Bertel Haarder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bertel Haarder
Bertel Haarder.jpg
Kirke- og kulturminister
Embedsperiode
28. juni 2015 – 28. november 2016
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Marianne Jelved
Efterfulgt af Mette Bock
Indenrigs- og sundhedsminister
Embedsperiode
23. februar 2010 – 3. oktober 2011
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Karen Ellemann (social- og indenrigsminister)
Jakob Axel Nielsen (sundhedsminister)
Efterfulgt af Margrethe Vestager (indenrigsminister)
Astrid Krag (sundhedsminister)
Minister for nordisk samarbejde
Embedsperiode
23. november 2007 – 23. februar 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Connie Hedegaard
Efterfulgt af Karen Ellemann
Kirkeminister
Embedsperiode
18. februar 2005 – 23. november 2007
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Tove Fergo
Efterfulgt af Birthe Rønn Hornbech
Undervisningsminister
Embedsperiode
18. februar 2005 – 23. februar 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Ulla Tørnæs
Efterfulgt af Tina Nedergaard
Udviklingsminister
Embedsperiode
2. august 2004 – 18. februar 2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående ingen (Anita Bay Bundegaard)
Efterfulgt af Ulla Tørnæs
Minister uden portefølje og Europaminister
Embedsperiode
1. januar 2003 – 2. august 2004
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af ingen
Integrationsminister
Embedsperiode
27. november 2001 – 18. februar  2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af Rikke Hvilshøj
Forskningsminister
Embedsperiode
10. september 1987 – 25. januar 1993
Statsminister Poul Schlüter
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af Svend Bergstein
Undervisningsminister
Embedsperiode
10. september 1982 – 25. januar 1993
Statsminister Poul Schlüter
Foregående Dorte Bennedsen
Efterfulgt af Ole Vig Jensen
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode
19. juli 1994 – 26. november 2001
Folketingsmedlem
Nuværende
Overtaget embede
8. februar 2005
Valgkreds Sjællands Storkreds (siden 15. september 2011)
Københavns Omegns Storkreds (13. november 2007 - 15. september 2011)
Vestsjællands Amtskreds (8. februar 2005 - 13. november 2007)
Embedsperiode
30. september 1999 – 9. januar 1975
Valgkreds Københavns Amtskreds (15. februar 1977 - 30. september 1999)
Nordjyllands Amtskreds (9. januar 1975 - 15. februar 1977)
Personlige detaljer
Født 7. september 1944 (74 år)
Rønshoved Højskole
Fulde navn Bertel Geismar Haarder
Politisk parti Venstre
Ægtefælle(r) Birgitte
Børn 4 børn
Uddannelses­sted Kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, Aarhus Universitet, 1970
Beskæftigelse Højskolelærer
Regering Regeringen Poul Schlüter I, II, III
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I, II, III
Regeringen Lars Løkke Rasmussen I, II
Links
Bertel Haarders hjemmeside
Biografi på europarl.eu

Bertel Geismar Haarder (født 7. september 1944 i Rønshoved) er en dansk politiker og folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer, senest 28. juni 2015 - 28. november 2016 som kultur- og kirkeminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen II.[1][2][3]

Haarder rundede den 8 okt. 2016 7.853 dage som minister og blev dermed den minister, der har siddet længst siden systemskiftet i 1901[4][5]. Ved sin afgang fra embedet som Kultur- og Kirkeminister d. 28. november 2016 rundede han 7.904 dage som minister. Han har været undervisningsminister i mere end 15 år. Haarder er desuden Folketingets aldersformand (nestor) og dermed den, der formelt åbner mødet til Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord og søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder, født Geismar.[6] Han blev undervist hjemme til 7. klasse.[7] Efter studentereksamen fra Sønderborg Statsskole i 1964 fik Haarder legatstudier i USA 1964-1965. Han blev kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet 1970 med speciale i Grundtvigs frihedssyn.[6]

Bertel Haarder var lærer ved Askov Højskole fra 1968 til 1973, timelærer ved Haderslev Statsseminarium fra 1971 til 1973 og seminarieadjunkt ved Ålborg Seminarium fra 1973 til 1975.[6]

Han er gift med lærer Birgitte Haarder, som han har fire børn med.[6]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

I regering

Opstillet og valgt til Folketinget:

I Europa-Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

  • Medlem af Europa-Parlamentet 1994 – 2001.
  • Næstformand i Europa-Parlamentet 1997 – 1999.
  • Formand for Venstres parlamentsgruppe og Venstres Europaudvalg 1997 – 2001.
  • Næstformand og udenrigsordfører for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Europa-Parlamentet 1999 – 2001.

Atter dansk minister[redigér | redigér wikikode]

Jakob Engel Schmidt og Bertel Haarder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Efter Folketingsvalget 2001 kunne Haarders partifælle Anders Fogh Rasmussen danne regering den 27. november. I denne regering blev Haarder minister for flygtninge, indvandrere og integration, en post han holdt frem til 18. februar 2005.

Den 18. februar 2005 blev han undervisnings- og kirkeminister. Som nyudnævnt kirkeminister overtog Haarder kontroversen med pastor Thorkild Grosbøl i Taarbæk, der erklærede at han ikke troede på Gud. Haarder undlod at engagere sig i sagen og overlod det til kirken at løse den. Han har senere forklaret, at han anså rollen som kirkeminister som en slags "pedel" frem for en "chef" for kirken, og kritiserede da den senere kirkeminister Manu Sareen for indblanding i kirkens forhold i forbindelse med en lignende sag omkring Mejdal Kirke.[8]

  • Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 23. nov. 2007 – 23. februar 2010.

Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten den 5. april 2009 efter Anders Fogh Rasmussen, fortsatte Haarder som undervisningsminister. Den 23. februar 2010 foretog Løkke Rasmussen en større ministerrokade, der betød at Haarder blev Indenrigs- og sundhedsminister.

Bertel Haarder ved Folkemødet 2012. Til venstre i billedet ses Uffe Elbæk.

Som indenrigsminister besøgte han i 2010 AlmedalsugenGotland og inspireret af den, tog han initiativ til det danske Folkemøde, der første gang blev afholdt i juni 2011.[9] Ved arrangementet ønskede han at tematisere mediernes personfokus, som han anså for sladderhistorier, hvor politikere som privatpersoner urimeligt blev hængt ud. Han gav som eksempel sagerne om Helle Thorning-Schmidt, Henriette Kjær og Lene Espersen.[10] Haarders idé blev hurtigt en succes: I 2012 havde Folkemødet 27.000 gæster de tre første dage.[11]

Som sundhedsminister tiltrak Haarder sig ufrivillig opmærksomhed i december 2010. I et mislykket og opsigtsvækkende interview havde journalist Kristian Sloth spurgt Haarder i DR Byen om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fedme- og rygoperationer. Interviewet løb af sporet, og Haarder skældte journalisten ud og forlod interviewet i vrede. DR offentliggjorde optagelsen på hjemmesiden. Blandt flere eder og forbandelser, som Haarder sendte mod journalisten, var udtrykket "pis mig i øret" som Ulf Pilgaard og revyforfatteren Carl-Erik Sørensen udnyttede i en satirisk sketch i sommerens Cirkusrevy.[12]

I opposition[redigér | redigér wikikode]

Haarder mistede sin ministerpost, da hans blok tabte Folketingsvalget 2011 den 15. september. I Sjællands Storkreds fik han 11.303 personlige stemmer.[13]

Haarder overtog Henrik Dam Kristensens post som præsident i Nordisk Råd.[14] Den 30. september 2011 blev han medlem af Folketingets Præsidium,[6] og Haarder sidder dermed også med i Udvalget for Forretningsordenen.[15] Derudover var har medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget og Kirkeudvalget.[6]

I april 2014 førte Haarder an blandt en gruppe af toppolitikere i et forslag om at reducere antallet af Folketingsmedlemmer. Han mente, at en reduktion til 149 medlemmer var rimelig. Som grund gav han, at der var mindre for folketingspolitikere at lave, da lovgivningsopgaver var overtaget af EU og at kommunalt og institutionelt selvstyre også betød mindre lovgivningsarbejde i Folketinget. Han angav, at Folketingets indflydelse var faldet med omkring 30 procent.[16]

Kulturminister og kirkeminister[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget 2015 var han på valg i Sjællands Storkreds[17] og blev atter valgt. Samtidig fik højrefløjen flertal, og Lars Løkke Rasmussen dannede igen regering med Haarder som kulturminister og kirkeminister. Som kulturminister præsenterede Haarder i december 2015 en plan for en Danmarkskanon for danske immaterielle kulturelle værdier.[18] Haarder måtte ved regeringsomdannelsen 28. november 2016 se sin post overgå til Liberal Alliances Mette Bock.

Bertel Haarders politiske indsats[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarders politiske hovedindsats har været som undervisningsminister. Som nytiltrådt i 1982 mente han, at embedsværket havde svært ved at vende sig til den forandring, der var indtrådt med ham i stolen efter en lang årrække med fortrinsvis socialdemokratiske og radikale undervisningsministre. Det viste han ved på et notat, han tilbagesendte til embedsværket, at skrive:

"I er ikke imod mig. I er med mig!"

Historie[redigér | redigér wikikode]

Han markerede hurtigt ministerskiftet ved at kaste sig over faget historie i folkeskolen. Året før havde det efter et langt forarbejde fået et nyt faghæfte, hvori forskellige historiesyn indgik som noget centralt. Det var efter Haarders mening at gøre faget til “samfundsfag”; faget skulle fastholdes i sin traditionelle rolle som formidler af ét historiesyn, det nationale. Han nedsatte et udvalg, og to år efter blev “Historie 1981” afløst af “Historie 1984”.

Det nye faghæfte tilfredsstillede dog ikke Haarder, men udvalgets formand, Mette Koefoed Bjørnsen, som Haarder havde udpeget, selv om hendes baggrund var samfundsfaglig, satte sin vilje igennem. Måske fordi Haarder sad i en mindretalsregering. Da han for anden gang blev undervisningsminister i 2005, havde mindretalsregeringen et fast flertal med Dansk Folkeparti. Derfor blev der straks grebet ind over for historie, der efter Haarders afgang som undervisningsminister i 1993 havde fået et nyt faghæfte “Historie 1995”, der flyttede fokus fra den traditionelle videreformidling til elevernes historiebevidsthed.

I regeringsprogrammet af 2005 overgik der historiefaget den ære at blive optaget i det. Faget skulle tilbageføres, efter at det i perioden 1995-2005 havde haft "historiebevidsthed" som overskrift. Til opgaven valgte Haarder to professorer, der lancerede en historiekanon, hvori de nationale myter havde en stærk placering. Denne “retraditionalisering” af faget blev lanceret som “faglig styrkelse”.

Majonæsekrigen[redigér | redigér wikikode]

Som “kulturkriger” gjorde Haarder sig gældende som undervisningsminister. Morsomst kom det til udtryk i Majonæsekrigen 1985. Den brød ud, fordi Dansk Sprognævn ønskede at indføre dobbeltformer, hvor svære fremmedord - som på norsk - kan skrives, som de udtales.

Mayonnaise skulle nu kunne skrives majonæse.

Sprognævnet baserede sit forslag på bekendtgørelsen om retskrivningen fra 1892, hvori der stod:

»Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs … “

Alligevel greb ministeren ind over for Sprognævnet.

Endnu 30 år senere var han stolt af sin indsats:

“Jeg gjorde arbejdet. Det var mig som rettede i retskrivningsordbogen,” sagde han som nytiltrådt kulturminister til dagbladet Politiken 4/10- 2015.

Men hverken Haarder eller dagbladet Politiken vendte tilbage til hans mest spektakulære indslag i majonæsekrigen:

“Ethvert barn i Danmark ved, at ressourcer staves som på engelsk,” stod der på Politikens forside, da "krigen" var på sit højeste.

Derfor var det efter Haarders opfattelse ikke nødvendigt at indføre stavemåden “resurser”.

Hvad ministeren ikke vidste, var at ordet på engelsk staves med ét s, men på dansk med to s’er som på fransk.

Ifølge gældende retskrivningsordbog kan man vælge mellem den franske stavemåde og “resurser”.

Lægemangel[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder har sat sit mest blivende spor på sundhedsområdet.  Det er dog ikke som sundhedsminister 2010-11, men som undervisningsminister 1982-93. Det var ham, der bestemte, hvor mange læger, der måtte uddannes, og han satte tallet lavt.

Det hang sammen med hans politik for de videregående uddannelser. Dem delte han op i uddannelser med “gode beskæftigelsesudsigter” og uddannelser med “dårlige beskæftigelsesudsigter”.

Efter Haarders model havde alle uddannelser, der sigtede mod den private sektor “gode beskæftigelsesudsigter”, og alle uddannelser, der sigtede mod det offentlige “dårlige beskæftigelsesudsigter”.

Derefter blev uddannelserne dimensioneret. Denne politik blev underbygget med pessimistiske prognoser, der skulle  fremmane en truende overproduktion af f.eks. lærere. I sin sidste tid som undervisningsminister stoppede han en intern prognose, der forudså pædagogmangel.

Resultatet af hans optagelsespolitik var, at der fra sidst i 1980'erne og ind i  1990'erne blev skabt stor arbejdsløshed blandt ingeniører og civiløkonomer og mangel på pædagoger, lærere og læger. Mest fatal blev den kroniske mangel på læger.

Karakterskala[redigér | redigér wikikode]
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Endnu et område, hvor Bertel Haarder som undervisningsminister har sat sit præg, er karakterskalaen. I 2005 indførte han 12-skalaen. Den betyder, at elever/studerende skal måles på, om de har lært "det de skal".

Den tidligere skala fra 1963, 13-skalaen, belønnede selvstændighed  "i stedet for passiv modtagelse af færdigfabrikeret og standardiseret viden". Det er elevernes evne til at gengive stoffet, som skal belønnes. Karaktermæssig belønning for selvstændighed og kreativitet blev hermed en historisk parentes fra 1963-2005. Følgelig er også karakteren 13 “for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation” afskaffet.

Udgivelser og andre tekster[redigér | redigér wikikode]

Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:

  • Statskollektivisme og Spildproduktion, 1973.
  • Institutionernes Tyranni, 1974.
  • Den organiserede arbejdsløshed, 1975.
  • Danskerne år 2002, 1977.
  • Midt i en klynketid, 1980.

Medforfatter af:

  • Venstres principprogram 1979.
  • Kampen om gymnasiet, 1982.
  • Ny-liberalismen – og dens rødder, 1982.
  • Mulighedernes samfund, 1985.

Har senest udgivet:

  • Grænser for Politik, 1990.
  • Slip Friheden Løs, 1990.
  • Lille land, hvad nu?, 1994.
  • Den bløde kynisme, 1997.

Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.

Haarder er en dygtig sangskriver og rimsmed. I 2013 skrev han i samarbejde med Bent Fabricius-Bjerre en salme,[19] og han fik fædrelandssangen Der er et venligt lille land optaget i 18. udgave af Højskolesangbogen.[20]

Tillidsposter og ordner[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder blev 5. oktober 2016 tildelt storkorset af Dannebrogordenen.

Personligt liv[redigér | redigér wikikode]

I 2005 vandt Haarder i Hvem vil være millionærTV2, hvor han gav sin gevinst til handicap-organisationen Marjatta.[22] Desuden har han rappet til "Grand Danois" – et awardshow sendt af DR1.[kilde mangler] Han er en habil kroketspiller og vandt i 2003 og 2004 turneringen John Players Invitational på DTU.[23]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmark har fået en ny regering. Venstre. 28. juni 2015. 
  2. ^ Jørgenssen, Steen A. (28. juni 2015). "Her er hele Lars Løkkes ministerhold". Jyllands-Posten. 
  3. ^ Skærbæk, Morten; Patscheider, Cecilie Strømgaard; Bølling-Ladegaard, Anna (28. november 2016). "Kabalen er gået op: Her er de 22 ministre i trekløverregeringen". Politiken. 
  4. ^ Haarder slår Stauning i anciennitet – TV 2 Nyhederne
  5. ^ Bertel Haarder sætter rekord i ministerdage
  6. ^ a b c d e f Bertel Haarder (V). Folketinget. 
  7. ^ Interview med undervisningsminister Bertel Haarder. Børnepanalet (Interview). 
  8. ^ Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os. Kristeligt Dagblad. 
  9. ^ Philip Egea Flores (7. april 2011). Eliten klar til Folkemødet. Information. 
  10. ^ Philip Egea Flores (15. juni 2011). Bertel Haarder, den svenske konge og demokratiet. Information. 
  11. ^ Marie Hjortdal (17. juni 2012). Folkemødet 2012: Antallet af deltagere på Folkemødet er eksploderet. Politiken. 
  12. ^ Anne Middelboe Christensen (24. maj 2011). Ulf bider bare bedst. Information. 
  13. ^ http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp
  14. ^ Bertel Haarder ny præsident i Nordisk Råd. 
  15. ^ Udvalget for Forretningsordenens sammensætning. Folketinget. Hentet 30. maj 2015. 
  16. ^ Carl Emil Arnfred (25. april 2014). Toppolitikere ønsker langt færre folketingspolitikere. Berlingske. 
  17. ^ Kasper Blomgren (26. maj 2015). Hård kamp om over 600.000 krydser i Sjællands Storkreds. TV Øst. 
  18. ^ Gregers Lohse (6. juni 2016). Bertel Haarder om den nye Danmarkskanon: Smukt hvis muslimer vil bidrage med værdier. DR. 
  19. ^ Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os. Kristeligt Dagblad. 
  20. ^ De nye melodier i 18. udg.. 
  21. ^ Æreshåndværkere
  22. ^ http://gfx.tv2.dk/info/TV2medienyt07-10-05.pdf
  23. ^ PKK - Polyteknisk KrokeringsKlub

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]