Hil dig, frelser og forsoner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"Hil dig, frelser og forsoner"
Grundtvig1843.jpg
Maleri af N.F.S. Grundtvig, 1843.
Sang
Skrevet i 1250, 1837 (Grundtvigs tekst), 1878 (Hoffmans musik)
Genre SalmeRediger på Wikidata
Ambitus Oktav
Tekstforfatter(e) Arnulf af Louvain og N.F.S. Grundtvig
Komponist(er) Caspar Christian Hoffmann og Thomas Laub

Hil dig, frelser og forsoner
(Wikisource)
Klaverindspilning af salmen.

Hil dig, frelser og forsoner er en dansk salme, der er skrevet af N.F.S. Grundtvig omkring 1837. Melodien er komponeret af Caspar Christian Hoffmann i 1878, alternativ melodi er komponeret af Thomas Laub omkring 1890.

Salmen bruges typisk til påske og omhandler Jesu lidelse som udtryk for Guds uendelige kærlighed.

Tekst[redigér | redigér wikikode]

Grundtvigs tekst har baggrund i et latinsk digterværk, Salve mundi salutare, der er tilskrevet Arnulf af Louvain før 1250. På dansk har værket titlen "Bøn på vers ved hvert af lemmerne på den lidende og til korset fæstnede Kristus". Det er opdelt i syv afsnit, hvor hvert afsnit tager udgangspunkt ved en del af den korsfæstedes torterede legeme, fra fødderne til ansigtet. Hil dig, frelser og forsoner er det første digt, Ad pedes.[1][2] Salve mundi salutare har også været udgangspunkt for Dieterich Buxtehudes Membra Jesu Nostri, og det syvende afsnit for Paul Gerhardts O hoved, højt forhånet. Grundtvigs gendigtning er meget fri.[3]

Grundtvigs salme er at finde i Den Danske Salmebog som nummer 192.[1] Der har den ni strofer med fem verselinjer hver. Rimmønstret er AABBc. De fire første verselinjer har hver 8 stavelser, mens den sidste verselinje har 7. Grundtvigs oprindelige tekst findes i en version med 12 strofer, hvor det er 2. ("For Dit Ansigt vil jeg træde"), 3. ("I Dit røde Hav jeg havner") og 4. ("Ak, hvor fattig! ak, hvor nøgen!") strofer at Salmebogen udlader.[4]

Teksten læses som en henvendelse til Jesus, hvor tekstens "du" er møntet på Jesus. Et par af stroferne er udformet som spørgsmål, mens tekstens sidste strofer er udformet som en bøn. Det gælder for eksempel den oprindelige versions 10. vers (salmebogsversionens 7. vers) der lyder:

Du som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng

For Else Marie Bukdahl handler salmen om "hvad det be­ty­der for men­ne­sket, at Jesus kom til jor­den og viste os sin kærlighed ved at leve vort liv og dø den mest gru­som­me død, som fand­tes på det tids­punkt, nem­lig kors­dø­den" og at "Jesus på en helt kom­pro­mis­løs måde har vist os, at kær­lig­he­den er stær­ke­re end døden, og at hans kær­lig­hed er en fuld­stæn­dig ufortjent gave, som vi ikke kan gen­gæl­de".[5]

Melodi[redigér | redigér wikikode]

Caspar Christian Hoffmanns melodi er fra 1878. Den melodi er karakteriseret af to faldende kvinter, ved "Hil dig" og "Verden" begge efterfulgt af en stigende septim. Derudover er der op- og nedadgående bevægelser i små trin, udelukkende diatoniske halv- og heltoner. Toneomfanget er en oktav.

Hastigheden i melodien ændres igennem strofen: De to første verselinjer tages over hver tre takter, mens tredje og fjerde verselinje klares på hver blot to takter. Den sidste verselinje, som har én færre stavelse, er udtrakt til fire takter. Taktarten noteres i 4/4.


{ \time 4/4 \key f \major
   f'2 c'2 | a'4  g' f' e' | e'2 d'2 |
   g'2 d'2 | bes'4 a' g' f' | f'2 e' |
   e'4 f' g' a' | g' f' e' f' |
   g' a' bes' c'' | bes' a' g' a' |
   bes'2 a' | g'2. f'4 | f'2 e' | f'1
}
  \addlyrics {Hil dig, | frel -- ser og for -- son -- er!
  ver -- den dig med tor -- ne kron -- er,
  du det ser, jeg har i sin -- de
  ros -- en -- krans om kors at vin -- de, 
  giv der -- til mig mod og held!
}

I Salmebogen har Hoffmann også fået salmen Den store mester kommer optaget.[6]

Vurdering[redigér | redigér wikikode]

Den Danske Salmebog opslået på nummer 192, Hil dig, fresler og forsoner!

I en mindre afstemning ved årtusindeskiftet 2000 blandt medlemmer af Dansk Kirkemusikerforening blev Grundtvigs tekst kåret til "Årtusindets danske salme", mens Hoffmans melodi fik en delt femteplads i listen for "Årtusindets danske salmemelodi".[7] Jan Lindhardt har berettet at salmen var et "top-hit" blandt flere årgange af konfirmander.[8]

Den moderne salmedigter Simon Grotrian har fremhævet salmen og sagt at "det er en både personlig og nødvendig salme, hvor man fornemmer, at Grundtvig har været helt ude i hjørnerne af sit eget liv for at kunne påkalde Gud på dén måde, han gør her".[9] Else Marie Bukdahl fandt den udtrykte sig "i enkle ven­din­ger og i et stærkt og ma­len­de billedsprog, som bræn­der sig ind i fan­ta­si­en".[5] Derimod har Torben Brostrøm været kritisk og har ment at den var "ingenlunde let at gå til med den sære syntaks" og at den havde "en svullen billedtale om Jesu blod som en flod, der kan vælte sten og smelte isbjerge og aftvætte ens egen blodskyld."[10]

Indspilninger og versioner[redigér | redigér wikikode]

Pia Raug indspillede en version med pianisten Steve Dobrogosz til sit album Håbet udgivet i 1991.[11] Anne Dorte Michelsen indspillede i 2003 en version af sangen.

John Irons har oversat Grundvigs tekst til engelsk som Hail you Saviour and Re­de­e­mer. Den udkom på Syddansk Universitetsforlag sammen med 26 andre salmer i 2013.[12]

Jesper Jensen omskrev salmen til en vise med titlen Hilmar, frelser og forsoner, hvor den var møntet på Hilmar Baunsgaard. Visen blev bragt i Danmarks Radios tv i januar 1968, hvor den skabte kontrovers. En sognepræst afleverede 923 protestunderskrifter og mente at visen havde "overtrådt grænsen mellem det morsomme og det bespottelige eftertrykkeligt", mens Svend Aage Olsen fra Kristelig Lytter- og Fjernseerforening kaldte den blasfemisk.[13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]