Strandmalurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Strandmalurt
Strandmalurt (Artemisia maritima) på østkysten af Djursland.
Strandmalurt (Artemisia maritima) på østkysten
af Djursland.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt Artemisia (Malurt)
Art A. maritima
Videnskabeligt artsnavn
Artemisia maritima
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Strandmalurt (Artemisia maritima), ofte skrevet strand-malurt, er en 15-60 cm høj urt eller halvbusk, der i Danmark vokser på strandenge og i rørsump.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Strandmalurt er en bestanddannende og opretvoksende flerårig urt. Stænglerne er stive og tæt behårede. De nederste dele bliver som regel helt træagtige. bladene sidder spredt, og de er ensartet gråhvide på begge sider. Bladranden er hel, men da bladene er dobbelt fjersnitdelte, bliver de ganske trådagtige.

Blomstringen sker i august-september, hvor man finder de bittesmå, gule blomster samlet i små kurve. Kurvene danner tilsammen en endestillet top. Frugterne er små nødder uden fnok. De modner godt og spirer villigt på det rette voksested.

Rodnettet består af korte, vandrette jordstængler, som bærer de mange, dybtgående trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 x 1,20 m (40 x 5 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Planten findes på næringsrig, gruset bund ved tangvolde og opskyllede tangbælter langs Danmarks indre kyster og langs den jyske vestkyst. Her vokser den sammen med bl.a. marehalm, strandkål, bakkenellike, gul snerre, smalbladet timian og strandmandstro.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Hele planten er stærk aromatisk og den indeholder mange kemiske forbindelser, der betinger dens brug i medicin og som nydelsesmiddel.

Strandmalurt indeholder bitterstoffer og alkaloider, som virker ormefordrivende. Derfor har udtræk af planten været anvendt som ormemiddel. Senere blev den beske smag populær, og i dag er planten meget eftertragtet som krydderisnaps ("bjesk").

Kilder[redigér | redigér wikikode]