Jeanne d'Arc

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Jeanne d'Arc
Joan of Arc miniature graded.jpg
Personlig information
Født 1412 Rediger på Wikidata
Domrémy-la-Pucelle Rediger på Wikidata
Død 30. maj 1431 Rediger på Wikidata
Rouen Rediger på Wikidata
Dødsårsag Brænding på bål Rediger på Wikidata
Far Jacques d'Arc Rediger på Wikidata
Mor Isabelle Romée Rediger på Wikidata
Søskende Jacquemin d'Arc,
Catherine d'Arc,
Jacquemin d'Arc,
Jean d'Arc,
Pierre d'Arc Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Parrain de promotion de l'École spéciale militaire de Saint-Cyr Rediger på Wikidata
Signatur
Jeanne d'Arc signature 16 mars 1430.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Glasmaleri viser Jeanne d'Arc i La Rochelle Cathedral.

Jeanne d'Arc eller "Jomfruen fra Orleans" (6. januar 1412[1][2][3][4] i Domremy i Lorraine i Frankrig30. maj 1431) var en fransk helgeninde og hærfører fra Hundredårskrigens sidste fase. Hun blev brændt på bålet som kætter i Rouen. Hun blev rehabiliteret i 1456 og er en fransk national heltinde. Hun blev kanoniseret (helgenkåret) af den katolske kirke i 1920.

Ingen heroiske kvindeskikkelser har gennemgået så meget som Jeanne d'Arc. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to: armagnacerne ønskede at uddrive englænderne, og burgunderne sluttede alliance med dem. Det gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens vasaller førte til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den franske trone. Jeanne d'Arc begyndte at høre stemmer, da hun var 12 år. Hun mente, at hun hørte Guds stemme. Stemmen fortalte hende, at hun skulle befri Frankrig. Den nordlige del af Frankrig var under engelsk styre.[5] På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da England og Frankrig skulle have nye konger: I England var et spædbarn tronarving. I Frankrig ventede den senere Karl VII på næste skridt, der kunne lede ham mod den franske trone. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og Gud, som hun mente havde pålagt hende hendes mission.

Mandsklædning[redigér | redigér wikikode]

Mandsklædningen er et omdiskuteret emne: En ung kvinde, der ifører sig mandsklædning og udfører en mands gerning. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot når hun stod i spidsen for hæren, men også i almindelighed. Denne normafvigelse viser Jeanne d'Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig underlagt, hvad samtiden mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som Gud havde påbudt hende og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende iføre sig mandsklæder. Da Jeannes dragt var speciel, er der nedskrevet mange detaljer om den af øjenvidner. Hun gik i mandsdragt af to lag tøj: mandsstrømper, bukser og rustning.

Det har været nødvendigt, for at Jeanne kunne kæmpe til hest. Hun klippede håret for at kunne passe en hjelm.

Jeanne d'Arcs retssag[redigér | redigér wikikode]

Statue af Jeanne d'Arc på Place des Pyramides i Paris.

Under Jeannes retssag forekom mange fejl.

  • Hun sad fanget i et verdsligt engelsk fængsel i Rouen på trods af, at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen.
  • Hun blev dømt som kætter, ikke som kriger.
  • Hun blev dømt uden beviser. Gennem denne uretfærdige retspleje kom kirken til at fremstå som en barsk instans, der ville have dømt dem, den sigtede. Da kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den, dykkede den dybt ned i petitesser fra Jeannes barndom, fx da hun legede ved et træ, hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket straks bruges som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse uden hensyn til, at dansen om dette træ var en tradition.

Hun gør ikke sin sag lettere: hun talte med hovmod. Det anså anklagerne som et bevis på, at hun følte sig sikker på det evige liv i Himmelen. Hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest og ønskede ikke at samarbejde med kirken. Dommerne tolkede det som kætteri.

Populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Jeanne har været portrætteret i Jeanne d'Arcs lidelse og død fra 1928 instrueret af Carl Th. Dreyer og Jeanne d'Arc, en fransk historisk dramafilm fra 1999 instrueret af Luc Besson. Jeanne d'Arc bliver også nævnt adskillige gange i anime-serien Jeanne d'Arc

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Marius Sepet, « Observations critiques sur l'histoire de Jeanne d'Arc. La lettre de Perceval de Boulainvilliers », Bibliothèque de l'École des chartes, Paris, Librairie Alphonse Picard et fils, t. 77, 1916, p. 439-447.
  2. ^ Colette Beaune, Jeanne d'Arc, Paris, Perrin, 2004, p. 26-30.
  3. ^ Olivier Bouzy, Jeanne d'Arc en son siècle, Paris, Fayard, 2013, p.91-93
  4. ^ Gerd Krumeich, « La date de la naissance de Jeanne d'Arc », dans Catherine Guyon et Magali Delavenne, De Domrémy... à Tokyo : Jeanne d'Arc et la Lorraine : actes du colloque universitaire international, Domrémy et Vaucouleurs, 24-26 mai 2012, Nancy, Presses universitaires de Nancy, coll. « Archéologie, espaces, patrimoines », 2013, p. 21-31.
  5. ^ "Jeanne d'Arc (ca. 1412-1431)". kristendom.dk. 6. september 2010. Hentet 21. september 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg