Larnaca
| Larnaca Λάρνακα | |||
|---|---|---|---|
| |||
 | |||
| Overblik | |||
| Land |
 Cypern | ||
| Borgmester | Andreas Vyras (AKEL) | ||
| Distrikt | Larnaca Distrikt | ||
| Demografi | |||
| Larnaca By | 51468 (2015 [1]) | ||
| Andet | |||
| Tidszone |
UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid)  | ||
| Højde m.o.h. | 26 m | ||
| Hjemmeside | www.larnaka.org.cy | ||
| Oversigtskort | |||
  Larnaca Larnacas beliggenhed i Cypern 34°55′N 33°38′Ø / 34.917°N 33.633°ØKoordinater: 34°55′N 33°38′Ø / 34.917°N 33.633°Ø | |||
Larnaca er en by på den sydøstlige del af Cypern. Byen, der er Cyperns tredjestørste, er hovedby i Larnaca Distrikt.
Larnaca er kendt for Foinikoudes, som er byens kystpromenade med palmetræer, Sankt Lazarus Kirke, moskeen Hala Sultan Tekke, Kamares Akvædukt og Larnaca Borg. Byen er bygget på ruinerne af oldtidens Kition, som var fødested for filosoffen Zenon, der grundlagde stoicismen. Cyperns primære lufthavn, Larnaca International Airport ligger sydvest for byen. Larnaca har desuden en trafikhavn og en lystbådehavn.
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Larnaca kommer fra det græske ord larnax, som betyder kiste eller sarkofag. Navnet skyldes de mange sargofager som er udgravet i området.[2] Sophocles Hadjisavvas, en statsarkæolog fortæller, at byens amerikanske konsul i sidste fjerdedel af 1800-tallet, mente at have fundet flere end 3.000 grave i Larnaca.[3]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
_p046_BAZAAR_AT_LARNACA.jpg)
Hovedartikel: Kition.Den tidligere bystat Kition blev grundlagt i det 13. århundrede f.Kr.. Udgravninger viser at i perioden fra det 12. århundrede f.Kr. til det 10. århundrede f.Kr. kom der mange nye personlige effekter, lerkrukker og nye former og ideer i arkitekturen, og det ses som et tegn på væsentlige politiske forandringer i forbindelse med at achaierne bosatte sig i Kiteon. Omkring det samme tidspunkt bosatte fønikerne sig i området.
Omkring 1000 f.Kr. blev Kition genopbygget af fønikerne og det blev efterfølgende et center for fønikisk kultur. I området ved Larnaca Distrikt Arkæologiske Museum kan man se resterne af kyklopisk mure og resterne af fem templer og en havn.
Kiteon blev i det første årtusinde f.Kr. erobret af en række stormagter i regionen. Først af Assyrien, dernæst af Det gamle Egypten. Som de fleste andre byer på Cypern blev den omkring 500 f.Kr. underlagt det Achæmenidiske rige, som var det første persiske rige. Den Athenske general Kimon døde 450 f.Kr. på havet mens han militært støttede Cyperns oprør mod perserne. På sit dødsleje bad han sine officerer om at hemmeligholde hans død overfor deres allierede og perserne.
Voldsomme[4] jordskælv ramte byen i år 76 og året efter.
Jordskælvene år 322 og 342 ødelagde ikke alene Kition, men også Salamis (på Cyperns østkyst) og Pafos.[4] Havnen i Kition blev fyldt med silt og det medførte at indbyggerne flyttede til kysten længere mod syd.
Under Cyperns osmanniske periode fra slutningen af det 16. århundrede lå havnen ved bydelen Skala, som er navnet på kysten umiddelbart syd for Larnaca Borg.[5]
Kamares Akvædukt blev bygget 1747 for at bringe vand fra en kilde ca. 10 kilometer (6 miles) fra byen.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Larnaca Saltsø fyldes med vand om vinteren og den bliver besøgt af flokke af flamingoer som slår sig ned fra november til slutningen af marts. Saltsøen tørrer som regel ud om sommeren. Tidligere var saltet af høj kvalitet og det kunne anvendes til madlavning, men øget forurening betyder at saltet nu kun kan anvendes industrielt.
Klima[redigér | rediger kildetekst]
Klimaet i dette område beskrives af Köppens klimaklassifikation som steppe (BSh) på grund af den lille årlige regnmængde og de høje sommertemperaturer, som resulterer i en stor negativ vandbalance. Klimaet beskrives også som Middelhavsklima på grund af den udtalte regntid om vinteren og stort set tørre sommer, men den samlede årlige regnmængde betyder at klimaet klassificeres som steppe.
| Vejr for Larnaca (baseret på vejrdata fra 1881 til nu) | |||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
| Højest målte °C | 22,6 | 26,2 | 30,3 | 34,1 | 38,3 | 40,1 | 41,1 | 40,9 | 39,7 | 34,8 | 31,5 | 26,6 | 41,1 |
| Gennemsnitlig maks °C | 16,8 | 16,8 | 19,1 | 22,5 | 26,5 | 30,3 | 32,4 | 32,7 | 30,9 | 28,1 | 22,6 | 18,3 | 24,7 |
| Gennemsnitlig °C | 12,1 | 11,8 | 13,9 | 17,1 | 21,2 | 25 | 27,3 | 27,6 | 25,4 | 22,6 | 17,5 | 13,7 | 19,6 |
| Gennemsnitlig min °C | 7,5 | 6,9 | 8,7 | 11,7 | 16 | 19,8 | 22,2 | 22,6 | 19,9 | 17,1 | 12,5 | 9,2 | 14,5 |
| Lavest målte °C | −0,9 | −1,3 | −1 | 2 | 8,5 | 12,5 | 16 | 15,6 | 12,4 | 7,6 | 1,9 | 0,6 | −1,3 |
| Gennemsnitlig regn mm | 77,6 | 40,9 | 34,4 | 17,7 | 8,8 | 2,7 | 0,6 | 0,4 | 7,1 | 13,8 | 53,1 | 94,5 | 351,6 |
| Gns. dage med regn (≥ 1 mm) | 7,9 | 5,7 | 4,5 | 3,1 | 0,7 | 0,3 | 0,1 | 0,1 | 0,5 | 2,1 | 4,7 | 8 | 37,7 |
| Gns. månedlige solskinstimer | 195,3 | 208,8 | 238,7 | 267 | 331,7 | 378 | 387,5 | 365,8 | 312 | 275,9 | 216 | 179,8 | 3.356,5 |
| Kilde 1: Meteorological Service (Cyprus)[6] | |||||||||||||
| Kilde 2: Meteo Climat[7] | |||||||||||||
Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
Byens hovedattraktioner er Sankt Lazarus Kirke; Katakomberne i Phaneromeni Kirke; moskeen Hala Sultan Tekke; Kamares Akvædukten og Larnaca Borgen.
Den såkaldte "Foinikoudes" er strandpromenaden langs Athenon Avenue, som er flankeret af to lange rækker palmetræer.
Monumenter[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
- En bust af "Kimon fra Athen" står på Foinikoudes promenaden.
- En marmorbuste af Zenon står ved krydset nær ved privatskolen American Academy.
- Mindesmærket for det armenske folkedrab står på Athinon Avenue.
Økonomi[redigér | rediger kildetekst]
Larnacas økonomi er vokset siden 1975. Efter lukningen af Nicosia International Airport blev lufthavnen i Larnaca øens vigtigste. Lufthavnen blev 2009 udvidet med en ny terminal.
Servicesektoren med turismeerhvervet beskæftiger trefjerdedele af byens arbejdsstyrke. Mange rejsebureauer og arrangører af udflugter har valgt at lægge deres hovedkvarter i byen.
Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Der er flere end hundrede uddannelsessteder i byen. Blandt dem er privatskolen American Academy, Larnaca Armenske Skole og Alexander Universitetet.
Kultur[redigér | rediger kildetekst]
Kunst[redigér | rediger kildetekst]
Larnaca har et teater og et kunstmuseum, der begge er kommunale.
Musik[redigér | rediger kildetekst]
Larnaca Harmoniorkester optræder både på byens teater og som marchorkester. Orkesteret blev stiftet 1987.
Sport[redigér | rediger kildetekst]
Der er to lokale fodboldklubber "AEK Larnaca FC" og "ALKI Larnaca FC". Men på grund af den tyrkiske besættelse af Famagusta i 1974, så har de to hold derfra, "Anorthosis Famagusta FC" og "Nea Salamis Famagusta", også hjemmebane i Larnaca.
Fodboldstadium "AEK Arena – Georgios Karapatakis" har plads til 7.400 tilskuere, "GSZ Stadium" er en arena, som både anvendes til gymnastik og fodbold og med plads til 13.032 tilskuere. "Antonis Papadopoulos Stadium" anvendes af Anorthosis Famagusta FC og har plads til 10.230 tilskuere, mens Ammochostos Stadium anvendes af Nea Salamis Famagusta og har plads til 5.500 tilskuere.
Flere internationale sportsturneringer er blevet afholdt i byen.
Om efteråret er byen populær blandt windsurfere fra hele verden. På stranden Mackenzie er der et center for windsurfing og et center for ekstremsport.
Festivaller[redigér | rediger kildetekst]
De største festivaller finder sted langs promenaden. Den vigtigste er Kataklysmos (Syndflodens festival), som fejres i den tidlige sommer med flere kulturelle events. Festivallen er i de senere år udvidet fra en til tre uger, hvor promenaden er lukket for trafik om aftenen. Langs promenaden er der stader med mad og forlystelser.
Restauranter og mad[redigér | rediger kildetekst]
Langs byens strande ligger næsten ens fiskerestauranter på stribe. Blandt de lokale retter er fasolaki (grønne bønner kogt i rødvin med lammekød), og lou vi me lahana (sortøjebønner med bladbede). Nogle af forretterne er kartoffelsalat, kålroesalat og varme grillede sorte oliven. Den næste ret kunne være lokale pølser baseret på svinekød i rødvinslage), og sheftalia (krebinetter), dolmer og keftos (krydrede kødboller, der ofte er aflange), kolokassi (Taro) i tomatsovs, og flere retter baseret på auberginer. Blandt retterne vil der ofte være en eller anden fiskeret samt bagt eller langsomt grillet lammekød (Souvla).
Transport[redigér | rediger kildetekst]
Byens trafikknudepunkter er Larnaca internationale lufthavn, der er landets største, og Larnaca Havn som er landets næststørste havn.
Offentlig transport[redigér | rediger kildetekst]
Den offentlige transport i byen bliver betjent at busser. Busruter og køreplaner kan findes her.
Internationale relationer[redigér | rediger kildetekst]
Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]
Larnaca Kommune er venskabsby med følgende byer:[8]
Acapulco, Mexico (siden 2011)[9]
Ajaccio, Frankrig (siden 1989)
Bratislava, Slovakiet (siden 2013)[10]
Galaxidi, Greece (siden 2005)[11]- Giannitsa, Grækenland (siden 2003)[11]
- Glyfada, Grækenland (siden 1998)
- Ilioupoli, Grækenland (siden 2000)[11]
- Larissa, Grækenland (siden 1990)[11]
- Leros, Grækenland (siden 2000)[11]
Marrickville, Australien (siden 2005)- Piraeus, Grækenland (siden 1999)[11]
Poti, Georgien (siden 1987)
Sarandë, Albanien (siden 1994)
Szeged, Ungarn (siden 1993)
Tarpon Springs, U.S.A. (siden 2009)
Tianjin, Kina (siden 2007)
Tripoli, Libanon
Tulcea, Rumænien (siden 2003)
Venedig, Italien (siden 2010)
Kendte Personer[redigér | rediger kildetekst]
- Zenon fra Kition (c. 334 – c. 262 BC), filosog og grundlægger af stoicisme
- Apollonios fra Kition (1. århundrede f.Kr.), læge
- Ebubekir Pasha (1670 – 1757/1758), byens guvernør og filantropist
- Demetrios Pieridis (1811–1895), grundlægger af Pieridis Museum
- Dimitris Lipertis (1866–1937), national digter
- Neoclis Kyriazis (1877–1956), læge og historiker
- Mehmet Nazim Adil (1922–2014), leder af den religiøse sufisme orden, født i Larnaca
- Mihalis Violaris, sanger og komponist som arbejdede for at gøre cypriotisk musik populær i Grækenland
- Giorgos Theofanous, komponist
- Anna Vissi, sanger
- Ada Nicodemou, skuespillerinde
- Chrystalleni Trikomiti, guldmedalje vinder i rytmisk gymnastik ved Commonwealth Games 2010
- Martino Tirimo, klassisk pianist
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
Larnaca
Fiskerihavnen "Psarolimano"
Moskeen Hala Sultan Tekke
Larnaca Borg
Molen ved Larnaca Borg
Kimon statue
Foinikoudes promenaden
Larnaca set fra havet
Larnaca lystbådehavn
Larnaca Saltsø
Den gamle bydel
Souvenirbutikker
Den gamle bydel
Akvædukten "Kamares"
Angeloktisti middelalderkirke
Gade i centrum af byen
Ermou plads
Saint Lazarus
Larnaca International Airport
Larnaca Borgens indre
Administrationsbygning for Larnaca Distrikt
Europa Pladsen
Mindesmærket for det armenske folkedrab, fra 2008
.JPG)
.JPG)
_medieval_church.JPG)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Population - Place of Residence, 2011". Statistical Service of Cyprus (CYSTAT). 17. april 2014. Arkiveret fra originalen 16. oktober 2014.
- ^ I følge en tavle monteret på muren til Larnaca Distrikt Arkæologiske Museum, med titlen "Kition: The necropolis"
- ^ The Phoenician Period Necropolis of Kition, Volume I Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
- ^ a b Flourentzos, P. (1996). A Guide to the Larnaca District Museum. Ministry of Communications and Works – Department of Antiquities. s. 18. ISBN 978-9963-36-425-1.
- ^ Road & Tourist Map of Larnaka. SELAS LTD. ISBN 978-9963-566-92-1.
- ^ "Meteorological Service – Climatological and Meteorological Reports". Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 19. maj 2021.
- ^ "Station Maceio" (fransk). Meteo Climat. Hentet 17. december 2018.
- ^ Οι αδελφοποιήσεις της Λάρνακας. Larnaca Municipality (græsk). Arkiveret fra originalen 8. april 2017. Hentet 14. april 2014.
- ^ "Se llevan a cabo gestiones para realizar hermanamiento entre Lárnaca y Acapulco" (PDF) (spansk). Hentet 2. februar 2017.
- ^ https://web.archive.org/web/20130728183628/http://www.bratislava-city.sk/bratislava-twin-towns%7Carchivedate%3D28
- ^ a b c d e f "Αδελφοποιήσεις – Twinnings". Central Union of Municipalities & Communities of Greece. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2020. Hentet 14. april 2014.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
| ||||||||||||||||||||||||||
|