Ikast

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ikast
Ikast Kirke (1).jpg
Ikast Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester Ib Boye Lauritsen (fra 2018)Rediger på Wikidata
Region: Region Midtjylland
Kommune: Ikast-Brande Kommune
Sogn: Ikast Sogn
Postnr.: 7430 Ikast
Demografi
Ikast by: 15.479[1] (2018)
Kommunen: 41.191[1] (2018)
 - Areal: 736,41 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.aoib.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°8′12″N 9°9′42″Ø / 56.13667°N 9.16167°Ø / 56.13667; 9.16167 Ikast er en ældre stationsby i Midtjylland, beliggende i den nordlige ende af Ikast-Brande Kommune. Byen har 15.479 indbyggere (2018)[1] og ligger i Ikast Sogn i Region Midtjylland.

Ikast er en af landets største ikke-købstæder og ligger lidt nord for motorvejen primærrute 15. Der er 5 kilometer til Hernings østlige bydel Hammerum, 26 kilometer til Silkeborg og 67 kilometer til Aarhus.

Indbyggere på Ikast- og Herning-egnen kaldes i folkemunde for uldjyder pga. den historisk dominerende trikotageindustri i området, og egnen går også under navnet Uldjylland. Blandt de flere hundrede virksomheder for trikotage og tekstil finder man én, der har en kæmpe spinderok som vartegn. Byens handelscenter er en overdækket gågade. I centrum finder man også Ikast Vandværksmuseum som viser hvordan man op gennem byens historie har skaffet sig drikkevand, og i tilknytning til museet ligger Ikast-tårnet der engang var vandtårn, men nu tjener som udsigtstårn for byen. Det stammer fra 1948.

Byen er ligeledes kendt for kvindehåndbold med FCM håndbold, der har rod i Ikast FS, under hvilket navn man vandt DM i 1998. Som FCM håndbold vandt holdet DM i 2011, 2013 og 2015

Ikast har stationSkanderborg-Skjern-banen.

I den vestlige bydel Eskelund ligger kolonihaveområde Eskelund Kolonihaveforening.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1879 blev byen beskrevet således: "Ikast med Kirke, Skole og Mølle".[2]

Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Ikast (1340: Ycost), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 16,927 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2143 Kr., Antal af Konti 166), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition".[3]

Ikast stationsby havde 330 indbyggere i 1906, 392 i 1911 og 719 indbyggere i 1916.[4] I 1911, da byen havde 392 indbyggere, levede 23 af landbrug, 187 af håndværk og industri, 77 af handel og 37 af transport mm.[5]

Ikast stationsby voksede kraftigt i mellemkrigstiden: byen havde 674 indbyggere i 1921, 1.193 i 1925, 1.607 i 1930, 2.250 indbyggere i 1935 [6] og 2.787 indbyggere i 1940.[7] I 1930, da byen havde 1.607 indbyggere, levede 56 af landbrug m.v., 899 af håndværk og industri, 201 af handel og omsætning, 102 af transport, 50 af immateriel virksomhed, 148 af husgerning m.v., 116 var ude af erhverv og 85 havde ikke oplyst indkomstgrundlag..[8]

Ikast stationsby fortsatte sin befolkningsudvikling i efterkrigstiden: byen havde 3.059 indbyggere i 1945, 4.207 i 1950, 4.727 i 1955, 5.797 i 1960[9] og 7.559 indbyggere i 1965.[10]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 363
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; kjøbenhavn 1904; s. 564f
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 51. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 74
  5. ^ ifølge J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4 udgave
  6. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 182
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 133
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 156
  9. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 201
  10. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 14