Inge Lehmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. maj 2015, 00:00 af Cgtbot (diskussion | bidrag) Cgtbot (diskussion | bidrag) (Fjerner beskyttelsesskabelon)
Inge Lehmann
Fil:Inge Lehmann 1932.jpg
Inge Lehmann, 1932
Personlig information
Født 13. maj 1888
København
Død 21. februar 1993 (104 år)
København
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
University of Cambridge
Forsknings­område Seismologi
Kendt for P-bølger
Lehmann-diskontinuiteten
Nomineringer og priser
Udmærkelser Emil Wiechert-medaljen (1964)
William Bowie-medaljen (1971)

Inge Lehmann (13. maj 1888 i København21. februar 1993 sammesteds) var en dansk seismolog og statsgeodæt. Hun fik i 1920 kandidatgraden i matematik fra Københavns Universitet. I 1936 argumenterede hun for, at Jordens kerne ikke kun er flydende, men at der også er en fast kerne som accelererer og afbøjer P-bølger (eftervist i 1971 af computerberegninger).[1] Hun skrev også en afhandling med titlen P’ der beskriver P-bølger og andre aspekter ved seismografien. Hun var ansat på Geodætisk Institut, som hun bevarede tilknytning til også efter pensioneringen. Hun fortsatte med at publicere videnskabelige artikler, til hun var højt oppe i alderen.

Lehmann var datter af professor Alfred Georg Ludvig Lehmann (1858-1921) og Ida Sophie Tørsleff (1866-1935).

Lehmann modtog Tagea Brandts Rejselegat hele to gange, i 1938 og igen i 1967.

Først sent i hendes karriere fulgte anerkendelsen, der til gengæld kom i rigt mål: 1957 udnævntes hun til Associate of The Royal Astronomical Society i London, 1959 til Honorary Fellow Royal Society Edinburgh, og 1969 blev hun optaget som Foreign Member of the Royal Society i London. Hun blev tildelt æresdoktorgraden ved Columbia University, New York i 1964, og fire år efter hædrede Københavns Universitet hende med den samme titel. Endvidere modtog hun bl.a. Harry Oscar Wood Award in Seismology 1960, Deutsche Geophysikalische Gesellschafts Emil Wiechert medalje 1964, Videnskabernes Selskabs guldmedalje 1965 og Seismological Society of Americas medalje 1978. I 1996 stiftede American Geophysical Union The Inge Lehmann Medal, og en seismisk målestation på Grønland er desuden opkaldt efter hende.

Hun etablerede et legat, som bestyres af Videnskabernes Selskab. Det tildeles på skift en forsker inden for geofysikken og psykologien og blev første gang uddelt 1984.

Begravet på Hørsholm Kirkegård.

Den 13. maj 2015 som var den 127. årsdag for hendes fødsel, dedikerede Google sin verdensomspændende Google Doodle som en hyldest til hende.[2][3][4][5]

Referencer

  1. ^ Dahlmann, Jan. "Inge Lehmann og Jordens kerne" Ingeniøren, 23 Januar 2005. Tilgået: 14 Maj 2015.
  2. ^ "Google hædrer verdenskendt ukendt dansker". nyhederne.tv2.dk. 13. maj 2015. Hentet 2015-05-14.
  3. ^ Gander, Kashmira (12 maj 2015). "Inge Lehmann's 127th Birthday: Pioneering seismologist celebrated by Google Doodle". The Independent. Hentet 12 maj 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  4. ^ Kevin McSpadden (13 maj 2015). "New Google Doodle Honors Pioneering Seismologist Inge Lehmann". Time.com. Hentet 13 maj 2015.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  5. ^ Inge Lehmann’s 127th Birthday

Se også

Eksterne henvisninger

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi