Bertel Haarder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bertel Haarder
Bertel Haarder.jpg
Kirke- og kulturminister
Embedsperiode
28. juni 2015 – 28. november 2016
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Marianne Jelved
Efterfulgt af Mette Bock
Indenrigs- og sundhedsminister
Embedsperiode
23. februar 2010 – 3. oktober 2011
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Karen Ellemann (social- og indenrigsminister)
Jakob Axel Nielsen (sundhedsminister)
Efterfulgt af Margrethe Vestager (indenrigsminister)
Astrid Krag (sundhedsminister)
Minister for nordisk samarbejde
Embedsperiode
23. november 2007 – 23. februar 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Connie Hedegaard
Efterfulgt af Karen Ellemann
Kirkeminister
Embedsperiode
18. februar 2005 – 23. november 2007
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Tove Fergo
Efterfulgt af Birthe Rønn Hornbech
Undervisningsminister
Embedsperiode
18. februar 2005 – 23. februar 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Ulla Tørnæs
Efterfulgt af Tina Nedergaard
Udviklingsminister
Embedsperiode
2. august 2004 – 18. februar 2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående ingen (Anita Bay Bundegaard)
Efterfulgt af Ulla Tørnæs
Minister uden portefølje og Europaminister
Embedsperiode
1. januar 2003 – 2. august 2004
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af ingen
Integrationsminister
Embedsperiode
27. november 2001 – 18. februar  2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af Rikke Hvilshøj
Forskningsminister
Embedsperiode
10. september 1987 – 25. januar 1993
Statsminister Poul Schlüter
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af Svend Bergstein
Undervisningsminister
Embedsperiode
10. september 1982 – 25. januar 1993
Statsminister Poul Schlüter
Foregående Dorte Bennedsen
Efterfulgt af Ole Vig Jensen
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode
19. juli 1994 – 26. november 2001
Folketingsmedlem
Nuværende
Overtaget embede
8. februar 2005
Valgkreds Sjællands Storkreds (siden 15. september 2011)
Københavns Omegns Storkreds (13. november 2007 - 15. september 2011)
Vestsjællands Amtskreds (8. februar 2005 - 13. november 2007)
Embedsperiode
30. september 1999 – 9. januar 1975
Valgkreds Københavns Amtskreds (15. februar 1977 - 30. september 1999)
Nordjyllands Amtskreds (9. januar 1975 - 15. februar 1977)
Personlige detaljer
Født 7. september 1944 (72 år)
Rønshoved Højskole
Fulde navn Bertel Geismar Haarder
Politisk parti Venstre
Ægtefælle(r) Birgitte
Børn 4 børn
Uddannelses-
sted
Kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, Aarhus Universitet, 1970
Beskæftigelse Højskolelærer
Regering Regeringen Poul Schlüter I, II, III
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I, II, III
Regeringen Lars Løkke Rasmussen I, II
Links
Side på
Europa-Parlamentet
Link til Europa-Parlamentet
Hjemmeside Link til Bertel Haarders hjemmeside
Twitter BHaarder

Bertel Geismar Haarder (født 7. september 1944 i Rønshoved) er en dansk politiker og folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer, senest 28. juni 2015 - 28. november 2016 som kultur- og kirkeminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen II.[1][2][3]

Haarder rundede den 8 okt. 2016 7853 dage som minister, og han er dermed den minister, der har sidder længst af alle siden systemskiftet i 1901[4][5]. Ved sin afgang fra embedet som Kultur- og Kirkeminister d. 28. november 2016 rundede han således 7904 dage som minister. Han har været undervisningsminister i mere end 15 år. Haarder er desuden folketingets aldersformand (nestor) og dermed den, der formelt åbner mødet til Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord og søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder, født Geismar.[6] Han blev undervist hjemme indtil 7. klasse.[7] Efter at være blevet student fra Sønderborg Statsskole i 1964 fik Haarder legatstudier i USA 1964-1965. Han blev kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet 1970 med speciale i Grundtvigs frihedssyn.[6]

Bertel Haarder var lærer ved Askov Højskole fra 1968 til 1973, timelærer ved Haderslev Statsseminarium fra 1971 til 1973 og endelig seminarieadjunkt ved Ålborg Seminarium fra 1973 til 1975.[6]

Han er gift med lærer Birgitte Haarder, som han har fire børn sammen med.[6]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

I regering

Opstillet og valgt til Folketinget:

I Europa-Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

  • Medlem af Europa-Parlamentet 1994 – 2001.
  • Næstformand i Europa-Parlamentet 1997 – 1999.
  • Formand for Venstres parlamentsgruppe og Venstres Europaudvalg 1997 – 2001.
  • Næstformand og udenrigsordfører for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Europa-Parlamentet 1999 – 2001.

Atter dansk minister[redigér | redigér wikikode]

Jakob Engel Schmidt og Bertel Haarder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Efter Folketingsvalget 2001 den 20. november 2001 kunne Haarders partifælle Anders Fogh Rasmussen danne regering den 27. november. I denne regering blev Haarder minister for flygtninge, indvandrere og integration, en post han holdt frem til 18. februar 2005.

Den 18. februar 2005 blev han udnævnt til undervisnings- og kirkeminister. Som nyudnævnt kirkeminister oplevede Haarder kontroversen med præsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøl, der erklærede at han ikke troede på Gud. Haarder undlod at engagere sig i sagen og overlod det til kirken at løse den. Han har senere forklaret at han anså rollen som kirkeminister som en slags "pedel" frem for en "chef" for kirken, og kritiserede da den senere kirkeminister Manu Sareen for indblanding i kirkens forhold i forbindelse med en lignende sag omkring Mejdal Kirke.[8]

  • Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 23. nov. 2007 – 23. februar 2010.

Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten den 5. april 2009 efter Anders Fogh Rasmussen, fortsatte Haarder som undervisningsminister. Den 23. februar 2010 foretog Løkke Rasmussen dog en større ministerrokade der betød at Haarder blev Indenrigs- og sundhedsminister.

Bertel Haarder ved Folkemødet 2012. Til venstre i billedet ses Uffe Elbæk.

Mens han var indenrigsminister i 2010 besøgte han AlmedalsugenGotland og inspireret af dette tog han initiativ til det danske Folkemøde, der første gang blev afholdt i juni 2011.[9] Ved arrangementen ønskede han at tematisere mediernes personfokus som han anså som sladderhistorier hvor politikere som privatpersoner urimeligt blev hængt ud. Han gav som eksempel sagerne omkring Helle Thorning-Schmidt, Henriette Kjær og Lene Espersen.[10] Haarders idé udviklede sig hurtigt til en succes: I 2012 havde Folkemødet 27.000 gæster de tre første dage.[11]

Som sundhedsminister bragte Haarder sig frem til ufrivillig opmærksomhed i december 2010. I et mislykket og opsigtsvækkende interview havde journalisten Kristian Sloth interviewet Haarder i DR Byen om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fedme- og rygoperationer. Interviewet løb af sporet med Haarder der skældte journalisten ud og forlod interviewet i vrede. DR valgte derefter at offentliggøre optagelsen på deres hjemmeside. Blandt flere eder og forbandelser som Haarder sendte mod journalisten var også udtrykket "pis mig i øret" som Ulf Pilgaard og revyforfatteren Carl-Erik Sørensen kunne udnytte i en satirisk sketch i sommerens Cirkusrevy.[12]

I opposition[redigér | redigér wikikode]

Haarder mistede sin ministerpost da hans blok tabte Folketingsvalget 2011 den 15. september. I Sjællands Storkreds havde han modtaget 11.303 personlige stemmer.[13]

Haarder overtog Henrik Dam Kristensens post som præsident i Nordisk Råd.[14] Den 30. september 2011 blev han medlem af Folketingets Præsidium,[6] og Haarder sidder dermed også med i Udvalget for Forretningsordenen.[15] Derudover var har medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget og Kirkeudvalget.[6]

I april 2014 førte Haarder an blandt en gruppe af toppolitikere i et forslag om at reducere antallet af medlemmer af Folketinget. Han mente at en reduktion på 30 til 149 medlemmer var rimelig. Som grund gav han at der var mindre for folketingspolitikere at lave eftersom lovgivningsopgaver var overtaget af EU, samt at kommunalt og institutionelt selvstyre også betød mindre lovgivningsarbejde i Folketinget. Han angav at Folketingets indflydelse var faldet med omkring 30 procent.[16]

Kulturminister og kirkeminister[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget 2015 var han på valg i Sjællands Storkreds[17] og blev atter valgt. Samtidig sikrede højrefløjen sig flertallet, og Lars Løkke Rasmussen dannede igen regering med Haarder som kulturminister og kirkeminister. Som kulturminister præsenterede Haarder i december 2015 en plan for en Danmarkskanon for danske immaterielle kulturelle værdier.[18] Haarder måtte ved regeringsomdannelsen 28. november 2016 se sin post overgå til Liberal Alliances Mette Bock.

Udgivelser og andre tekster[redigér | redigér wikikode]

Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:

  • Statskollektivisme og Spildproduktion, 1973.
  • Institutionernes Tyranni, 1974.
  • Den organiserede arbejdsløshed, 1975.
  • Danskerne år 2002, 1977.
  • Midt i en klynketid, 1980.

Medforfatter af:

  • Venstres principprogram 1979.
  • Kampen om gymnasiet, 1982.
  • Ny-liberalismen – og dens rødder, 1982.
  • Mulighedernes samfund, 1985.

Har senest udgivet:

  • Grænser for Politik, 1990.
  • Slip Friheden Løs, 1990.
  • Lille land, hvad nu?, 1994.
  • Den bløde kynisme, 1997.

Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.

Haarder er desuden en dygtig sangskriver og rimsmed. I 2013 skrev han i samarbejde med Bent Fabricius-Bjerre en salme,[19] og han har ligeledes fået en sang optaget i Højskolesangbogen.[Kilde mangler]

Tillidsposter og ordner[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder blev 5. oktober 2016 tildelt storkorset af Dannebrogordenen.

Personligt liv[redigér | redigér wikikode]

I 2005 vandt Haarder i Hvem vil være millionærTV2, hvor han gav sin del af pengene til handicap-organisationen Marjatta.[21] Desuden har han rappet til "Grand Danois" – et awardshow sendt af DR1.[Kilde mangler] Han er en habil kroketspiller og vandt i 2003 og 2004 turneringen John Players Invitational på DTU.[22]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmark har fået en ny regering. Venstre. 28. juni 2015. 
  2. ^ Jørgenssen, Steen A. (28. juni 2015). "Her er hele Lars Løkkes ministerhold". Jyllands-Posten. 
  3. ^ Skærbæk, Morten; Patscheider, Cecilie Strømgaard; Bølling-Ladegaard, Anna (28. november 2016). "Kabalen er gået op: Her er de 22 ministre i trekløverregeringen". Politiken. 
  4. ^ Haarder slår Stauning i anciennitet – TV 2 Nyhederne
  5. ^ http://www.politiko.dk/nyheder/bertel-haarder-saetter-rekord-i-ministerdage
  6. ^ a b c d e f Bertel Haarder (V). Folketinget. 
  7. ^ Interview med undervisningsminister Bertel Haarder. Børnepanalet (Interview). 
  8. ^ Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os. Kristeligt Dagblad. 
  9. ^ Philip Egea Flores (7. april 2011). Eliten klar til Folkemødet. Information. 
  10. ^ Philip Egea Flores (15. juni 2011). Bertel Haarder, den svenske konge og demokratiet. Information. 
  11. ^ Marie Hjortdal (17. juni 2012). Folkemødet 2012: Antallet af deltagere på Folkemødet er eksploderet. Politiken. 
  12. ^ Anne Middelboe Christensen (24. maj 2011). Ulf bider bare bedst. Information. 
  13. ^ http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp
  14. ^ Bertel Haarder ny præsident i Nordisk Råd. 
  15. ^ Udvalget for Forretningsordenens sammensætning. Folketinget. Hentet 30. maj 2015. 
  16. ^ Carl Emil Arnfred (25. april 2014). Toppolitikere ønsker langt færre folketingspolitikere. Berlingske. 
  17. ^ Kasper Blomgren (26. maj 2015). Hård kamp om over 600.000 krydser i Sjællands Storkreds. TV Øst. 
  18. ^ Gregers Lohse (6. juni 2016). Bertel Haarder om den nye Danmarkskanon: Smukt hvis muslimer vil bidrage med værdier. DR. 
  19. ^ Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os. Kristeligt Dagblad. 
  20. ^ Æreshåndværkere
  21. ^ http://gfx.tv2.dk/info/TV2medienyt07-10-05.pdf
  22. ^ PKK - Polyteknisk KrokeringsKlub

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]