Isi Foighel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Isi Foighel (21. december 1927 i Chemnitz i Tyskland12. september 2007) var en dansk professor, politiker fra det Konservative Folkeparti og minister.

Han var født i Chemnitz i Tyskland af jødiske forældre, familien flygtede til Danmark og senere til Sverige.

Han blev efter 2. verdenskrig student fra Schneekloths Skole i 1946 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 1952. I 1961 blev han dr.jur. og fra 1964 professor i retsvidenskab samme sted.

Var i en årrække formand for dansk flygtningehjælp. Han var minister for skatter og afgifter i Regeringen Poul Schlüter I fra 10. september 1982 til 10. september 1987, hvorefter han i 1988 blev indstillet og valgt som den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han sad indtil 1998.

I juli 1973 blev Isi Foighel i kølvandet af mordet på en tjener i byen Lillehammer i Norge antastet af den israelske efterretningstjeneste Mossad og henvendte sig personligt, men forgæves, til Lillehammers politi [1].

Han var gift første gang i 1953 med Vera, født Heckscher, og siden i 1991 med Edith Moltke-Leth, født Beyer. Han var far til journalisten Hanne Foighel.

Kilder

Links

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ Davenport, E., Eddy, P., og Gillman, P. (1978). The Plumbat Affair. London: André Deutsch. ISBN 0-233-97016-9, s. 155
Artiklen om politikeren Isi Foighel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.