Danske ministre for flygtninge, indvandrere og integration

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Integrationsminister)
Spring til navigation Spring til søgning

Dette er en liste over ministre for flygtninge, indvandrere og integration. Ministeren var leder af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration som blev nedlagt i 2011.

Ressortområde Minister Tiltrådt posten Forlod posten Parti
Minister for flygtninge, indvandrere og integration Bertel Haarder27. november 200118. februar 2005Venstre
 Rikke Hvilshøj18. februar 200523. november 2007Venstre
 Birthe Rønn Hornbech23. november 20078. marts 2011Venstre
 Søren Pind8. marts 20113. oktober 2011Venstre
Ministeriet nedlagt pr. 3. oktober 2011

Integrationsministeriet blev oprettet i 2001 ved regeringen Anders Fogh Rasmussens tiltræden.

Tidligere blev ministeriets sagsområder (indfødsret mv.) varetaget i væsentligt omfang af Justitsministeriet.

2001 – 2015[redigér | rediger kildetekst]

Den 3. oktober 2011 blev ministeriet nedlagt. De egentlige integrationsager blev overført til Social- og integrationsministeriet.

Beskæftigelsesministeriet overtog flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, mens udlændingeområdet, herunder asyl og indfødsret, overførtes til Justitsministeriet.

I Regeringen Helle Thorning-Schmidt I blev området først varetaget af Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Den 9. august 2013 blev området overtaget af Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

I Regeringen Helle Thorning-Schmidt II blev området varetaget af Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (R).

2015 – 2019[redigér | rediger kildetekst]

Den 28. juni 2015 blev ministeriet genoprettet under navnet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Det skiftede navn til Udlændinge- og Integrationsministeriet den 28. november 2016.

Fra 28. juni 2015 - 27. juni 2019 var Inger Støjberg (V) minister for området, først i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og derefter i Regeringen Lars Løkke Rasmussen III.

Ekstern kilde/henvisning[redigér | rediger kildetekst]