Hans Lindberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Lindberg
Personlig information
Fulde navn Hans Ottar Lindberg
Født 1. august 1981 (42 år)
Danmark Høje-Taastrup, Danmark
Højde 188 cm
Vægt 88 kg
Klubinformation
Positioner Højre fløj
Nuværende klub HSV Hamburg
Trøjenummer 18
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
1999–2005
2005–2007
2007–
Team Helsinge
Viborg HK
HSV Hamburg
Landshold2)
2003– Danmark 0184 0(525)
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.
2) Antal landskampe
opdateret pr. 21. januar 2014.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Hans Ottar Lindberg (født 1. august 1981 i Høje-Taastrup) er en dansk håndboldspiller, der tidligere spillede i Viborg HK i den danske Håndboldliga, men nu i HSV Hamburg som venstrehåndet højrefløj.

Hans Lindberg startede med at spille håndbold i Ølstykke som 14-årig, og på topniveau spillede han fra 1999 i Team Helsinge, hvor han blev en af landets mest scorende. Således blev han henholdsvis nr. 2, 3 og 2 på ligatopscorerlisten i de sidste tre sæsoner i Helsinge. I 2005 skiftede han til Viborg HK.

Han har spillet adskillige landskampe på ungdomsholdene, og i 2003 kom så debuten på A-landsholdet. Han blev til sin store skuffelse sorteret fra til slutrunden om EM i 2006, men var med til at vinde bronzemedaljer ved VM i 2007, om end det blev til begrænset spilletid som backup for Søren Stryger. Efter dennes stop på landsholdet er det blevet til mere landsholdsspilletid for Lindberg, der blandt andet var med til at vinde EM-guld i 2008 i Norge. Desuden var han med i den danske trup til OL i Beijing. Han var også med til slutrunden i 2009 hvor det blev til en 4 plads.

Hans Lindbergs forældre er fra Island, hvilket hans mellemnavn Ottar også er. Hans fars forældre, Hans og Ala Lindberg, kommer begge fra Færøerne, fra Trongisvágur, hans farfar flyttede til Island under 2. verdenskrig, hans farmor flyttede til Island efter krigen.[1] Hans Lindberg var islænding, indtil han var 18 år gammel. Da skiftede han statsborgerskab på grund af det danske SU-system og blev landsholdsaktuel på ungdomsfronten. Han kan fortsat tale sit modersmål.[2][3]

21. januar 2013 havde han i alt spillet 184 kampe og scoret 525 mål for nationalmandskabet.[4]

Resultater

Landsholdet

Referencer

  1. ^ in.fo - Føroyska familjan hjá Hans Lindberg
  2. ^ Ekstra Bladet - Dansk halv-islænding: Det bliver hårdt
  3. ^ Lindberg var engang islænding - Sporten.tv2.dk
  4. ^ European Handball Federation. "Start List / DEN-ICL" (PDF). European Handball Federation. Hentet 22. januar 2013.

Eksterne henvisninger