Havemerian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Have-Merian)
Gå til: navigation, søg
  Havemerian ?
Havemerian (Origanum majorana)
Havemerian (Origanum majorana)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt: Origanum (Merian)
Art: O. majorana

Havemerian (Origanum majorana), ofte skrevet have-merian, er en én- eller toårig, urteagtig plante. Alle overjordiske dele er rige på æteriske olier og anvendes som krydderurt.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Væksten er opret eller opstigende med firkantede, spinkle skud. bladene er modsatte, ovale og helrandede. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomsterne er samlet i små stande ved bladfæsterne. De enkelte blomster er typiske læbeblomster i hvidt eller svagt lyserødt. Frugterne er kapsler med mange små frø.

Planten har et dybtgående rodnet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,30 m (60 x 30 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Planten stammer oprindeligt fra det østlige middelhavsområde.

Ved LarnacaCypern findes den endnu vildtvoksende sammen med bl.a. Figen, myrte, azarolhvidtjørn, blæresmælde, grøn mynte, haveportulak, johannesbrødtræ, kapers, kardon, mastikstræ, rosmarin, salatsennep og ægte laurbær.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Når planten skal bruges som krydderurt, må det indhøstede være uden træagtige dele. Farven skal være lyst grågrøn – også efter tørring. De tørrede plantedele kan holde sig friske i ca. et år og bruges bl.a. til suppevisk, som pølsekrydderi eller blandet med timian, rosmarin og salvie (provenceblanding) som krydderi til lammesteg, postej eller sammenkogte retter.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: