Hjøllund

Koordinater: 56°4′13.14″N 9°22′46.55″Ø / 56.0703167°N 9.3795972°Ø / 56.0703167; 9.3795972
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjøllund
Købmandsgården Pitstop Tulip

Hjøllund Hallen
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Midtjylland
Kommune Silkeborg Kommune
Sogn Vrads Sogn
Postnr. 8600 Silkeborg
Demografi
 - Areal 864,89 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Oversigtskort
Hjøllund ligger i Midtjylland
Hjøllund
Hjøllund
Hjøllunds beliggenhed 56°4′13.14″N 9°22′46.55″Ø / 56.0703167°N 9.3795972°Ø / 56.0703167; 9.3795972

Hjøllund er en landevejsbebyggelse på primærrute 13 i Midtjylland, beliggende 17 km sydøst for Ikast, 12 km nordøst for Ejstrupholm, 13 km vest for Them og 19 km sydvest for Silkeborg. Bebyggelsen hører til Silkeborg Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Hjøllund hører til Vrads Sogn. Vrads Kirke ligger i Vrads 6 km sydøst for Hjøllund. 1 km syd for Hjøllund ligger den lidt større landevejsbebyggelse Lille Hjøllund.

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

  • Hjøllund Hallen er kendt for et ugentligt bankospil, der samler ca. 150 mennesker fra et stort opland og skaffer penge til både hallen og Hjøllund Gymnastik & Idrætsforening.[1]
  • Hjøllund har købmandsgård og i Lille Hjøllund ligger grillbaren Pitstop Tulip Hjøllund.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I 1904 blev Hjøllund beskrevet således: "Hjøllund (St.- og Lille-H.), Huse, med Skole og Skovbetjentbolig (den tidligere Lille Hjøllund Kro, ved Landevejen)."[2] Lille Hjøllund Kro lå nord for den nuværende rundkørsel.

Kommunen[redigér | rediger kildetekst]

Vrads Sogn og Bryrup Sogn var annekser til Vinding Sogn og havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Vinding. Vinding-Bryrup-Vrads pastorat blev grundlaget for Vinding-Bryrup-Vrads sognekommune, der fungerede frem til kommunalreformen i 1970. I 1970-2006 hørte den til Them Kommune.

Jernbanen[redigér | rediger kildetekst]

Hjøllund fik jernbanestationDiagonalbanen (1920-1971). Øst for jernbanen placerede tyskerne under 2. Verdenskrig Hjøllund ammunitionsdepot. Da englænderne efter krigen destruerede ammunitionen, betegnede de depotet som det største i Europa.

Godstrafikken mellem Brande og Hjøllund fortsatte til 1989. I 1992 blev banelegemet overdraget til Naturstyrelsen, som etablerede Funder-Ejstrup natursti.[3] Stationsbygningen er bevaret på Viborg Hovedvej 2.

Under Anden Verdenskrig opførte den tyske besættelsesmagt et våbendepot.[4]

Efter 2000[redigér | rediger kildetekst]

Hjøllund har oplevet en betydelig tilbagegang. I 2011 stod hvert femte hus tomt.[5] Hærvejskroen, der var ret populær, kom på tvangsauktion både i 2003 og 2011.[6]

I 2018 var ammunitionsdepotet ved Hjøllund ramme for eventet Bunker By Night.[7]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Skovbo, Stig (25. marts 2018) "Hjøllund – en magnet for bankospillere" Liga syd (ligasyd.dk)
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind, Kjøbenhavn 1904; s. 229
  3. ^ Naturstyrelsen: Funder-Ejstrup Natursti
  4. ^ Thomas Vang Nielsen (5. januar 2017). "Sprængfarlig midtjysk plantage". Herning Folkeblad.
  5. ^ Lise Blom (9. maj 2011). "Her er byen, hvor ingen vil bo". (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Lise Blom (18. maj 2011). "Kendt kro på tvang for en slik". (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ Bjarne Gregersen (31. december 2017). "Krudt under besættelsen i Hjøllund". Herning Folkeblad.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]