Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank
Virksomhedsinformation
Selskabsform	Aktieselskab
Branche	Finansiel service
Grundlagt	27. april 1919
Hovedsæde	København, Danmark
Regnskab
Omsætning	DKK 4 mia. (2022)
Aktiver	DKK 108 mia. (2022)
Organisation
Antal ansatte	1.323 (2022)
Ejere	HK Danmark Fagligt Fælles Forbund FOA - Fag og Arbejde Fødevareforbundet NNF Dansk Metal Fagbevægelsens Hovedorganisation
Datterselskab	Vestjysk Bank
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
CVR-nummer	31467012
OpenCorporates	dk/31467012
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Arbejdernes Landsbank (forkortelse: AL) er en dansk bank, der blev stiftet i 1919. Banken har ca. 250.000 kunder og beskæftiger ca. 1.100 medarbejdere. Banken ejes af en stribe aktionærer, dog først og fremmest LO-fagbevægelsen. Fagligt Fælles Forbund ejer alene omkring 20 procent af aktiekapitalen.

Arbejdernes Landsbank er medlem af Kooperationen.

I oktober 2025 meddelte banken, at den havde aftalt at fusionere med Sydbank med et nyt fælles hovedsæde i Aabenraa og med det nye navn "AL Sydbank". Vestjysk Bank, som AL i forvejen ejede hovedparten af aktierne i, ville også indgå i fusionen.

Historie

Banken blev stiftet af fagforbund og kooperative virksomheder, herunder særligt virksomheden Arbejdernes Brændselsforretning, kaldet Arbejderkul, der under første verdenskrig havde haft succes ved under engelsk blokade at importere kul fra Tyskland.

Banken blev stiftet for at sikre arbejderne og deres fagforeninger adgang til egne penge og værdier. Kort før banken blev stiftet, var der en storkonflikt på arbejdsmarkedet, og på trods af at fagforeningerne ejede store værdier, kunne de ikke få lov til at låne penge til konfliktunderstøttelse i de etablerede banker. Bankerne var på arbejdsgivernes siden i konflikten og håbede, at de ved at nægte fagforeningerne lån kunne tvinge arbejderne i knæ, når de ikke kunne få konfliktunderstøttelse.

Fagforeningerne lånte pengene i andre fagforeninger i udlandet, og efter konflikten besluttede man, at den situation ville man aldrig stå i igen. Tanken var nærliggende: Arbejdernes egen bank, som blev stiftet kort efter.

Banken blev etableret som et aktieselskab, men med den bestemmelse, at aktierne ikke kunne børsnoteres og kun måtte ejes af institutioner med tilknytning til arbejderbevægelsen og af privatpersoner, som er organiseret under et LO-forbund.

I 1927 overtog Arbejdernes Landsbank Panoptikonbygningen på hjørnet af Bernstorffsgade og Vesterbrogade i København. I 1950 brændte bygningen og blev genopført i den udformning, der også i dag er hovedsæde for banken.

Arbejdernes Landsbank fik i 2013 en bøde på 5,5 mio. kroner for ikke at have tilstrækkelige systemer til at kunne opdage hvidvask. Finanstilsynet havde allerede i 2012 kritiseret Arbejdernes Landbank for manglende overholdelse af hvidvasklovgivningen.

Arbejdernes Landsbank blev i 2020 dømt af Konkurrenceankenævnet for ulovligt at have opsagt et betalingsinstitut og dermed hindre den frie konkurrence på betalingsmarkedet.

Arbejderns Landsbank trak sig i april 2021 som hovedsponsor for DBU. og det danske herrelandshold. Arbejdernes Landsbank ønskede angiveligt at trække sig som hovedsponsor pga. den såkaldte kviklånslov, som forbød reklamer for lånevirksomheder at stå sammen med spilvirksomheder. Det betød, at logoerne for Arbejdernes Landbank og Oddset ikke kunne være side om side på spillertrøjerne. Weekendavisen afdækkede sagen og det viste sig, at banken ønskede at trække sig, på trods af at en ændring af kviklånsloven var ved at blive behandlet i Folketinget. Weekendavisen kunne afsløre, at Arbejdernes Landsbank var bekymret ved tanken om at skulle være hovedsponsor ved et VM i Qatar, hvis fodboldstadioner er opført af migrantarbejdere under slavelignende forhold.

Arbejdernes Landsbank blev i april 2022 politianmeldt af Konkurrencerådet for ulovligt at have opsagt betalingsinstituttet Clearhaus som kunde. Arbejdernes Landsbank blev i januar 2024 idømt en bødestraf på 2 mio. kroner i straffesagen omhandlende Arbejdernes Landsbanks ulovlige adfærd i forbindelse forsøget på at opsige kundeforholdet med Clearhaus.

Planlagt fusion med Sydbank

27. oktober 2025 meddelte Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank (som Arbejdernes Landsbank ejede hovedparten af), at de tre banker havde aftalt at fusionere til en ny bank med navnet "AL Sydbank", hvis aktionærerne i bankerne samt myndighederne godkendte fusionen. Den nye bank ville blive Danmarks femtestørste. Den skulle have hovedsæde i Aabenraa, og Arbejdernes Landsbanks hidtidige ejere ville få en ejerandel på 39 % af den nye bank, mens Vestjysk Banks minoritetsaktionærer ville få 3,85 % af aktiekapitalen og Sydbanks nuværende aktionærer 57,15 % af den nye aktiekapital. De tre hovedbanker i fusionen var stærke i hvert sit geografiske område, idet Arbejdernes Landsbank stod stærkt i hovedstadsområdet og Sydbank og Vestjysk Bank i det jyske. Fusionen ventedes at give den nye bank stordriftsfordele og dermed styrke dens markedsposition.

Direktion

• 1919-1960: Frederik Kier
• 1960-1984: Gunnar Schmidt Laursen
• 1988-2005: Ernst Midtgaard (ordførende direktør, direktør fra 1987)
• 2005-2022: Gert R. Jonassen (ordførende direktør)
• 2022-: Jan Walther Andersen (administrerende direktør)

Eksterne henvisninger

• Arbejdernes Landsbanks hjemmeside