Frederik 3. af Sachsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederik 3. af Sachsen

Kurfürst-Friedrich-III-von-Sachsen.jpg

Personlig information
Født 17. januar 1463Rediger på Wikidata
Schloss HartenfelsRediger på Wikidata
Død 5. maj 1525 (62 år)Rediger på Wikidata
LangauRediger på Wikidata
Hvilested Slotskirken i WittenbergRediger på Wikidata
Religion Romerskkatolske kirkeRediger på Wikidata
Far Ernst af SachsenRediger på Wikidata
Mor Elisabeth af BayernRediger på Wikidata
Søskende Margarete von Sachsen,
Christine af Sachsen,
Johann av Sachsen,
Ernst II von Sachsen,
Adalbert III av SachsenRediger på Wikidata
Familie Sophie av Mecklenburg (svigerinde),
Anna af Sachsen (tante),
Albrecht IV. (onkel),
Joachim I. (halvfætter),
Heinrich I. (Svoger),
Sabina av Bayern (fætter/kusine),
Frederik I, Margrave af Brandenburg-Ansbach (fætter/kusine),
Susanna af Bayern (fætter/kusine),
Henrik IV av Sachsen (fætter/kusine),
Hertig Georg av Sachsen (fætter/kusine)Rediger på Wikidata
Medlem af Den hellige gravens ordenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af den Hellige Gravsordenen,
Gyldne RoseRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Frederik 3. af Sachsen (født 17. januar 1463 i Torgau i Tyskland, død 5. maj 1525 i Lochau), også kaldet Frederik den Vise (tysk: Friedrich der Weise) var kurfyrste i Sachsen i Tyskland fra 1486 til 1525. Han var søn af Kurfyrste Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern. Frederik den Vise huskes blandt andet for at holde en beskyttende hånd over Martin Luther.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

I 1502 oprettede Frederik universitetet i Wittenberg og gik i 1512 ind på Johann von Staupitz' bøn om at dække de omkostninger der var knyttet til at augustinereremitten Martin Luthers kunne blive doktor i teologi. Von Staupitz måtte til gængæld love at «Martinus» på livstid skulle overtage ansvaret for undervisningen i «Biblia», bibelteologi, ved det teologiske fakultet i Wittenberg.

Hans indflydelse i den kurfyrstelige og kejserlige kurie var hovedgrunden til at den nye kejserKarl 5. (kejser 1519–1556) –   ved rigsdagen i Worms i 1521 ikke umiddelbart fulgte pave Pave Leo 10.s bandlysning af Martin Luther, men indkaldte Luther til Worms for at han der kunne afhøres af sagkyndige. På hjemrejsen fra Worms fingerede kurfyrsten et overfald i Thüringen, og fik Luther "bortført" til en af sine borge dér, Wartburg.

Frederik den Vise understøttede ved denne handling den proces der skulle ende med den lutherske reformation. Meningerne er delte om Frederiks motiver for denne handlemåde. Den lutherske historiker Theodor Kolde mener at Frederik egentlig bare ønskede at tilgodese sit universitet i Wittenberg og beskytte dets mest berømte professor. Men den lutherske historiker Paul Kalkoff hævder at Frederik blev en overbevist tilhænger af den lutherske lære.

Den der formidlede kontakten mellem Luther og kurfyrsten var Fredriks hofkapellan Georg Spalatin. Det hedder sig at Frederik på dødslejet lod Spalatin give sig nadveren i begge skikkelser, og at dette indebar en åben bekendelse af og tilslutning til den nye trosretning.

Fredrik 3. af Sachsen
(Frederik den Vise)
Gravering af Albrecht Dürer, 1524


Se også[redigér | redigér wikikode]


Napoleon Bonaparte Stub
Denne artikel om Europas historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Europa