Irans angreb på Israel 2024
 | Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. |
.png)
Irans angreb på Israel 2024 var et luftangreb fra 13. april 2024 om aftenen og natten til 14. april 2024, hvor den iranske revolutionsgarde sendte flere end 300 missiler og droner mod militære mål i Israel.[1][2] Det var første gang, at Iran angreb Israel fra Irans eget territorium.[3] Angrebet var en reaktion på et luftangreb på et iransk konsulat i Syriens hovedstad Damaskus 1. april 2024, der dræbte syv officerer i Irans revolutionsgarde, og som Israel formodes at stå bag.[4][5][6]
Israel svarede igen med et luftangreb ved den iranske by Isfahan den 19. april. Dette angreb medførte kun begrænsede ødelæggelser, og ingen personer meldtes at komme til skade.
Forløb[redigér | rediger kildetekst]
Hovedmålet for det iranske angreb var den israelske Nevatim-luftbase, hjemsted for de israelske F-35-fly, hvorfra det formodes, at angrebet på det iranske konsulat i Damaskus var startet.[6][2] Ifølge Israel blev 99 % af dronerne og missilerne dog skudt ned.[1] De fleste droner og missiler blev afsendt fra Iran, men der blev også affyret nogen fra Irak og Yemen, mens Hizbollah sendte raketter mod Golanhøjderne.[1] I forbindelse med angrebet lukkede Irak, Jordan, Libanon og Israel selv deres luftrum.[1] Israel fik hjælp af både USA, Storbritannien, Frankrig og Jordan til at skyde droner og missiler ned - adskillige inden de nåede israelsk område.[3]
Den eneste, der er kommet til skade, er ifølge Israel en syvårig pige.[7]
Reaktioner[redigér | rediger kildetekst]
- Blandt andre USA's præsident Joe Biden, Rishi Sunak (Storbritannien), Pedro Sánchez (Spanien), Annalena Baerbock (Tyskland) og Lars Løkke Rasmussen fordømte angrebet. Det samme gjorde FN's generalsekretær Antonio Guterres, mens Saudi Arabien og Egypten "udtrykker bekymring".[8]
- Den syriske udenrigsminister udtalte, at det var et legitimt selvforsvar.[3]
- I den iranske hovedstad Teheran jublede folk i gaderne.[9]
Israels angreb på Iran 19. april[redigér | rediger kildetekst]
19. april iværksatte Israel et luftangreb mod den iranske by Isfahan. Angrebet vurderedes at være et modsvar på det iranske luftangreb mod Israel. Det israelske angreb medførte kun begrænsede ødelæggelser. Ingen kom til skade under angrebet, men trafikken til og fra Irans største lufthavn i Teheran blev afbrudt i et par timer på grund af angrebet.[10]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Oxenbøll, Emma Amalie; Prakash, Thomas (14. april 2024). "Iran har i nat sendt mere end 300 droner og missiler mod Israel: Det ved vi om angrebet". DR. Hentet 14. april 2024.
- ^ a b What Iran launched at Israel in its unprecedented attack, and what made it through the air defenses. Artikel på cbsnews.com 16. april 2024.
- ^ a b c Jens Christian Thaysen (14. april 2024). "Efter iransk droneangreb: Løkke med klar opfordring til Israel". Avisen Danmark. Hentet 14. april 2024.
- ^ Patrick Wintour (1. april 2024), "Iran vows revenge after two generals killed in Israeli strike on Syria consulate", TheGuardian.com, Wikidata Q125471957
- ^ Farnaz Fassihi; Ronen Bergman; Aaron Boxerman; Hiba Yazbek; Michael Levenson (1. april 2024), "3 Top Iranian Commanders Are Reported Killed in Israeli Strike in Syria", The New York Times, Wikidata Q125472080
- ^ a b Lasse Ellegaard: Israels krigskabinet er splittet om svaret på Irans luftangreb. Artikel på information.dk 17. april 2024.
- ^ Lundsteen, Jakob; Nielsen, Jonas Skov; Lorensen, Mie Juhl; Secher, Mikkel (14. april 2024). "Det ved vi om Irans angreb på Israel". nyheder.tv2.dk. Hentet 14. april 2024.
- ^ Oxenbøll, Emma Amalie (14. april 2024). "Internationale reaktioner fordømmer iransk angreb på Israel: 'Hverken regionen eller verden har råd til endnu en krig'". DR. Hentet 14. april 2024.
- ^ Abrahamsen, Jeppe Dong; Thykier, Michael (13. april 2024). "Historisk angreb: Iran sender droner og missiler ind over Israel i operation 'True Promise'". Politiken. Hentet 14. april 2024.
- ^ Ekspert: Iranerne er ikke dumme, men deres strategi gør, at de kan lade være med at gøre noget uden at tabe ansigt. Artikel på politiken.dk 20. april 2024.
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |