Hald Hovedgård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hald Hovedgård
Hald Hovedgard 2014-06-07 edited.jpg
Region Region Midtjylland
Kommune efter 2007 Viborg Kommune
Sogn Dollerup Sogn
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hald Hovedgaard, ofte bare kaldt Hald, er en gammel herregård der ligger ved Hald sø i Dollerup Sogn ved Viborg. Det Hald, der i dag ligger ved Dollerup Bakker, er det femte Hald, man kender. I forskellige perioder har borge af forskellig karakter ligget i terrænet omkring det nuværende Hald.

Ældre historie[redigér | redigér wikikode]

Hald som Peder Hansen Resen viste det i 1600-tallet. Det ældste voldsted er ved nr. 10 midt på tegningen, og Niels Bugges Hald er i nederste højre hjørne (nr. 13). Biskop Friis' borg er den store ved søen. Nr. 14 foroven til venstre viser slotsmøllen og nr. 11 forneden ladegården.

Det første Hald kaldet "Brattingsborg" var en borg af castrum-curia-typen antagelig fra den tidlige middelalder. De to borgbanker er bevaret.

Det andet Hald er Niels Bugges Hald, også kaldet Gammelhald. Det lå på en delvis kunstig ø – nu halvø – ud for den nuværende Niels Bugges Kro. Niels Bugge var en oprørsk herremand og en af sin tids rigeste godsbesiddere. Han vovede at sætte sig op mod kong Valdemar Atterdag. De vildtbanesten fra Alheden, der står ved indkørslen til Hald, kaldes Niels Bugges hugtænder, men har intet med ham at gøre.

Hald Ruin – Det tredje Hald[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hald Ruin
Parti fra det tredje Hald, Bispens Hald.

Det tredje Hald blev bygget på en lille halvø i Hald sø af biskop Jørgen Friis fra Viborg. Denne borgs mægtige volde ses endnu, og her findes betydelige bygningsrester samt et rekonstrueret tårn, der dog ikke er ført op i fuld højde. I slutningen af 1600-tallet tilhørte denne borg den jødiske købmandsfamilie de Lima fra Hamborg.

Det fjerde og femte Hald[redigér | redigér wikikode]

Det fjerde Hald var en firefløjet bindingsværksgård, som opførtes 1703 af general Gregers Daa. Den lå i parken til den nuværende hovedbygning og er nu helt forsvundet.

Det femte og nuværende Hald blev bygget ca. 1787 af landsdommer og kammerherre Frederich Schinkel, der var herremand på Hald 1750-1794. Det besynderlige er, at bygningen, da den blev bygget, kun fungerede som portbygning til det fjerde Hald. Resterne af portbuen og frontispicen over den tidligere portåbning ses tydeligt. Til den ene side var der vognremise og til den anden side nogle beboelsesrum, som Schinkel kaldte sommerstuer. Det vides ikke, om Frederich Schinkel havde planer om en yderligere udbygning. Først da tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg købte Hald i 1798, blev den nuværende hovedbygning indrettet til beboelse.

Hald Hovedgaard omkring år 1900. Hovedbygningen med sit brede tårn var ved opførelsen kun beregnet som remise- og portfløj med gennemkørsel i midten til parken og gårdspladsen.

Hald har været i offentlig eje flere gange. Kronen har ejet gården tre gange. Siden har staten været ejer af Hald to gange, sidst fra 1948, da ejeren måtte sælge ejendommen efter en værnemagerdom. Ejeren var ikke landmand og kunne derfor ikke være ejer af et landbrug. Han installerede derfor sin gamle far, som var husmand, som formel ejer. ("husmanden der blev greve på Hald").

Danmarks Internationale Studenterkomité (DIS) lejede Hald Hovedgaard fra 1953 til 1974 og drev Internationalt Studentercenter Hald, der om sommeren var studenterhostel og om vinteren rummede forskellig kursusvirksomhed.

Hald i dag[redigér | redigér wikikode]

De fredede herregårdsbygninger har fra 1975 været hjemsted for "Den selvejende Institution Hald". Den er "et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. af forlægger K.E. Hermann (Forlaget Arena) og forfatteren, museumsleder Peter Seeberg. Institutionen blev først af gavn og i 2002 af navn til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold[1].

Det Danske Forfatter- og Oversættercenter er et lille kulturelt kursuscenter og arrangør af mange offentlige litterære arrangementer som de litterære folkekøkkener og St. Bogdag på Hald (www.storebogdag.dk).

Hald Hovedgaard blev også i 1975 hjemsted for K. E. Hermanns Arena, Forfatternes Forlag, den litterære institution uss og Arkiv for Ny Litteratur med forfatteren Peter Seebergs arkiv og Arenas forlagsarkiv (se www.arkivetpaahald.dk).

Haldladen ved Hald Hovedgaard, som stammer fra midten af 1700-tallet, indeholder en i 2008 nyrenoveret udstilling om områdets geografi, biologi, historie m.m.

De øvrige avlsbygninger, som er af nyere dato, huser en naturskole samt et pilgrimsherberg.

Godset råder over ca. 973 hektar jord, som bortset fra skoven bliver drevet som økologisk landbrug af Naturstyrelsen.

Ejere af Hald[redigér | redigér wikikode]

  • (1230) Hr. Woghen
  • (1300-1328) Ludvig Albertsen Eberstin
  • (1328) Margrethe Ludvigsdatter Eberstin
  • (1328-1346) Peder Ludvigsen Eberstin
  • (1346-1359) Niels Bugge Nielsen
  • (1359) Elisabeth Nielsdatter
  • (1359-1370) Gotskalk Skarpenberg
  • (1370-1387) Timme Limbek
  • (1387-1393) Kronen
  • (1393-1521) Viborg Bispestol
  • (1521-1536) Jørgen Andersen Friis
  • (1536-1664) Kronen

Kongelige lensmænd i perioden 1536-1664.

  • (1540) Henrik Rantzau (lensmand)
  • (1540-1541) Henrik Jørgensen Blome (lensmand)
  • (1541) Hans Jørgensen Blome (lensmand)
  • (1541-1544) Christoffer Stygge Rosenkrantz (lensmand)
  • (1544-1569) Otto Krumpen Rosenkrantz (lensmand)
  • (1569-1573) Corfitz Viffert (lensmand)
  • (1573-1583) Niels Jonsen Viffert (lensmand)
  • (1583-1585) Niels Skram (lensmand)
  • (1585-1592) Jørgen Skram (lensmand)
  • (1592-1596) Henrik Below
  • (1596-1601) Jørgen Friis
  • (1601-1611) Christen Holck (lensmand)
  • (1611-1612) Kjeld Krabbe (lensmand)
  • (1612-1637) Knud Gyldenstierne (lensmand)
  • (1637-1648) Jørgen Seefeld (lensmand)
  • (1648-1653) Frantz Pogwisch (lensmand)
  • (1653-1655) Enkefru Hilleborg Krafse (lensmand)
  • (1655-1656) Mogens Arenfeldt (lensmand)
  • (1656-1658) Ulrik Christian Gyldenløve (lensmand)
  • (1658-1660) Ove Gjedde (lensmand)
  • (1660-1661) Enkefru Dorthe Urne (lensmand)
  • (1661-1664) Ebbe Gyldenstierne
Hovedbygningen set fra nord.

1664 overdrager kronen Hald til private.

  • (1664-1680) Jacob Isak de Lima / Samuel de Lima
  • (1680-1687) Samuel de Lima
  • (1687-1703) Enkefru de Lima
  • (1703-1712) Gregers Daa
  • (1712-1717) Ove Henrik Juel-Rysensteen
  • (1717-1736) Jens Jørgensen Seerup
  • (1736-1739) Enevold Heug
  • (1739-1745) Christen Enevoldsen Heug
  • (1745-1750) Vilhelm baron Gyldenkrone
  • (1750-1794) Frederich Schinkel
  • (1794) Charlotte Frederiksdatter Skinkel
  • (1794-1798) Martinus Braëm
  • (1798-1808) Ove Høegh-Guldberg
  • (1808-1810) Henrik Mule Hoff
  • (1810-1826) Jacob Engerslev Rosborg / C. Tolstrup
  • (1826-1847) Jacob Engerslev Rosborg
  • (1847-1851) Staten
  • (1851-1881) Frederik Anton Monrad Johansen Krabbe
  • (1881-1892) Christopher Frederiksen Krabbe
  • (1892-1919) Aage Christophersen Krabbe
  • (1919-1922) Steen Giebelhausen
  • (1922-1923) Holger Marthinsen
  • (1923-1932) Frederik Voetmann
  • (1932-1936) Holger Martinsen
  • (1936-1937) M.R. Weber
  • (1937) M.R. Webers dødsbo
  • (1937-1943) Poul Arkner
  • (1943-1944) M. Mikkelsen
  • (1944) R.Kristensen
  • (1944-1948) Thomas C. Kristensen
  • (1948-) Staten

Litterære referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Hald Hovedgaard danner rammen om Steen Steensen Blichers historie, Jøderne på Hald, som indledes med en kort (men ukorrekt) gennemgang af områdets historie. Blichers novelle Eneste Barn foregår også på Hald. Den omhandler med litterære friheder Charlotte Schinkels historie. Hun var datter af "den gale landsdommer", Frederich Schinkel. Blicher var på sin mors side i familie med Schinkel, og kom på Hald i sin barndom.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • J.P. Trap Danmark, 4. udgave, 1925
  • G. Nørgaard Jepsen: Gaard og Slot i Midtjylland, 1969
  • Chr. Jacobsen, Hald – en vejledning for besøgende, Den Selvejende Institution Hald, 1985. ISBN 87-981766-0-9.
  • Laura Bertram og Thomas Oldrup: Hald Hovedgaards historie – Sted for sted, 2006

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]