H5N1
| H5N1 | |
|---|---|
H5N1 i mikroskop | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Vira (Virus) |
| (urangeret) | Gruppe V (-ssRNA) |
| Familie | Orthomyxoviridae |
| Slægt | Influenzavirus A |
| Art | aviær influenza A (H5N1) virus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
H5N1 er en influenzavirus der forårsager fugleinfluenza og har været skyld i en lang række dødsfald blandt mennesker i forskellige asiatiske lande. Den er også blevet fundet i døde fugle i mange europæiske lande.
Virussen spredes typisk rundt i verden ved hjælp af trækfugle, hvorefter de så smitter de lokale fugle. Mennesker smittes typisk kun hvis de har haft stor kontakt med smittede fugle.[1] [2]
H5N1 blev først påvist hos tamgæs i Kina i 1997, og den har siden spredt sig vidt over alle kontinenter via trækfugle og diversificeret sig i forskellige genetiske grupper eller klader. Virussen har spredt sig til et stort antal fugle- og pattedyrarter over hele kloden og er i 2025 årsag til en reel pandemi i dyrenes verden.[3]
2025
[redigér | rediger kildetekst]I 2025 er H5N1-virusinfektioner spredt sig til bl.a. USA, hvor snesevis af pattedyrarter, herunder katte (både vilde og husdyr), vaskebjørne, bjørne og søløver. I mindst et år har H5N1 inficeret malkekvæg, som ellers ikke har været kendt for at være modtagelige for denne type influenza. I nogle køer har det haft varige effekter, reduceret mælkeproduktionen og øget odds for spontane aborter. 67 amerikanere er blevet inficeret og en person er afgået ved døden. Også en 13-årig pige i Canada er afgået ved døden. Begge var inficeret med en ny type H5N1 som nu er almindelig i vilde fugle i Amerika.[4]
2006
[redigér | rediger kildetekst]En verdensomspændende H5N1 bredte sig i 2006 som kostede tæt på 500 mennesker livet.[2]
En musvåge blev 16. marts 2006 bekræftet af Danmarks Fødevareforskning som værende bærer af denne farlige variant. Dette er det første tilfælde af fugleinfluenza i Danmark. 2 dage senere konstateres Danmarks andet tilfælde af fugleinfluenza, i troldænder, fundet døde drivende rundt ved lystbådehavnen i Ærøskøbing på Ærø.
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
| Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |