Bertel Haarder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bertel Haarder
Bertel Haarder.jpg
Kirke- og kulturminister
Embedsperiode
28. juni 2015 – 28. november 2016
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Marianne Jelved
Efterfulgt af Mette Bock
Indenrigs- og sundhedsminister
Embedsperiode
23. februar 2010 – 3. oktober 2011
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Foregående Karen Ellemann (social- og indenrigsminister)
Jakob Axel Nielsen (sundhedsminister)
Efterfulgt af Margrethe Vestager (indenrigsminister)
Astrid Krag (sundhedsminister)
Minister for nordisk samarbejde
Embedsperiode
23. november 2007 – 23. februar 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Connie Hedegaard
Efterfulgt af Karen Ellemann
Kirkeminister
Embedsperiode
18. februar 2005 – 23. november 2007
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Tove Fergo
Efterfulgt af Birthe Rønn Hornbech
Undervisningsminister
Embedsperiode
18. februar 2005 – 23. februar 2010
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Ulla Tørnæs
Efterfulgt af Tina Nedergaard
Udviklingsminister
Embedsperiode
2. august 2004 – 18. februar 2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående ingen (Anita Bay Bundegaard)
Efterfulgt af Ulla Tørnæs
Minister uden portefølje og Europaminister
Embedsperiode
1. januar 2003 – 2. august 2004
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af ingen
Integrationsminister
Embedsperiode
27. november 2001 – 18. februar  2005
Statsminister Anders Fogh Rasmussen
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af Rikke Hvilshøj
Forskningsminister
Embedsperiode
10. september 1987 – 25. januar 1993
Statsminister Poul Schlüter
Foregående Nyt ministerium
Efterfulgt af Svend Bergstein
Undervisningsminister
Embedsperiode
10. september 1982 – 25. januar 1993
Statsminister Poul Schlüter
Foregående Dorte Bennedsen
Efterfulgt af Ole Vig Jensen
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode
19. juli 1994 – 26. november 2001
Folketingsmedlem
Nuværende
Overtaget embede
8. februar 2005
Valgkreds Sjællands Storkreds (siden 15. september 2011)
Københavns Omegns Storkreds (13. november 2007 - 15. september 2011)
Vestsjællands Amtskreds (8. februar 2005 - 13. november 2007)
Embedsperiode
30. september 1999 – 9. januar 1975
Valgkreds Københavns Amtskreds (15. februar 1977 - 30. september 1999)
Nordjyllands Amtskreds (9. januar 1975 - 15. februar 1977)
Personlige detaljer
Født 7. september 1944 (74 år)
Rønshoved Højskole
Fulde navn Bertel Geismar Haarder
Politisk parti Venstre
Ægtefælle(r) Birgitte
Børn 4 børn
Uddannelses­sted Kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn, Aarhus Universitet, 1970
Beskæftigelse Højskolelærer
Regering Regeringen Poul Schlüter I, II, III
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I, II, III
Regeringen Lars Løkke Rasmussen I, II
Links
Bertel Haarders hjemmeside
Biografi på europarl.eu

Bertel Geismar Haarder (født 7. september 1944 i Rønshoved) er en dansk politiker og folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer, senest 28. juni 2015 - 28. november 2016 som kultur- og kirkeminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen II.[1][2][3]

Haarder rundede den 8 okt. 2016 7853 dage som minister, og han er dermed den minister, der har sidder længst af alle siden systemskiftet i 1901[4][5]. Ved sin afgang fra embedet som Kultur- og Kirkeminister d. 28. november 2016 rundede han således 7904 dage som minister. Han har været undervisningsminister i mere end 15 år. Haarder er desuden Folketingets aldersformand (nestor) og dermed den, der formelt åbner mødet til Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord og søn af højskoleforstander Hans Haarder og Agnete Haarder, født Geismar.[6] Han blev undervist hjemme indtil 7. klasse.[7] Efter at være blevet student fra Sønderborg Statsskole i 1964 fik Haarder legatstudier i USA 1964-1965. Han blev kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet 1970 med speciale i Grundtvigs frihedssyn.[6]

Bertel Haarder var lærer ved Askov Højskole fra 1968 til 1973, timelærer ved Haderslev Statsseminarium fra 1971 til 1973 og endelig seminarieadjunkt ved Ålborg Seminarium fra 1973 til 1975.[6]

Han er gift med lærer Birgitte Haarder, som han har fire børn sammen med.[6]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

I regering

Opstillet og valgt til Folketinget:

I Europa-Parlamentet[redigér | redigér wikikode]

  • Medlem af Europa-Parlamentet 1994 – 2001.
  • Næstformand i Europa-Parlamentet 1997 – 1999.
  • Formand for Venstres parlamentsgruppe og Venstres Europaudvalg 1997 – 2001.
  • Næstformand og udenrigsordfører for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe i Europa-Parlamentet 1999 – 2001.

Atter dansk minister[redigér | redigér wikikode]

Jakob Engel Schmidt og Bertel Haarder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Efter Folketingsvalget 2001 den 20. november 2001 kunne Haarders partifælle Anders Fogh Rasmussen danne regering den 27. november. I denne regering blev Haarder minister for flygtninge, indvandrere og integration, en post han holdt frem til 18. februar 2005.

Den 18. februar 2005 blev han udnævnt til undervisnings- og kirkeminister. Som nyudnævnt kirkeminister oplevede Haarder kontroversen med præsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøl, der erklærede at han ikke troede på Gud. Haarder undlod at engagere sig i sagen og overlod det til kirken at løse den. Han har senere forklaret at han anså rollen som kirkeminister som en slags "pedel" frem for en "chef" for kirken, og kritiserede da den senere kirkeminister Manu Sareen for indblanding i kirkens forhold i forbindelse med en lignende sag omkring Mejdal Kirke.[8]

  • Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde 23. nov. 2007 – 23. februar 2010.

Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten den 5. april 2009 efter Anders Fogh Rasmussen, fortsatte Haarder som undervisningsminister. Den 23. februar 2010 foretog Løkke Rasmussen dog en større ministerrokade der betød at Haarder blev Indenrigs- og sundhedsminister.

Bertel Haarder ved Folkemødet 2012. Til venstre i billedet ses Uffe Elbæk.

Mens han var indenrigsminister i 2010 besøgte han AlmedalsugenGotland og inspireret af dette tog han initiativ til det danske Folkemøde, der første gang blev afholdt i juni 2011.[9] Ved arrangementen ønskede han at tematisere mediernes personfokus som han anså som sladderhistorier hvor politikere som privatpersoner urimeligt blev hængt ud. Han gav som eksempel sagerne omkring Helle Thorning-Schmidt, Henriette Kjær og Lene Espersen.[10] Haarders idé udviklede sig hurtigt til en succes: I 2012 havde Folkemødet 27.000 gæster de tre første dage.[11]

Som sundhedsminister bragte Haarder sig frem til ufrivillig opmærksomhed i december 2010. I et mislykket og opsigtsvækkende interview havde journalisten Kristian Sloth interviewet Haarder i DR Byen om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fedme- og rygoperationer. Interviewet løb af sporet med Haarder der skældte journalisten ud og forlod interviewet i vrede. DR valgte derefter at offentliggøre optagelsen på deres hjemmeside. Blandt flere eder og forbandelser som Haarder sendte mod journalisten var også udtrykket "pis mig i øret" som Ulf Pilgaard og revyforfatteren Carl-Erik Sørensen kunne udnytte i en satirisk sketch i sommerens Cirkusrevy.[12]

I opposition[redigér | redigér wikikode]

Haarder mistede sin ministerpost da hans blok tabte Folketingsvalget 2011 den 15. september. I Sjællands Storkreds havde han modtaget 11.303 personlige stemmer.[13]

Haarder overtog Henrik Dam Kristensens post som præsident i Nordisk Råd.[14] Den 30. september 2011 blev han medlem af Folketingets Præsidium,[6] og Haarder sidder dermed også med i Udvalget for Forretningsordenen.[15] Derudover var har medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget og Kirkeudvalget.[6]

I april 2014 førte Haarder an blandt en gruppe af toppolitikere i et forslag om at reducere antallet af medlemmer af Folketinget. Han mente at en reduktion på 30 til 149 medlemmer var rimelig. Som grund gav han at der var mindre for folketingspolitikere at lave eftersom lovgivningsopgaver var overtaget af EU, samt at kommunalt og institutionelt selvstyre også betød mindre lovgivningsarbejde i Folketinget. Han angav at Folketingets indflydelse var faldet med omkring 30 procent.[16]

Kulturminister og kirkeminister[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget 2015 var han på valg i Sjællands Storkreds[17] og blev atter valgt. Samtidig sikrede højrefløjen sig flertallet, og Lars Løkke Rasmussen dannede igen regering med Haarder som kulturminister og kirkeminister. Som kulturminister præsenterede Haarder i december 2015 en plan for en Danmarkskanon for danske immaterielle kulturelle værdier.[18] Haarder måtte ved regeringsomdannelsen 28. november 2016 se sin post overgå til Liberal Alliances Mette Bock.

Bertel Haarders politiske indsats[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarders politiske hovedindsats har været i rollen som undervisningsminister. Som nytiltrådt i 1982 mente han, at embedsværket havde svært ved at vende sig til den forandring, der var indtrådt med ham i stolen efter en lang årrække med fortrinsvis socialdemokratiske og radikale undervisningsministre. Det viste han ved på et notat, han tilbagesendte til embedsværket, at skrive:

"I er ikke imod mig. I er med mig!"

Historie[redigér | redigér wikikode]

Han markerede hurtigt ministerskiftet ved at kaste sig over historie i folkeskolen. Året før havde faget efter et langt forarbejde fået et nyt faghæfte, hvor forskellige historiesyn indgik som noget centralt. Det var efter Haarders mening at gøre faget til “samfundsfag”; faget skulle fastholdes i sin traditionelle rolle som formidler af ét historiesyn, det nationale. Han nedsatte et udvalg, og to år efter blev “Historie 1981” afløst af “Historie 1984”.

Det nye faghæfte tilfredsstillede dog ikke Haarder fuldt ud, men udvalgets formand Mette Koefoed Bjørnsen, som Haarder havde udpeget, selv om hendes baggrund var samfundsfaglig, satte sin vilje igennem, måske i kraft af, at Haarder indgik i en mindretalsregering. Da han for anden gang blev undervisningsminister i 2005, var det også i en mindretalsregering, men denne havde et fast flertal med Dansk Folkeparti. Derfor blev der straks grebet ind over for historiefaget, der efter Haarders afgang som undervisningsminister i 1993, havde fået et nyt faghæfte “Historie 1995”, der flyttede fagets fokus fra den traditionelle videreformidling til elevernes historiebevidsthed.

I regeringsprogrammet af 2005 overgik der historiefaget den enestående ære at blive optaget. Faget skulle tilbageføres efter det syndige årti 1995-2005. Til opgaven hyrede Haarder to professorer, der lancerede en historiekanon, hvori de nationale myter havde en stærk placering. Denne “retraditionalisering” af faget blev lanceret som “faglig styrkelse”.

Majonæsekrigen[redigér | redigér wikikode]

Som “kulturkriger” gjorde Haarder sig bredt gældende som undervisningsminister. Morsomst kom det til udtryk i den såkaldte Majonæsekrig 1985. Den brød ud, fordi Sprognævnet ønskede at indføre dobbeltformer, hvor svære fremmedord, som det er kendt i norsk, kan skrives, som de udtales.

Mayonnaise skulle nu kunne skrives majonæse.

Sprognævnet baserede sit forslag på bekendtgørelsen om retskrivningen fra 1892, hvori der stod:

»Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs … “

Alligevel greb ministeren ind over for Sprognævnet.

Endnu 30 år senere, var han stolt af sin indsats:

“Jeg gjorde arbejdet. Det var mig som rettede i retskrivningsordbogen,” sagde han som nytiltrådt kulturminister til dagbladet Politiken 4/10- 2015.

Men hverken Haarder eller Politiken vendte tilbage til hans mest spektakulære indslag i majonæsekrigen:

“Ethvert barn i Danmark ved, at ressourcer staves som på engelsk,” udtalte han til Politikens forside, da krigen var på sit højeste.

Derfor var det efter Haarders opfattelse ikke nødvendigt at indføre stavemåden “resurser”.

Hvad, ministeren - til forskel fra børnene - ikke vidste, var, at ordet på engelsk staves med ét s, men på dansk med to s’er som på fransk.

Ifølge gældende retskrivningsordbog kan man frit vælge mellem den franske stavemåde og “resurser”.

Her undlod den arbejdsomme minister at rette.

Lægemangel[redigér | redigér wikikode]

Det område, hvor  Bertel Haarder har sat sit måske mest blivende spor, er på sundhedsområdet.  Det er dog ikke i sin egenskab af sundhedsminister 2010-11, men i kraft af sit virke som undervisningsminister 1982-93. Det var ham, der bestemte, hvor mange læger, der måtte uddannes, og han satte tallet meget lavt.

Det hang sammen med den politik, han dikterede for de videregående uddannelser. Dem delte han op i uddannelser med “gode beskæftigelsesudsigter” og uddannelser med “dårlige beskæftigelsesudsigter”.

Efter Haarders model havde alle uddannelser, der sigtede mod den private sektor “gode beskæftigelsesudsigter”, og alle uddannelser, der sigtede mod den offentlige “dårlige beskæftigelsesudsigter”

Efter dette enkle system blev uddannelserne dimensioneret. Denne politik blev underbygget med pessimistiske prognoser, baseret på valgte forudsætninger, der skulle  fremmane en truende overproduktion af f.eks. lærere. I sin sidste tid som undervisningsminister stoppede han en intern prognose, der forudså pædagogmangel.

Resultatet af denne optagelsespolitik var, at der fra sidst i 1980’erne og ind i  1990’erne blev skabt et overskud af ingeniører og civiløkonomer med mange arbejdsløse til følge og et underskud af pædagoger, lærere og læger. Mest blivende er manglen på læger.

Bertel Haarder har sat sig spor.  

Udgivelser og andre tekster[redigér | redigér wikikode]

Forfatter af talrige kronikker og følgende samfundskritiske bøger. Blandt andet:

  • Statskollektivisme og Spildproduktion, 1973.
  • Institutionernes Tyranni, 1974.
  • Den organiserede arbejdsløshed, 1975.
  • Danskerne år 2002, 1977.
  • Midt i en klynketid, 1980.

Medforfatter af:

  • Venstres principprogram 1979.
  • Kampen om gymnasiet, 1982.
  • Ny-liberalismen – og dens rødder, 1982.
  • Mulighedernes samfund, 1985.

Har senest udgivet:

  • Grænser for Politik, 1990.
  • Slip Friheden Løs, 1990.
  • Lille land, hvad nu?, 1994.
  • Den bløde kynisme, 1997.

Ophavsmand til Venstres EU-program 2001, jf. VK-regeringens EU-politik.

Haarder er desuden en dygtig sangskriver og rimsmed. I 2013 skrev han i samarbejde med Bent Fabricius-Bjerre en salme,[19] og han fik fædrelandssangen Der er et venligt lille land optaget i 18. udgave af Højskolesangbogen.[20]

Tillidsposter og ordner[redigér | redigér wikikode]

Bertel Haarder blev 5. oktober 2016 tildelt storkorset af Dannebrogordenen.

Personligt liv[redigér | redigér wikikode]

I 2005 vandt Haarder i Hvem vil være millionærTV2, hvor han gav sin del af pengene til handicap-organisationen Marjatta.[22] Desuden har han rappet til "Grand Danois" – et awardshow sendt af DR1.[kilde mangler] Han er en habil kroketspiller og vandt i 2003 og 2004 turneringen John Players Invitational på DTU.[23]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Danmark har fået en ny regering. Venstre. 28. juni 2015. 
  2. ^ Jørgenssen, Steen A. (28. juni 2015). "Her er hele Lars Løkkes ministerhold". Jyllands-Posten. 
  3. ^ Skærbæk, Morten; Patscheider, Cecilie Strømgaard; Bølling-Ladegaard, Anna (28. november 2016). "Kabalen er gået op: Her er de 22 ministre i trekløverregeringen". Politiken. 
  4. ^ Haarder slår Stauning i anciennitet – TV 2 Nyhederne
  5. ^ Bertel Haarder sætter rekord i ministerdage
  6. ^ a b c d e f Bertel Haarder (V). Folketinget. 
  7. ^ Interview med undervisningsminister Bertel Haarder. Børnepanalet (Interview). 
  8. ^ Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os. Kristeligt Dagblad. 
  9. ^ Philip Egea Flores (7. april 2011). Eliten klar til Folkemødet. Information. 
  10. ^ Philip Egea Flores (15. juni 2011). Bertel Haarder, den svenske konge og demokratiet. Information. 
  11. ^ Marie Hjortdal (17. juni 2012). Folkemødet 2012: Antallet af deltagere på Folkemødet er eksploderet. Politiken. 
  12. ^ Anne Middelboe Christensen (24. maj 2011). Ulf bider bare bedst. Information. 
  13. ^ http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp
  14. ^ Bertel Haarder ny præsident i Nordisk Råd. 
  15. ^ Udvalget for Forretningsordenens sammensætning. Folketinget. Hentet 30. maj 2015. 
  16. ^ Carl Emil Arnfred (25. april 2014). Toppolitikere ønsker langt færre folketingspolitikere. Berlingske. 
  17. ^ Kasper Blomgren (26. maj 2015). Hård kamp om over 600.000 krydser i Sjællands Storkreds. TV Øst. 
  18. ^ Gregers Lohse (6. juni 2016). Bertel Haarder om den nye Danmarkskanon: Smukt hvis muslimer vil bidrage med værdier. DR. 
  19. ^ Thorsten Asbjørn Lauritsen (2. februar 2013). Haarder: Underet og ondskaben er lige omkring os. Kristeligt Dagblad. 
  20. ^ De nye melodier i 18. udg.. 
  21. ^ Æreshåndværkere
  22. ^ http://gfx.tv2.dk/info/TV2medienyt07-10-05.pdf
  23. ^ PKK - Polyteknisk KrokeringsKlub

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]