Ingeborg Bruhn Berthelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ingeborg Bruhn Berthelsen
Personlig information
Fulde navn Ingeborg Bruhn Berthelsen
Andre navn(e) Ingeborg Bruhn-Berthelsen
Ingeborg Bruhn-Bertelsen
"BB"
Født 26. april 1894
København, Danmark
Død 26. juni 1977 (83 år)
Madison, Wisconsin, USA
Nationalitet DanmarkRediger på Wikidata
Ægtefælle Paul Sarauw
Edgar Hansen
Beskæftigelse SkuespillerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ingeborg Bruhn Berthelsen (født 26. april 1894 i København, død 26. juni 1977 i Madison) var en dansk skuespillerinde.

Ingeborg Bruhn Berthelsen var gift to gange. Første gang i 1930 med revyforfatteren Paul Sarauw og anden gang med skuespiller Edgar Hansen. Hun døde i 1977 af lungekræft.

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

Da hun var ung flyttede hendes familie til Valby, hvor hun rendte Nordisk Film på dørene for at få lov til at medvirke i en film. De indvilligede til sidst, og hun filmdebuterede i 1911 og medvirkede indtil 1921 i omkring 80 stumfilm. I starten i biroller (den smukke sypige, tjenestepigen mm.), men senere også i større roller. Hun var kendt for sit smukke udseende og blev hurtigt en populær skuespillerinde.

Sideløbende med filmene var hun engageret på en række danske teatre. Hun teaterdebuterede i 1914 hos en mindre teatertrup i Esbjerg. I 1916-17 var hun ved Odense Teater og senere i 1917 hos Thalia-Teatret i København og kom derefter til Det ny Teater i København. Fra 1920 begyndte hun at optræde i Tivolirevyen og på Tivoli Sommerteater. Her fik hun stor succes og sang i 1920'erne flere revyviser, der blev veritable "landeplager"; "Sov Dukke Lise", "Lille Sommerfugl" og "Sonny Boy". Visen "Sov Dukke Lise" var egentlig tiltænkt Liva Weel, der blev syg. I 1923 kom hun som vikar til Scalarevyen og var der i mange år som operetteprimadonna. Senere var hun på Casino, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Odense Teater (1929-30). Hun var samtidig en af de første skuespillere, der medvirkede i reklamefilm, da hun i 1929 reklamerede for et vaskepulver. I 1929 medvirkede hun i Scala Revyen og i 1930 i Apollorevyen . Hun var en umådelig populær stjerne og højt betalt. Hun købte en villa i Klampenborg og havde dyre biler og heste. BTs redaktør Jørgen Bast skrev en roman om hende Baggårdens børn som blev bragt i BT over 60 dage. Hun var vokset op på Vesterbro i København) .

Rygte[redigér | redigér wikikode]

Ingeborg Bruhn Berthelsen stoppede i 1930 på toppen af sin karriere pga. et ondsindet rygte. Rygtet lød, at hun skulle have haft et seksuelt forhold til sin sankt bernhardshund. Publikum mødte hende med vulgære tilråb og morede sig med at gø højlydt, så snart hun trådte ind på scenen. Rygterne blev ved med at vokse og blev udbygget med flere slibrige detaljer. I et forsøg på at bekæmpe rygterne giftede hendes mangeårige ven teaterdirektør Paul Sarauw sig med hende i 1930, og parret flygtede til Den franske Riviera, men rygterne ville nu vide, at hun blot var indlagt på et hospital til behandling for sin sygelige lyst til dyresex, at hun var død i Paris og meget mere.

Da parret vendte tilbage til Danmark forsøgte hun at dementere rygtet bl.a. ved at indrykke avisannoncer, og det lykkedes hende at finde sladdertanten, som havde startet det. Det viste sig at være en pige, der var forelsket i hendes ven Paul Sarauw. Pigen tilstod (hun slap med at betale sagens omkostninger på 150 kr.) og Ingeborg Bruhn Berthelsen blev renset fra al mistanke. Alligevel havde rygtet skadet hendes omdømme så meget, at hun aldrig blev så populær som før. Historien fik Poul Henningsen til i 1931 i PH-revyen at skrive en revyvise, der sluttede med ordene: ”Tag og rend mig i den offentlige mening!”.

Følgerne[redigér | redigér wikikode]

Nu var hun reduceret til at spille mindre roller i operetteselskaber, der turnerende i provinsen, og som solist på restauranter. I midten 30'erne prøvede hun igen en optræden i Cirkusrevyen. Hun elskede at ride, og i 1939 startede hun og cirkusdirektør Frantz Bruun cirkusset Cirkus Bruun & Bruhn. Hendes idé var en helt ny form for cirkus, også med varieté og teater, men krigen satte en stopper for planerne. I 1940 medvirkede hun igen i Cirkusrevyen og var under besættelsen optaget af forskellige teater- og kabaretturneer rundt omkring i landet.

Efter krigen havde hun en overgang en minkfarm i Grønholt i Nordsjælland. I 1946 og 1947 medvirkede hun i Vedbækrevyen. Men rygterne og sladderen blev ved med at forfølge hende, og i 1947 emigrerede hun til USA til sin søster, Gerda Grandt.

I USA hjalp hun til i søsterens restaurant "Up-Town" i byen Madison i Wisconsin. Efter søsterens død ernærede hun sig som syerske. I 1963/64 blev der oprettet en lærestol i dansk sprog og litteratur ved University of Wisconsin, hvor der i 50 år var undervist i norsk og i 25 i svensk. Den første professor i dansk var Jørgen G. Rasmussen, der arrangerede en 'Danish Day' i byen og på universitetet, hvor BB som hovedattraktion læste H.C.Andersen (bl.a. "Filpperne") og sang Ludvig Brandstrups "Dukke-Lise". (Tape på Revymuseet).

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Harlekin Columbine Tivoli Denmark.jpgArtiklen om skuespilleren Ingeborg Bruhn Berthelsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.