Henning Ortmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henning Ortmann
Personlig information
Født 16. februar 1901 Rediger på Wikidata
Død 12. august 1976 (75 år) Rediger på Wikidata
Land Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Henning Frederik Vilhelm Ortmann (født 16. februar 1901 i København, død 12. august 1976 i Stubbekøbing) var en dansk arkitekt.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Hans forældre var læge Carl Christian Edvard Ortmann og Caisa Lena født Isralsdatter. Ortmann tog præliminæreksamen 1916 og fik sin uddannelse på Det tekniske Selskabs Skole og på Kunstakademiets Arkitektskole. Han var ansat hos forskellige arkitekter i København 1922-23 og 1927-38 (Harald Lønborg-Jensen, Holger Jacobsen og Emanuel Monberg), og hos Monberg mødte han Viggo Berner Nielsen, som han i 1938 åbnede tegnestue sammen med. Samarbejdet varede til 1958, hvorefter Ortmann arbejdede solo.

Ortmann var på en del studierejser, som gik til Tyskland, Ungarn, Rumænien og Tyrkiet 1922; Frankrig og Italien 1925; Holland 1928; Tyskland, Holland, London og Paris 1931; Holland 1939 og endvidere til lokaliteter i Norden. Ortmann var medlem af Akademisk Arkitektforenings konkurrenceudvalg fra 1939 og sekretær i udvalget 1949-50.

Henning Ortmann og V. Berner Nielsen er bedst kendt for deres ombygning af Havemanns Magasin i et funktionalistisk formsprog og med benyttelse af jernbeton, glas, chamottefliser og neonskilte. Både sammen med Berner Nielsen og senere på egen hånd fik Ortmann en række store opgaver for boligselskabet AKB. Henning Ortmanns slægtskab med en af AKBs grundlæggere, overretssagfører Frits Ortmann, var nok ikke uden betydning. De fleste af disse blokke fremstår i dag ombyggede med plasticvinduer, nye altaner etc. Ortmanns senere værker, fx Adelgården, er mindre originale og mere samlebåndsagtige.

Han blev gift 1. gang 10. juni 1929Frederiksberg med arkitekt Hildur Marie Müller Martens (15. juni 1903 i Bergen – ?), datter af ingeniør Frantz Martens og Sofie Bay Glatved. Ægteskabet blev opløst, og han ægtede 2. gang 8. juli 1944 i Gentofte Anna Margrethe "Grethe" Pedersen (født 19. maj 1915 i Karleby, Falster), datter af snedkermester Jørgen Peter Pedersen og Jacobine Jørgensen.

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Sammen med Viggo Berner Nielsen[redigér | rediger kildetekst]

Boligbebyggelser i København:

  • Bispevænget for AKB, Tagensvej/Hovmestervej (1938-43, sammen med Emanuel Monberg)
  • Blok 15 og 16, P. Knudsens Gade/Hørdumsgade, Sydhavnen (1943-47)
  • Borgmester Christiansens Gade/Mozarts Plads/Mozartsvej og Straussgade (1946-49)
  • Institutionen Børnegården Frederiksholm, P. Knudsens Gade (1947, præmieret af Københavns Kommune 1949)
  • Højhus, butikscenter og børneinstitution i Fortunbyen for AKB, Kongens Lyngby (1949-51)[1]
  • Engholmen, aldersrenteboliger for Københavns Kommune (præmieret af Københavns Kommune 1951)
  • Kontorbygning og beboelse, Degnemose Allé, Brønshøj (1955)

Alene efter 1958[redigér | rediger kildetekst]

Konkurrencer[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Fortunbyen – Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ Vandværket ved Regnemark
  3. ^ "Indenforvoldene.dk". Arkiveret fra originalen 2. maj 2016. Hentet 6. april 2012.