Heðin Mortensen
Heðin Mortensen | |
---|---|
Borgmester i Thorshavn Kommune | |
Embedsperiode 1. januar 2005 – 31. december 2016 | |
Foregående | Jan Christiansen |
Efterfulgt af | Annika Olsen |
Lagtingsmedlem | |
Embedsperiode 1998 – 2004 | |
Monark | Margrethe 2. |
Valgkreds | Suðurstreymoy |
Lagtingsmedlem | |
Nuværende | |
Overtaget embede 2015 | |
Personlige detaljer | |
Født | 7. april 1946 (78 år) Tvøroyri |
Nationalitet | Dansk/færøsk |
Politisk parti | Javnaðarflokkurin |
Ægtefælle(r) | Hjørdis Egholm Mortensen |
Børn | 4 |
Heðin Mortensen (født 7. april 1946[1] i Trongisvágur) er en færøsk politiker (Javnaðarflokkurin, før Sambandsflokkurin).
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Mortensen var maskin- og bilmekaniker 1961–1978, og har siden 1978 været forsikringsagent i Tryggingarfelagið Føroyar. Han roede kaproning med Havnarbáturin (10-mannafar) i 1970-erne og var formand i Havnar Róðrarfelag (Thorshavns Roklub) 1973–1979,[2] formand i Tórshavnar Ítróttarráð 1975–1978, president i Ítróttasamband Føroya 1980–2008, samt formand i Havnar Sjónleikarfelag 1996–2003. Han var medlem af repræsentantskabet i SEV fra 1973, og styremedlem 1993–1997. I en jubilæumstale til Heðin Mortensen, da han havde siddet som formand for ÍSF (Færøernes Idrætsforbund) i 25 år, blev det bl.a. sagt, at da han startede som formand var 9 sportsgrene repræsenteret i idrætsforbundet, og efter 25 år var tallet af sportsgrene øget til 24. Tallet af sportsklubber af forskellig slags var øget fra 71 til 107, og i 2005, da talen blev holdt, var antallet af aktive medlemmer i ÍSF kommet op på 15.000 personer.
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Han har været Thorshavns borgmester siden 1. januar 2005 og siden 1. september 2015 har han også været lagtingsmedlem. Mortensen har siddet i kommunestyret siden 1973, og var viceborgermester 2001–2005. Han var lagtingsmedlem for Sambandsflokkurin 1998–2004. Han forlod Sambandsflokkurin i 2004, efter byrådsvalget i Tórshavn, hvorefter han blev borgmester på . 1. januar året efter.
Som medlem af Sambandsflokkurin var han også aktiv som landspolitiker. Han mødte fast på Lagtinget som vicemedlem enkelte perioder i 1989–1991 og 1993. Han blev senere indvalgt fra Suðurstreymoy 1998–2004. Fra 2008 var han igen vicemedlem af Lagtinget, men denne gang for Javnaðarflokkurin.
Ved lagtingsvalget 2015 blev han igen valgt til Lagtinget og blev dermed både lagtingsmedlem og borgmester for Færøernes største kommune.[3] Mortensen fik tilladelse fra Thorshavns byråd til at tage sæde i Lagtinget, samtidig med, at han er borgmester.[4] Loven kræver, at byrådet giver tilladelse til det. Hans parti har flertal i Thorshavns byråd. Klaksvíks borgmester Jógvan Skorheim blev også valgt i Lagtinget, men han fik ikke tilladelse til at være lagtingsmedlem samtidig.[5]
Kritik af dobbeltrolle
[redigér | rediger kildetekst]Udover at være borgmester for Færøernes største kommune og lagtingsmedlem, så er Heðin Mortensen også formand for Kommunufelagið (Kommunernes Landsforening). Det er blevet kritiseret, kritikken går ud på, at der kan være modstridende interesser, hvor land og kommuner er modstandere. Jógvan Arge, viceborgmester i Tórshavn, påpeger, at det er uheldigt, at to lagtingsmedlemmer alene kan styre Kommunufelagið, men at det faktisk var tilfældet, fordi Tórshavns kommunune sammen med en af de store kommuner fik flertal, således som reglerne var sat sammen. [6] Arge siger i et læserbrev, at en af hovedopgaverne for Kommunufelagið er at komme med anbefalinger til Færøernes Landsstyre, når de får lovforslag til høring, og at det er meget uheldigt, at to borgmestre, der samtidig er lagtingsmedlemmer og medlemmer af regeringspartierne (Heðin Mortensen og Kristin Michelsen fra Javnaðarflokkurin) i prinsippet kan have magten i Kommunufelagið og få vigtige lovforslag samtykket, som kommer til at gælde for alle landets 30 kommuner og ikke kun for de to kommuner Tórshavnar kommuna og Tvøroyrar kommuna.[7] I år 2000 var Heðin Mortensen modstander af, at borgmestre også kunne være lagtingsmedlemmer. Han stemte imod, da kommununestyreloven var til behandling i lagtinget, og der kom et ændringsforslag, som tillod borgmestre at være både borgmestre og lagtingsmedlemmer samtidig.[8]
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]Mortensen blev Ridder af Dannebrog i 1991 og ophøjet til Ridder af 1. grad i 2003. Han har desuden modtaget en række færøske og nordiske udmærkelser for sit engagement indenfor idræt, f.eks. hæderkors fra det islandske idrætsforbund og sølv- og guldnål samt guldnål med bjælke fra Ítróttasamband Føroya.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ j.fo - Heðin Mortensen
- ^ ISF.fo, Forsetar (presidenter)
- ^ kvf.fo - Borgarstjórar vórðu valdir, skrevet af Bjarni Mohr 2. sep. 2015
- ^ in.fo - Heðin Mortensen sleppur at hava tvey størv Arkiveret 22. oktober 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Áki Bertholdsen 11.09.2015 (13:29)
- ^ in.fo - Jógvan Skorheim sigur løgtingstarvið frá sær Arkiveret 18. september 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Eirikur Lindenskov 14.09.2015 (21:41)
- ^ in.fo - Mugu rudda upp í hesum óskilinum Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine, Áki Bertholdsen, 2. marts 2016
- ^ "in.fo - Løgtingsmenn og borgarstjórar - Læsebrev fra Jógvan Arge, viceborgmester i Tórshavn". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 2. marts 2016.
- ^ kvf.fo - Heðin atkvøddi ímóti dupultleikluti, Heini Gaard og Bjarni Mohr, 22. september 2015.
- ^ "isf.fo - Heðin Mortensen 25 ár sum formaður". Arkiveret fra originalen 25. september 2016. Hentet 15. september 2015.