Hørby (Frederikshavn Kommune)
| Hørby | |
|---|---|
 Hørby hotel | |
| Overblik | |
| Land |
 Danmark |
| Region | Region Nordjylland |
| Kommune | Frederikshavn Kommune |
| Sogn | Hørby Sogn |
| Postnr. | 9300 Sæby |
| Demografi | |
| Hørby by | 403[1] (2023) |
| Kommunen | 58.864[1] (2023) |
| - Areal | 648,6 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.hoerby-bynet.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Hørby Hørbys beliggenhed 57°19′22″N 10°22′57″Ø / 57.32278°N 10.38250°Ø | |
For alternative betydninger, se Hørby. (Se også artikler, som begynder med Hørby)
Hørby er en bebyggelse bestående af en tidligere landsby og en tidligere stationsby i det østlige Vendsyssel med 403 indbyggere (2023)[1]. Hørby er beliggende 10 kilometer vest for Sæby og 4 kilometer nordvest for Syvsten.
Landsbyen ligger i Region Nordjylland og hører under Frederikshavn Kommune. Hørby er beliggende i Hørby Sogn.
Om byen[redigér | rediger kildetekst]
Hørby er kendt for efterskolen Hørby Efterskole. I landsbyen findes idrætsforening, skole, dagligvarebutikker, med mere.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Der, hvor Hørby Stationsby kom til at ligge, lå i 1682 landsbyen Estrup. Denne bestod af 9 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 227,1 tønder land skyldsat til 32,99 tønder hartkorn.[2] Estrup blev på det nærmest opløst ved udskiftningen således, at området bestod af spredte enkeltgårde, da jernbanen blev anlagt.
Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "I Sognet den enligt beliggende Hørby Kirke og Hørby (Vester- og Øster-H.), Gde. og Huse, med Skole og Friskole („Godthaab“), Andelsmejeri og Jærnbanestation, den sidste ved den ved Hjørringvejen liggende Risgaard, hvor der 1899 er opf. en Folkehøjskole."[3] Hørby kirke og huse lå spredt nord for åen, men station og folkehøjskole lå syd for.
Hørby Station var 1899-1968 station på Sæbybanen (Aalborg Privatbaner) og 1913-1953 endestation på Hjørring-Hørby Jernbane (Hjørring Privatbaner). Stationen blev lagt på bar mark ca 2 km sydøst for Hørby Kirke. Imidlertid opstod der hurtigt en mindre stationsby med skole (Estrup skole), teknisk skole (Hørby Håndværkerskole). missionshus (opført 1897), købmandshandel, Risgård brugsforening, Hørby låne- og sparekasse (oprettet 1919, 31. marts 1921 var indskudet 73.860 kr, reservefond 7348 kr.), Risgaard Andelsmejeri oprettet 1907, kro, maskinværksted, jernbanestation og postekspedition.[4] I 1916 havde stationsbyen 315 indbyggere fordelt på 58 ejendomme.[5]
Gennem det meste af sin eksistens var stationsbyen stagnerende: 325 indbyggere i 1921, 324 i 1925, 372 i 1930, 383 i 1935, 374 i 1940, 409 i 1945, 456 i 1950, 462 i 1955, 496 i 1960[6] og 488 i 1965.[7] I 1930 var erhvervssammensætningen: 98 levede af landbrug, 114 af industri og håndværk, 43 af handel, 22 af transport, 19 af immateriel virksomhed, 45 af husgerning, 26 var ude af erhverv og 5 havde ikke angivet oplysninger.[8] Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation. Måske har Dybvad stationsby ca. 5 km syd for bidraget til at stække udviklingen.
Senere blev oprettet et kommunekontor og anlagt et alderdomshjem i byen.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Pedersen, s. 306
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 101
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
- ^ Folketælling 1916, s. 72
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22
- ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om geografi i Frederikshavn Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|
Thorshøj | Stenhøj | Understed |
|
|
Sæby | |||
 Hørby 
| ||||
| ||||
| Dybvad | Syvsten |