, inden han i 1935 blev ansat ved Danmarks Radio. Året inden var han blevet gift med damefrisøren Elly Gerda Rasmussen. Efter sin ansættelse ved DR gjorde han sig berømt i Danmark ved sin reportage fra de Olympiske lege i Berlin i 1936, hvor han refererede fra blandt andet svømmekonkurrencerne med "lille henrivende Inge".

Gunnar Hansen påtog sig også opgaver for det private erhvervsliv, blandt andet indtalingen af ugerevyen Politikens filmjournal, der blev produceret i årene 1949-1954 og rapporterede om begivenheder i Danmark og i udlandet.^[4] Han indtalte eksempelvis speaken til reportagen Kaptajn Carlsens kamp for "Flying Enterprise" om Kaptajn Kurt Carlsens forsøg på at redde det skæve skib Flying Enterprise omkring jul/nytår 1951.

Han er også kendt for at have indtalt rollen som banekommentatoren på racerbanen i den danske version af den norske animationsfilm, Bjergkøbing Grand Prix fra 1975.^{[kilde mangler]}

Det blev som referent fra det danske fodboldlandsholds kampe i Danmark og udlandet, at han gjorde sig særligt bemærket. Fordi hans hjerte især bankede for fodbolden, som han selv som ung aktivt dyrkede, måske fordi fodbolden dengang var nationalsporten, og Gunnar "Nu" kunne fortælle levende om det rød-hvide dannebrogsflag, der strålede om kap med solen på en blå himmel og en grøn bane.^{[kilde mangler]}

Senere blev han redaktør for TV Sporten, hvor hans levende tale dog blev noget begrænset af det nye medie, hvor billederne talte deres eget tavse sprog.^{[kilde mangler]} Han var i mange år ansat i Danmarks Radio, som han forlod i 1976 efter 41 år.