Halldor Gunnløgsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Halldor Gunnløgsson
Født 23. januar 1918 Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. april 1985 (67 år) Rediger på Wikidata
Rungsted, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Arkitekt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Eckersberg Medaillen (1953) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jakob Halldor Gunnløgsson (født 23. januar 1918Frederiksberg, død 12. april 1985 i Rungsted) var en dansk modernistisk arkitekt, der fra 1959 var professor i bygningskunst ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Han var i sine tidlige år stærkt inspireret af sin svenske kollega Erik Gunnar Asplunds værker med stringente linjer og materialer af høj kvalitet. I 1942 og et par år frem arbejdede han sammen med Jørn Utzon i Stockholm for arkitekten Hakon Ahlberg.

I 1950'erne og 1960'erne var han med til at præge enfamiliehusbyggeriet i Danmark med amerikansk og traditionel japansk arkitektur som forbillede. Det kom især til udtryk i Halldor Gunnløgssons egen villa på Strandvejen 68, som han byggede til sig selv og sin hustru. Han har også tegnet huset på Elmevej 9 i Vedbæk, som er gengivet i bogen "100 huse i Hørsholm" (Kris Münster og Bent Røgind) udgivet af Hørsholm kommune.

Han har blandt andet tegnet Udenrigsministeriet (1977-80) og Tårnby Rådhus[1] (1957-59) og Uglegårdsskolen[2].

I 1972 blev Geelskovparken i Søllerød bygget. Den blev i fællesskab tegnet af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. Bebyggelsen ligger naturskønt på en skrånende bakke op til Geelskov.

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Han blev gift 1. juni 1956 i Helsingør med Ida Eline (Lillemor) Rinde (født 12. maj 1919 i Horten, Norge[3]), datter af orlogskaptajn Olaf Rinde[4] og Ida Eline Klaumann.

Han er begravet på Hørsholm Kirkegård.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.arkitekturbilleder.dk/bygning/taarnby-raadhus/
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 22. juni 2022.
  3. ^ https://afdoede.dk/minde/185153/lillemor-gunnloegsson
  4. ^ https://www.krigsseilerregisteret.no/en/sjofolk/660870

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

ArkitektSpire
Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi