Guns N' Roses

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 18:35 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Guns N' Roses
Information
Oprindelse Los Angeles, Californien
USA USA
Genre Hard Rock
Folk rock
Aktive år 1985 – nu
Pladeselskab Geffen Records
Black Frog
Associeret med Velvet Revolver
Hollywood Rose
L.A. Guns
Slash's Snakepit
Medlemmer W. Axl Rose
Dizzy Reed
Ron "Bumblefoot" Thal
DJ Ashba
Richard Fortus
Tommy Stinson
Frank Ferrer
Chris Pitman
Tidligere medlemmer Izzy Stradlin
Duff "Rose" McKagan
Tracii Guns
Slash
Rob Gardner
Steven Adler
Matt Sorum
Gilby Clarke
Ole Beich
Påvirket af Hanoi Rocks
Aerosmith
Nazareth
AC/DC
Black Sabbath
Led Zeppelin
Iggy Pop
The Misfits
Alice Cooper
Sex Pistols
Johnny Thunders
The Rolling Stones
The Beatles
Bob Dylan
Eksterne henvisninger
gunsnroses.com

Guns N' Roses er et amerikansk hardrock-band, der har udgivet hitsingler såsom: Welcome to the Jungle, Sweet Child o' Mine, Paradise City, You Could be Mine, Don't Cry, November Rain og Estranged

Historie

Stiftelse (1985)

Bandet blev stiftet i Los Angeles, Californien den 6. Juni 1985 af Hollywood Rose-medlemmerne Axl Rose (vokal) og Izzy Stradlin (rytmeguitar), samt af L.A. Guns-medlemmerne Tracii Guns (lead guitar), danskeren Ole Beich (bas) og Rob Gardner (trommer). Bandets navn blev skabt som en kombination af de to bandnavne. Kort efter formationen forlod Beich bandet grundet af uenigheder med Axl og blev erstattet af Duff McKagan. På Duffs' intiativ blev en tour booket fra Sacramento i Californien til McKagans hjemby Seattle. Da Tracii og Rob i sidste øjeblik bestemte sig for, at de ikke havde lyst til at deltage i touren blev de erstattet af Slash og Steven Adler, som begge tidligere havde spillet sammen med Izzy og Axl i Hollywood Rose og Duff i deres eget band Road Crew. Det nye band havde kun tre dage til at øve før de skulle ud på den såkaldte "Hell Tour". De blev ikke vel modtaget ved deres første koncerter, men i et interview erklærede Slash: "Den Seattle-tur var hvad der virkelig rystede bandet sammen og etablerede den gode kemi."

Bandet fortsatte med at kalde sig Guns N' Roses, selv efter Tracii Guns' afsked, fordi de ikke kunne finde på et navn der lød bedre. Blandt de foreslåede alternative navne var: "Heads of Amazon" og "AIDS" .

Appetite for Destruction og G N' R Lies (1986–1990)

Guns N' Roses udgav i 1987 deres debutalbum Appetite for Destruction, som umiddelbart efter udgivelsen ikke solgte stort. Først efter et helt års promovering med koncerter over alt i USA, var albummet pludselig nr. 1 på Billboards top 100. Albummet er i dag et af de bedst sælgende debutalbums i verdenen nogensinde. Albummet sparkede Guns N Roses ind på alle hitlister verden over. Bandet bestod på dette tidspunkt af forsanger Axl Rose (født William Bruce Rose Jr., men opvokset som William Bruce Bailey), leadguitaristen Slash (født Saul Hudson), bassisten Duff Rose McKagan (født Michael McKagan), rytmeguitaristen Izzy Stradlin (født Jeff Isabelle) og trommeslageren Steven Adler, der havde tilnavnet "popcorn" grundet både sin frisure og sin trommestil.

I 1988 udgav bandet albummet G N' R Lies, hvilket var meget kontroversiel på grund af sangen "One In A Million" som omhandler homoseksuelle,AIDS og racisme. Sangen mødte også modstand, fordi Axl i sangen brugte ordene "Nigger" og "Fagget"(Bøsse).

Det er blevet sagt, at Guns N' Roses i denne periode bragte en rebelskhed tilbage i Rock N' Roll, som man ikke havde set siden de tidlige Rolling Stones.

Use Your Illusion, Tour, "The Spaghetti Incident?" og Opbrud (1990–1999)

I 1991 kom opfølgerne til Appetite for Destruction, da bandet udgav to albums på samme dag – Use Your Illusion I og Use Your Illusion II. Pladerne blev begge økonomisk succesfulde, og fik god rotation på verdens forskellige musik programmer, ikke mindst MTV såvel som i radioen. Bandet fik på dette tidspunkt skiftet lidt ud i besætningen. Trommeslageren Steven Adler var blevet fyret angiveligt fordi hans narkomisbrug tog overhånd og blev skiftet ud med Matt Sorum (tidligere trommeslager i The Cult) , desuden var bandet blevet udvidet med keyboardspilleren Dizzy Reed.

Et par måneder før udgivelsen Use Your Illusion albumsne, begyndte bandet Use Your Illusion touren, der var en af de længste tours i rockhistorien, hvor bandet havde 192 shows i 27 lande, fra den 24 maj 1991 til den 17 Juli 1993. Touren er blevet meget berygtet, pga. mange optøjer omkring showsne, f.eks. begrundet af sen start og hurtig afslutning, fordi Axl følte sig utilpas. Midt i touren forlod Izzy bandet og blev erstattet af Gilby Clarke (tidligere Kill For Thrills). Et eksempel på optøjerne er "St. Louis Riot", der er opkaldt efter et show i 1991, hvor Axl havde set, at en tilskuer stod med et videokamera og filmede showet. Axl prøvede, at få security-mændene til at stoppe filmeren, men de sagde blot, at de ikke kunne gøre noget ved det. Rasende over dette sprang Axl ud imellem tilskuerne og slog filmeren i hovedet. Efter at security-mændene havde trukket Axl op på scenen igen sagde han til publikum: "Well... Thanks to the lame-ass security, I'm going home." Hvorpå han kylede microfonen i gulvet og forlod scenen. Den aften smadrede det skuffede publikum hele salen og alt udstyret. Axl blev sagsøgt og kendt skyldig for skaden.

Bandets femte og sidste album med medlemmerne Slash, Duff og Matt var "The Spaghetti Incident?", som var et album udelukkende bestående af coversange. Albummet blev en salgsmæssig skuffelse formentlig pga. at bandet ikke rigtig havde promotet albummet med andet end én enkelt musikvideo (Since I don't have You) og nogle få singler, og at bandet ikke havde rigtig havde spillet sangene fra albummet på tour (med undtagelse af "Attitude"). Dette var det eneste album Gilby indspillede med Guns N' Roses.

Efter The Spaghetti Incident? forlod næsten alle medlemmer bandet, grundet af uenigheder med Axl. Dog blev Guns N' Roses videreført af Axl Rose, selvom alle de andre medlemmer, med undtagelse af Dizzy Reed, var blev blevet skiftet ud.

Chinese Democracy, Tour og Velvet Revolver (1999–nu)

Det "nye" Guns N' Roses brugte mange år på at lave deres nye album "Chinese Democracy" færdigt. Det blev forsinket mange gange, og blev først udgivet i november 2008. Rolling Stone har kåret pladen som en af de 20 mest undervurderende plader i musikhistorien. Rolling Stone kvitterede med 4 ud af 5 stjerne og kaldte albummet for: Nyskabende, revolutionerende og yderst originalt.

I slutningen af 2009 ansatte bandet guitaristen DJ Ashba. Det kan vurderes, at Ashba's spillestil er noget af det nærmeste man kan komme på Slash', både i lyd og teknik. Mange kritikere mente inden Ashba's indtræden, at bandet ville få svært ved at holde niveauet.

Guns N' Roses startede deres Chinese Democracy World Tour i 2001-2002 og genoptog den i 2006-2007. Senest er touren genopstartet igen i December 2009. Det nye ben af touren er planlagt til at vare i 2 år. Det nye ben har indtil videre fået fantastiske anmeldelser og fans verden over jubler og kalder Ashbas indtræden "They are back!"

I forbindelse med verdensturnéen spillede bandet i Gigantium, Aalborg den 14. juni 2010. Showet fik gode anmeldelser, bl.a. gav magasinet Gaffa det 5 ud af 6 stjerner og konstaterede, at det var "En musikalsk og psykologisk sejr for Axl Rose og co."[1]

De tidligere medlemmer af bandet Slash, Duff McKagan og Matt Sorum gik i starten af det nye årtusiende sammen med den tidligere forsanger fra Stone Temple Pilots Scott Weiland og dannede bandet Velvet Revolver. De udgav i 2004 albumet "Contraband". I juli 2007 udgav Velvet Revolver deres andet album "Libertad". Weiland blev fyret fra bandet i 2008. For tiden holder bandet pause på ubestemt tid, mens de leder efter en ny sanger, dog er alle medlemmerne stadig beskæftigede i diverse andre projekter.

Diskografi

Soundtracks

Guns N' Roses har leveret musik til film bl.a. nummeret "Welcome to the Jungle" til "Dirty Harry og dødspillet" og "You Could Be Mine" til "Terminator 2".

Fodnoter

Forum koncert 1991 Gentofte koncert 1993

Eksterne henvisninger